Austria 70.3

Race report og turbeskrivelse fra Austria 70.3 (St. Pölten):

Så stod vi der, med fødderne i dugvådt græs, iført vores våddragter blandt 2400 andre triatleter. Klar, så klar, til at kaste os i vandet og begive os ud på den ½ Ironman i St. Pölten.

8 stk SMT triatleter havde taget turen sydpå, til et stævne der på tre år har vokset sig fra 600 til 2400 deltagere. Her kommer der lige lidt ord på hvad man kan forvente sig, hvis man skulle have lyst til at prøve kræfter med dette stævne.

Og lad os starte med racet, som er en del af den verdensomspændende ” Ironman Series” og fungerede som et kval stævne til VM i Clearwater, FL-USA til november. Et andet trækplaster ved dette stævne er, at det giver en forhåndstilmelding til IM Kärnten det efterfølgende år, som normalt bliver lyn-udsolgt på under en time, når tilmeldingerne bliver givet fri.

Alt i alt er det en rigtig fed rute, lige fra man springer i vandet til man krydser mållinien. Forplejning er tip-top, publikum er med og der er ikke så meget andet at tænke på end at give den gazz. Måske er den målt lidt for kort op, men hvem tager skade at lidt ekstra svømning og cykling, når man nu har klædt om?

Dog skal der nævnes nogle højdepunkter; Bl.a. er de første 22km cykling henlagt til en svagt hældende motorvej, hvor man rigtig kan få fart på, hvis man ikke holder lidt igen. Efter en lille afstikker i lidt bakker får man godt 20 km langs med Donau, hvilket er en super flot strækning. Det er nok også det sidste man husker, da de sidste 30km er nogle som trækker tænder ud.

Det starter med et andet højdepunkt, som er et bogstaveligt højdepunkt, nemlig bakken op til Gansbach. Efter 60km møder man den og begiver sig ind på et 8km stykke med 350 højdemeter. De første 4km sker der ikke så meget, det går stille og roligt op, dog uden det bliver slemt. Det gør det dog efter man har krydset en lille bro hvor Gjessøbakken’s (bakke v/ Silkeborg, kendes bl.a. fra Silkeborg Tri, red.) storbror står og kigger på én. ”Hej din lille myg” siger den ” hvad skal du her?” Herefter kræver det lidt disciplin at holde den kørende, og jeg kan ikke anbefale at man angriber den med en 23klinge som det bedste våben i bagkassetten. Forlænger man Gjessøbakken 5 gange, har man en god ide hvad det drejer sig om. Jeg er glad for at vi var ude og prøvekøre den 2 dage inden løbet, da der ikke er nogle steder på den hvor det flader lud så man kan få lidt luft.

Efter man har smidt cyklen og fået løbeskoene på skal man ud på de afsluttende 21km løb, som er to runder langs floden som løber igennem St. Pölten. Men efter 50 meter gider man faktisk ikke at løbe videre….!

Målområdet er et tennisstadion, der tidligere har været brugt til ATP-stævner. Det er så blevet omdannet til et inferno af tilskuere, høj musik, cheerleaders, forplejning og storskærme. Man kommer igennem dette 6 gange i alt. Første gang fatter man ikke hvad der sker, da man forsøger at sluge en gel og en kop vand og få rettet solbrillerne til. Men når man efter 600 meter kommer igennem det igen og rigtig mærker stemningen, bliver man endorfin-høj og glemmer helt at der stadig er 20km hjem endnu. Man løber bare igennem det hele med et kæmpe smil lige midt i krydderen. Så det giver lidt ekstra skub i fusserne og det er et rigtig fedt sted at løbe i mål. En super genial ide fra arrangørerne at lave det på den måde, det virker både for deltagerne men også for dem der kigger på.

Da der i dagene inden St. Pölten var blevet leveret nogle flotte SMT resultater og tider i Holstebro, på Naturstien og ikke mindst på Lanzarote af Nios, kunne vi alle godt mærke at den store TRI-GUD var på vores side. Resultaterne kender vi jo allerede, men det er da igen værd at nævne at Torpedoen lavede en 1/1/1, dvs første mand hele vejen igennem i sin AG.  Cykel-coach Hansen kom ind som en flot nr 15 i samme AG.

Buus blev bedste dansker i M40, og fik sig sprintet ind i en rigtig stærk tid lige under 5 timer. Dog er der stadig lidt tvivl om Peter ”Turner” Andersens tid, da han blev observeret i en usynlig drafting-position på de sidste 200m af løbeturen, for blot at overhale undertegnede på de sidste 30meter inden målstregen. Men da skyggedrafting er tilladt på løb, bliver der nok ikke ændret ved det resultat  Godt løbet Peter, 1:28:15 på de afsluttende 21km er mega stærkt løbet.

Og hatten af for Karl ”still going strong” Andersen. Der er en jernvilje og disciplineret disponering som man kun kan beundre.

Total var der 34 danskere til start, men ingen af os kunne hænge på dagens vinder som blev Chris McCormack der krydsede stregen efter 3:54:15 i høj sol og 28 graders varme.

Hvad laver man så i St. Pölten i ventetiden inden stævnet?
Ja, byen i sig selv er ikke noget der får kreditkortene til at gløde. Det er forholdsvis billigt at bo og spise der. Så billigt at Torne og jeg en aften måtte se om vi kunne kæmpe os igennem to hovedretter hver. Det kunne vi ikke!

Ellers kan det anbefales at springe i bilen og køre en tur rundt på cykelruten, hvor man på Donau-strækningen kan købe noget af det vin som produceres i området. Her kan man passende tage cyklen med og testkøre opkørselen til Gansbach. Wien er heller ikke så langt væk og vil man bare fede den kan man gøre det ved søerne, som er ved stævne Expo’en. Så er der naturligvis også selve expo’en, race briefing, pasta party og klargøring af grej til race-day.

Eneste minus er at uanset hvordan man vender og drejer et landkort så er der omkring 1300 km hjem. Men får man det planlagt med 2-3 mand i hver bil kan man fint køre hjem søndag efter man er kommet i mål, hvor der er knap så meget trafik på de tyske motorveje.

Opsummeret er det et rigtig godt stævne som der sikkert også i fremtiden vil være rift om at få start nummer til. Så det kan varmt anbefales.

Christian Frederiksen, SMT-Silkeborg (Christian kørte konkurrencen i 2009).

 

Go to Top