Antwerpen 70.3

Jeg kørte Antwerpen 70.3 i 2010, som optakt til Challenge Copenhagen, 3 uger senere. I 2010 var konkurrencen d. 25. juli.

Vi kørte afsted torsdag eftermiddag efter arbejde og overnattede i Tyskland, for ikke at få lang en køretur. Fredag først på eftermiddagen ankom vi til Antwerpen og det er ikke just et anbefalelsesværdig tidspunkt at ankomme til centrum. -Biler, sporvogne, busser og lidt andre trafikregler end vi er vant til, men det gik.

Vi havde bestilt overnatning på Billard Palace, lige midt centrum. Relativ billigt, men ellers ikke et sted jeg har tænkt mig komme igen. Navnet burde måske også have fået nogle klokker til at ringe. Eller sagt på en anden måde -kom man for at spille billard (på den lidt snuskede måde) var det sikkert et ganske fint sted. Man kan med fordel bo tættere på stævneområdet og ikke i selve centrum.

Der er lidt logistik for registrering, svømmestart og T1 er på den ene side af en kanal, mens det meste cyklingen, T2, løberuten og mål er på den anden side af kanalen. Lidt i stil med Challenge Copenhagen. Når først konkurrencen kører er det slet ikke noget problem og arrangørerne har helt styr på det. Dagen inden konkurrencen er der registrering, pastaparty og aflevering af poser til T2.

Svømningen foregår en fin og påfaldende ren sø. For de lokalkendte er det næsten som til Silkeborg Triathlon. Man bliver sendt afsted i “Waves” med ca 200 i hver gruppe med få min. mellem grupperne. Svømmeruten er én lang rundstrækning, fint markeret med bøjer og sågar banetove det meste af vejen. Det var ikke voldsom kaotisk og man kommer ikke til at ligge alene. Efter svømning skal man op af nogle trapper (samme sted som man gik i). Et lille løbestykke op til T2 (der er på en lukket vej) og videre direkte igennem skiftezone ud på cykling. Folk ligger tæt lige efter T2 og relativt hurtig kommer der nogle skarpe sving og en kantsten der skal krydses, inden man kører under en tunnel (under kanalen) og ud på resten af cykelruten. Dommerne var ret hårde lige fra start, selvom det uværligt var meget at svært at holde afstand lige efter skiftezonen.

Den næste del af cykelruten er på store brede (2-3 sporede) veje ud af byen. Man kører ned forbi et havneområde/industrikvarter med rigtig mange jernbaneoverskæringer. Langt de fleste er dog dækket med tæpper og gummimåtter. Senere kommer man ud på en lille runde på nogle små, smalle veje med en del sving. Runden fungerer som et vendepunkt, hvorefter man kører tilbage mod byen og vender ved havneområdet. Så tilbage på den lille runde, for til sidst at køre tilbage til Antwerpen centrum og T2.

Cykelruten er vel noget af det fladeste man kan forestille sig. Udover tunnelen og et par steder hvor man krydser nogle veje, er ruten fuldstændig flad og fraregnet den lille runde, ganske uteknisk. Eftersigende er der 31 jernbanespor der skal krydses, så ind imellem skal der holdes lidt ekstra fast i styret. Men det er en hurtig rute!

Ruten har fået skyld for at være for kort (pga de hurtige tider). I følge min GPS (som jeg udemærket ved at man ikke blindt skal stole på) var den faktisk en smule for lang. -Så jeg tror først og fremmest at de hurtige tider skyldes en hurtig rute. -Om den også er lidt for kort, skal jeg ikke kunne sige? Hvis det blæser er ruten ret vindfølsom, hvilket godt kan mærkes især ved havneområdet. Det forlyder at vinden var hård 2011.

Det er lidt spøjst at komme til T2. Jeg havde set skiftezonen dagen inden, men vidste ikke præcis hvor min plads var. Man modtager blot sine ting, skal selv sætte cyklen på plads og ud på løbet. Men ingen problemer, der var fine markeringer.

Løberuten er 3 flade omgange i centrum. Igen en hurtig rute men også mange skarpe sving, en del høje kantsten og enkelte brostensstykker. Løberuten er meget tilskuervenlig og der rigtig god stemning. Mange sidder på fortovscaféer og hepper og flere steder er der livemusik. Især omkring målområdet, hvor man også kommer forbi på hver omgang, var stemningen helt i top og man fornemmer en anden sportskultur end vi vant til i Danmark. Med de ca. 1500 deltagere kommer man bestemt heller ikke til at løbe alene.

Energien var fra PowerBar. Jeg brugte primært mine egne energiprodukter, men det virkede til at det fungerede fint med depoterne. I målområdet var det selvfølgelig belgiske vafler, øl og hvad man ellers måtte have lyst til.

Alt i alt et meget anbefalelsesværdig race, hvor det bestemt lugter lidt af ironman-stemning.

Helene (kørte konkurrencen i 2010)

 

 

 

Go to Top