Andreas Schaarup

RACE DAY

Kl. 03.55 ringede vækkeuret, og jeg havde aftalt med Ulrik, at jeg lige skulle ringe, så han vidste, om jeg var oppe. Eller også var det omvendt.. Jeg fik lavet mig en kop kaffe og tjekket nettet, så jeg kunne vågne på en rolig måde. Ipod’en i højtalerne blev sat til ON, så jeg kunne høre den playlist, jeg havde lavet dagen før til lejligheden. Jeg spiste et par bananer og indtog lidt energidrik. Jeg havde besluttet at tage toget til Hellerup, hvor jeg drak en Red bull og læste dagens avis. Det kan man kalde en afslappet start på dagen. Det var sgu dejligt. Og vejret var med os, så jeg fyrede godt op for Ipod’en. Nu skulle den have en skalle..
Jeg var ved start allerede 05.15 efter et lille besøg i skoven. Jeg måtte hellere være på den sikre side, hvis jeg ikke fik en mulighed igen. Jeg fik sat det sidste på cyklen og ellers pumpet cyklen sammen med Ulrik. Alt gik efter planen, og efter endnu en lille tur i skoven, var det ellers tilbage og få våddragten på. Ulrik kunne ikke rigtig lukke min, så jeg fik pænt dårlige nerver, da der samtidigt kom en dommer og råbte, at vi skulle gå ned til vandet. Fuck tænkte jeg, men gik ned til vandet med min dragt stadig åben. Jeg blev mere og mere nervøs. Men fik fat i Ulrik, som der til sidst fik lukket den. Puha. Svedte…

 

Svømningen 1,9 km

Svømning gik okay. Ikke super, men heller ikke dårligt. Jeg havde håbet at komme ind lige under de 27 min, men jeg er ganske godt tilfreds. Svømningen var svær. Jeg tror ikke, der var ret mange, der havde kendskab til ruten, så folk sprang lidt rundt fra fødder til fødder. Jeg fandt til tider et par gode fødder, men aldrig nogle, der var værd at blive ved.
Jeg havde undervejs set Ulrik nogle gange. Det beroligede mig lidt, da jeg ved, at Ulrik altid er god på dagen. Jeg er træningsverdensmester, og er hurtigere i bassinet. Men Ulrik er altid super skarp på dagen til at levere et godt resultat. På vej ind på svømningen fik jeg tænkt T1 igennem i hovedet, så var helt klar til at give den gas. Jeg fik øje på Ulrik, da jeg kom op af vandet, og han havde svømmet 5 sekunder hurtigere end mig.

 

T1

Jeg sprintede igennem skiftezonen, og jeg skulle kun have hjelm på. Resten sad på cyklen, eller var droppet som være unødvendigt. Cykelsko på cyklen og solbrillerne sad fast i min tubebox. Jeg havde valgt at køre uden sokker, da jeg gerne ville teste, hvordan det var på de lange distancer.

 

Cyklingen 90 km

Jeg fik hurtigt sat mig klar på cyklen, og efter 10-15 km kommer jeg op til Morten Bokær, og i samme øjeblik kommer Ulrik flyvende forbi. Jeg stak efter ham, da jeg var bange for, at Bokær ikke kørte hurtigt nok. Så jeg fik lige chancen igen for at ligge de 10 meter bag Ulrik. Det er bare med at tage chancen, når man har den, så man kan lære lidt af en, der virkelig kan styre og køre en TT cykel. Men efter at have ligget der i 5-10 km kunne jeg se, at Ulrik havde for høj fart på til, jeg ville risikere at gå med. Så jeg bakkede en lille smule af. Bokær kommer op, og kører forbi, men han havde ikke en chance for at hente ham. Så jeg lagde mig de 10 meter efter ham. Vi kommer ned på strandvejen og bakken ude ved Skodsborg kurhotel, og på den dør Bokær, mens jeg flyver op af bakken på min racer. Jeg når helt op til ham, men kommer aldrig helt forbi ham. Jeg falder tilbage igen, da han cykler hurtigere end mig på flad vej med sin TT cykel med pladehjul. Men så der sgu en dommer, der giver mig en straf! Man kan sgu ikke give en straf på en bakke, når triatleten foran går i stå. Dommeren måtte lige have nogen tilråb… Totalt til grin! Dommeren havde nok ikke kørt et stævne i lang tid… Men typisk, at de lige skal ud og vise sig på første runde, og i stedet for at gøre det rigtige, men det vanskelige og pege nogen af de utallige grupper, der kørte som i et cykelfelt, så peger de én mand ud, fordi de tror, de har set et glimt af drafting. Pinligt!

