Generelt om træning under graviditet

Sundhedsstyrelsen anbefaler at raske gravide, i ukomplicerede forløb, er fysisk aktive i mindst 30 min om dagen. Intensiteten bør være moderat. Der er yderligere sundhedsmæssig gevinst ved mere aktivitet end det anbefalede minimum på 30 min pr dag. Ofte kan kvinder der har været fysisk aktive før graviditeten fortsætte med træningen under graviditeten med nogle justeringer undervejs. Vigtigst af alt må være at lytte til kroppen og respektér smerter. Der er kun udført få randomiserede studier om fysisk aktivitet graviditet. Bl.a. derfor har anbefalingerne ofte været præget af et forsigtighedsprincip. De nuværende anbefalinger bygger først og fremmest på observationelle studier.

 

Under graviditet fraråder Sundhedsstyrelsen generelt:

Kontaktsport og sport/aktivitet med høj risiko for at komme til skade eller fx støde sammen med andre

Højintensiv træning til udmattelse

Langdistanceløb til udmattelse

Tung styrketræning

Kvinder der inden graviditeten har trænet intensivt frarådes at intensivere træningen yderligere

 

Under graviditet anbefaler Sundhedsstyrelsen generelt følgende træningsformer:

Svømning/træning i vand

Gang

Cykling/spinning

Styrketræning (gerne siddende og ikke tungt)

 

Fordele ved fysisk aktivitet under graviditet:

Generelt færre komplikationer under graviditeten og fødslen

Generelt kortere og lettere fødselsforløb

Generelt lettere efterfødselsforløb

Børn af fysisk aktive mødre har generelt lidt lavere fødselsvægt, men samme fedtfri masse som børn af inaktive mødre

 

Kilde: Sundhedsstyrelsen

 

For yderligere gennemgang af studier om fysisk aktivitet under træning, se: Fysisk aktivitet – Håndbog om forebyggelse og behandling 2011 (side 202-225).

 

Go to Top