Fra vandskræk til vandhund

Af Karina Johannesen

Hej, Jeg er en 41 årige kvinde, der siden mine barnsben, har haft total vandskræk. Tanken om hovedet under vand, det at blive sprøjtet på, bare generelt følelsen af vand i ansigtet var totalt. Derfor har jeg altid tænkt; Tri – Nej det er ikke mig, man skal jo svømme… Men da min bedre halvdel så begyndte, at træne sig op til Øresund 1/2- Ironman, begyndte jeg, at få lidt blod på tanden og var lidt betaget, af deres træning i havet med våddragter. Men alligevel, man ved ikke jo, hva´ der var på bunden af havet…Da dagen kom og jeg var inde og heppe, kunne jeg ikke undgå, at mærke følelsen fra alle de tilskuer, som stod og heppede, Hold op det måtte være en fed følelse, tænkte jeg, men stadig, den svømning, var stadig en hæmsko.

Nå, det korte af det lange er, at jeg begyndte, at småløb meget korte ture, efter endte cykelture (skal siges, at jeg er bidt af cykling) og da vores lokale svømmehal startede et Trihold op her i august 2015, blev jeg tilmeldt sammen med min bedre halvdel, med den holdning, at jeg vil hoppe af holdet, hvis jeg ikke lærte, det med Crawl og vandet.

Hold op, hvor nerverne sad uden på badedragten, da jeg skulle til træning første gang. Puha, jeg var helt overbevist om, at alle grinede og tænkte; HA HA, en nybegynder… Vi stod 2 kvinder og resten mænd, og jeg, som den eneste, der ikke kunne svømme. Men jeg fik en god snak med vores træner og fortalte ham om mine udfordringer med det vand og jeg lagde heller ikke skjul på det, overfor mændene på Triholdet, jeg spillede med åbne kort og det tror jeg, har været et stor plus for mig. Men jeg har også hele tiden haft den indstilling, at NU vil jeg lære det ellers måtte jeg indse min vandskræk og smide håndklædet i ringen.

Jeg træner 2 gange om ugen nu, har næsten min egen træner (luksus), og at ha´ hovedet under vand er intet problem.  Jeg slugte godt nok i starten meget vand, men nu er der stadig vand i bassinet, når jeg er færdig, og jeg har stadig de fedeste aha-oplevelser, når træningen er overstået.  Jeg følger mændenes træningsprogram, som jeg nu kan, svømmer de 400 m, når jeg ca. de 200 m, deltager i sprint, og alle de andre øvelser, selvom det er hårdt.

Første gang jeg var i havet med mændene, var den fedeste oplevelse ever, måden de tog sig tid til, at forklare og gad svømme ved ens side, selvom jeg ikke på da værende tidspunkt kunne tage så meget, som et crawltag, var det en fed fed oplevelse.

Status er nu, at jeg også er begyndt, at lære, at dykke og kontrollere mine vejrtrækninger under vandet, og jeg har mod på at lære endnu mere, Ja, jeg har det som en fisk i det våde element. Jeg ved, der er lang vej endnu og man langt fra er færdig ”uddannet” og at teknikken hele tiden kan fin pudses, men det lige mig. Jeg træner stort set, hver dag og prøver, at træne 2 ting i et sammenhæng. Skal siges jeg har store børn og er hjemmegående.

Mine mål i fremtiden; Jeg er nu et Konkurrence menneske med stort K, så jeg vil helt sikkert deltage i nogle konkurrencer. Jeg har som mål, at jeg gerne vil lave en ½ Ironman, men om det bliver i 2016 eller først 2017, må jeg lige føle min mavefornemmelse og rådføre mig med mine seje træningspartner, der ved, hvad der skal til for, at gennemføre ½ Ironman, bortset fra viljen. Men jeg vil starte med, at satse på de mindre distancer, så jeg for en fornemmelse af, hvad jeg er oppe imod. Simple hen få en god oplevelse og mere blod på tanden. Men drømmen er en IRONMAN engang i fremtiden…

Til sidst vil jeg bare sige; Kan jeg lære at svømme kan alle og til alle jer kvinder, der tager afstand for, at prøve Tri-verden, prøv en svømmetime, meld ud, hva´ i kan og ikke kan, hva´ i er bange for og der vil være fuld forståelse og den rette hjælp, det er i hvert fald den oplevelse, jeg har fået ud af.

Første tur i (lånt) våddragt

Første tur i (lånt) våddragt

 

PS. Jeg mangler stadig, at springe i fra kanten og ud i det dybe, men det er imellem os…….

 

Vi ses derude:-)

(oktober 2015) 

Go to Top