Pas på tænderne

De fleste triathleter indtager angiveligt en del energidrik, gels og lignende i løbet af en træningsuge. Men hvad med tænderne?TriTalk.dk har stillet tandplejer Stine Grønberg en række spørgsmål om, hvordan triathleter og andre der indtager meget energidrik o.lign., bedst muligt passer på tænderne.

Stine Grønborg er tandplejer hos Busch, Nørbæk og Varming i Viborg.

 

Hvilke konsekvenser kan indtagelsen af energidrik, gels, barer mv. få for en triathlets tænder?

Konsekvenserne får tænderne er øget caries aktivitet, altså der er større risiko for at få huller i tænderne. Samtidig er der risiko for erosioner/syreskader. Ved indtagelse at drikkevarer med lav PH værdi, under 7, påvirkes emaljen og bliver blød – hvilket gør den mere sårbar. Det kan sammenlignes lidt med at man sliber med sandpapir på en overflade. Efter ca. 1 time er tandemaljen igen hård og upåvirkelig. Dette gentager sig hver gang man tager en slurk energi drik.

 

Er det en fordel at børste tænder lige før eller efter træning?

Ja det er en fordel at børste tænderne inden træning, da rene tænder er mættet med fluor (fra tandpastaen), og mere modstandsdygtige overfor syrepåvirkning/energidrik.

 

Er det en fordel at skylle munden/tænderne med vand undervejs på en træningstur, hvor der indtages energidrik mv?

Ja det er en god ide at skylle munden i vand undervejs, da dette kan nedsætte “syrertiden”.

 

Er det mere skånsomt for tænderne at bruge energigels + vand (energigels er koncentreret sukker i sirup-konsistens der skyldes ned med vand) fremfor energidrik?

Det er en fordel at bruge energigels + vand i stedet for energi drik, da de indtages hurtigt og kun en gang, og derved får tænderne ikke de gentagne “syrebade”, som ved energidrikken der indtages over tid.

 

Kan man fordel bruges andre former for “tandpleje”, mundskyld, tyggegummi mv – eller er det rent fup?

Der kan med fordel vælges tyggegummi med fluor bl.a. har V6 valgt at tilsætte fluor i nogle at deres varianter.

 

Kan man med fordel vælge en bestemt type tandpasta eller er der noget bestemt man skal kigge efter fx flour-indhold?

Man bør vælge en tandpasta med 1450 ppm fluor, hvis man har tendens til caries (flourindholdet står angives under tandpastaens varedeklaration, red.).

 

Er det en fordel at drikke via en slange (nogle har et drikkesystem på cykel med en slange i stedet for en almindelig drikkedunk) eller kan man skåne tænderne ved fx at benytte en bestemt drikketeknik?

Det er en fordel at drikke via en slange/sugerør, da drikken ikke rammer tænderne på samme måde.

 

Hvordan er det med syreskader på tænderne -hvad skal man være opmærksom på?

Syrerskader på tænderne kommer oftest på fortænderne i overkæben. Tænderne føles mere glatte og ser blanke ud. Syreskadede kindtænder bliver “flade” og tandbenet skinner gult igennem emaljen.

 

syreskader_tænder

Eksempel på erosioner

 

 

De fleste energidrikke indeholder fructose – er det værre for tænderne end andre typer sukker?

Fructose er ligeså skadelig som alm. sukker.

 

Er det fordel at indtage/drikke noget basisk som fx mælk efter et træningspas hvor der er indtaget store mængder sukker?

Jeg tror det er ligeså godt at skylle med vand efter et træningspas. Mælk indeholder mælkesukker. Hvis man er tør i munden ville jeg helt klart foretrække vand.

 

Bør triathleter og andre der indtager meget sukker gå til tandlæger oftere?

Ja, hvis det vurderes af tandlægen at de har øget risiko for caries bør de gå til tandlæge oftere. Der kan eventuelt pålægges fluor hver 3. mdr. Men det vigtigste er god mundhygiejne, altså grundig tandbørstning og rensning af mellemrummene med tandtråd eller mellemrums børster. I princippet kommer der nemlig ikke huller i rene tænder.

 

Jeg synes at jeg har hørt at nogle få “noget lagt uden på tænderne” for at beskytte tænderne?

Som beskrevet i svaret på det foregående spørgsmål, så er det nok en fluorlak du hentyder til. Den ligger en beskyttende hinde i emaljen, og frigiver fluor hver gang der sker en syrepåvirkning. Effekten aftager med tiden, så må pensles på flere gange årligt. Derfor er der nogle som bruge en receptkrævende tandpasta med 5000 ppm fluor dagligt i stedet for. Men uanset hvad så er det som tidligere ingenting kan erstatte tandbørstningen og mellemrums børsterne.

 

(Juni 2014)

 

Go to Top