Ny i tri og overvægt

Af: Anja Nielsen

Vi har alle hørt om de store Ironman stævner hvor distancerne virker urealistiske, især når man vejer for meget. Men triathlon er jo meget mere end ½ og hele Ironman. Første gang jeg stiftede bekendtskab med minitriatlon var igennem Facebook. Jeg fulgte en midaldrende kvinde som havde tabt over 60 kg og havde tilmeldt sig en mini, kun for overvægtige (BMI Brikken).

 

IMG_2872

Jeg synes det lød realistisk med de små distancer. 4-18-4 var overkommeligt at træne op til – hvis hun kunne så kunne jeg bestemt også. Jeg tilmeldte mig minitri på Amagerstandpark 2014 og skulle prøve dette første gang. Jeg havde da trænet lidt, men nej, måtte indrømme bagefter at det krævede altså noget fysisk-, men i den grad, også mentalt styrke. Alle til stævnet virkede så fit og veltrænede og jeg følte at jeg var gået ind på forkert territorium. Hvad havde jeg dog bevæget mig ud i – hørte jeg overhovedet til her og hvad tænkte de andre ikke? Jeg havde ikke det rigtige tøj og slet ikke en racer- eller tricykel, hmm og hvad med skiftene? De fleste svømmede crawl og i våddragt og her kom jeg i alm badetøj og svømmede bryst. Det var en hård start alle skubbede i vandet, det var lidt skræmmende. Det var svært at komme op af vandet igen og jeg skulle løbe ned til min cykel. Kunne allerede mærke at formen var, ikke eksisterende – igen hvad havde jeg rodet mig ud i? Jeg kom op på cyklen, som er min yndlingsdisciplin, og det gik rigtig godt. Og så til den frygtede løbetur. Kunne godt mærke at jeg var træt og benene var tunge. Det var en lang tur og jeg måtte gå noget af vejen – kom i mål på 1 time og 43 minutter som jo var dobbelt op på tiden, i forhold til eliten, men jeg var stolt, jeg havde turde gøre det i en sport hvor man ser få overvægtige og jeg håber at min deltagelse har inspireret andre til at prøve kræfter med triatlon.

IMG_2871

 

I foråret 2015 besluttet jeg mig for at tage revanche fra sidste år og købte mig en racercykel. Jeg cyklede Tøserunden, 112km. Igen følte jeg mig malplaceret blandt ”virkeligt veltrænede” mennesker, tænkte jeg ”der SKAL være plads til min type”. Det må kunne lade sig gøre at træne op. Jeg tog initiativet til at skulle klare en ½ ironman i 2016 (Drømmen til en 1/2 ironman 2016) og træningen er allerede gået i gang).

Det er svært at finde hoved og hale i udstyr og bestemt også i min str. Jeg er en kvinde i størrelse 42 hvilket jo ikke er kæmpe stort, men desværre stadig en udfordring i en elitesport hvor det åbenbart er normalen at være ”FIT” og størrelse Small fra starten af. Det har lykkes mig gennem forskellige forum – især Facebook, at finde frem til noget tøj og har lige investeret i en tridragt størrelse XL, men den var svær at finde og føler mig ikke helt komfortable i den endnu. Den skjuler bestemt ingenting lidt ligesom alt andet træningstøj. Næste investering bliver en våddragt og igen ved jeg ikke hvor jeg skal finde en i min størrelse og det med at prøve den, hmm lyder ikke helt komfortabelt, men som overvægtig må man tage valget: skal dette forhindre mig i at gøre hvad jeg synes er sjovt ? – nej bestemt ikke, men det sætter da helt sikkert en bremse i at hoppe ud i tri.

IMG_2870

 

Jeg håber at jeg kan blive klogere på udstyr og tøj i løbet af det næste år og på den måde, at dele ud af mine erfaringer så andre i min situation ikke skal den samme mølle igennem. Jeg glæder mig til sensommerens minitri’er og i år er jeg i væsentlig bedre form og satser på en forbedret tid – overvægtig eller ej – hop ud i det og blæs på hvad andre tænker, ingen er perfekte, dette er min vej, min drøm og ingen skal tage den fra mig.

 

Følg Anja på Facebook: Drømmen til en 1/2 ironman 2016

 

(August 2016)

Go to Top