Resten af cyklingen gik som planlagt, og med en gennemsnit på lige ca. 39,5 km/t på en racercykel, kan jeg kun være tilfreds.

 

T2

Skiftezonen gik super igen, og det kunne ikke gå hurtigt nok. Men lige som jeg skulle til at løbe ud af T2, bliver jeg holdt tilbage. Fuck det gule kort havde jeg glemt alt om. Jeg skulle 2 min. i straffeboksen. Fuck, der var jeg i det røde felt. Der havde jeg lyst til at gå amok: “fuck, fuck, fuck”, råbte jeg. 2 min. er lang tid at stå og bare se de andre løbe flere og flere meter væk. Specielt når man ikke havde fortjent en straf. Jeg havde nærmest fortjent en præmie for at køre overdrevent efter reglerne. For vi hader bare drafting! Jeg skal lige bruge lidt tid til at komme mig over den straf… Jeg havde ellers klaret T2 på 53 sekunder.
Foto af Niels Malling

 

Løbet 21,0975 km

Jeg sprinter alt, hvad jeg kan for at komme ud på Strandvejen. Nu ville jeg bare i gang med løbet, og imens jeg løber ned mod vendepunktet kan jeg se store grupper af felter komme ind mod T2. Jeg var ved at gå amok, og jeg havde set inde i straffeboksen, at der kun var skrevet fire op på listen. Hvad sker der?!?
Men jeg forsætter mit løb, og nu skal jeg bare ind i det rette tempo, og tiderne passer bedre og bedre. Jeg havde fire geler med på løbet, som jeg indtog. Jeg ender med at løbe 1 time, 25 min og 11 sek.

 

 

Konklusion

Der var rigtig mange ting, der lykkedes i og op til Øresund Challenge. Jeg havde spist helt perfekt op til løbet og fulgt en god nedtrapning plan. Jeg havde fulgt den plan Ulrik og jeg havde lagt før løbet. Jeg kommer stort set ind på de tider, jeg gerne ville lave de forskellige ting på. Jeg havde før løbet tænkt, jeg skulle skære alt unødvendigt ”fedt” væk, hvilket jeg havde stor gevinst ved. Jeg kører på racercykel, og det bliver jeg nødt til at tage højde for ude på ruten, da det er lidt hårdere, og jeg kommer automatisk til at bruge flere kræfter.
De 21 km løb gik helt efter planen, og jeg holdt næsten de 4 min/km. Så generelt blev hele stævnet kørt efter bogen, uden jeg skulle satse og derved risikere at gå død. Bagefter kan man, og skal man altid tænke på, hvad man kunne have gjort bedre. De 2 min fra straffen er irriterende, og skal trækkes væk. Og på en TT cykel kunne jeg nok have kørt 5 min. hurtigere. Bare de to ting er måske nok til, at jeg sparer 7 min, hvilket vil sige, jeg så lige pludselig ville have været med fremme i kampen om podiepladserne. Men jeg er rigtig godt tilfreds og er en lykkelig 1/2 ironman finisher i tiden 4 timer, 14 min og 18 sek. Samt er ret stolt over at have en TRIATHLON CHAMPION i familien :-)
(Andreas Schaarups raceberetning er fra 2011. Læs mere om Andreas på www.tri365.dk.)
Go to Top