Tina Thomsen

Baggrund

 

Du har en lang baggrund som løber – hvornår og hvordan startede du som løber?

 

Efter mine første knæoperationer, sidst i mine teenageår, kunne jeg ikke dyrke springgymnastik mere og stod i et vadested med hvilken sport jeg så kunne begynde på og hvad jeg havde lyst til.

Min veninde foreslog, at jeg kunne løbe med hende, for hun skulle tabe sig, Det var nok det mest kedelige forslag, jeg havde hørt til dato, men tog udfordringen op. Det viste sig jo så, at jeg havde flair for det og jeg startede i den lokale løbeklub Esbjerg Tri og Motion.

Som så mange andre klubber var de med på maraton-bølgen og i 1991 løb jeg min første maraton i tiden 3.43.

 

 

Hvornår startede du på tri og hvem eller hvad fik dig ind i tri-sporten?

 

Hvis jeg skal svare på hvad der fik mig ind i tri-sporten, skal jeg nok tilbage til den tid hvor jeg boede på Sjælland og løb med AK73 inde på Østerbro. Der havde vi Gabor Klöczl som løbetræner og der løb triatleterne også med.

Det er tiltalte mig var alsidigheden og intensiteten i deres træning og at de var så fokuseret

på både træning og resultater.

Det betagede mig meget, men jeg var ved at stifte familie og havde absolut ikke tid til mere træning, så det blev ved tanken.

I mellemtiden er familien og jeg flyttet til Silkeborg og i 2003 eller 04 melder jeg mig så ind i SMT og er med i deres løbeprojekt ”Min første maraton”

Jeg får løbet en del og stiller også op til flere maratons, men mit knæ begynder at brokke sig igen og jeg må skrue ned for træningen.

I foråret 2008 ser jeg så på klubbens hjemmeside, at Jørn Kim starter ”talent-tøserne” op. Det er med henblik på deltagelse i Silkeborg triatlon i august. Det måtte afprøves og cyklingen var jo en god aflastning for mit plagede knæ. Vi var 5 piger som startede på tritræning sammen med ham.

Jeg blev sendt på Nord Vest til svømmetræning samme med de andre triatleter 1 gang om ugen og resten af træning foregik i søen nede ved Øster. Det var en udfordring.  Jeg kunne kun brystsvømme, så der lå en del arbejde foran mig, erfarede jeg så senere.

Dét var starten på en masse nye bekendtskaber og indsigt i en hel ny verden.

 

I din tid som triathlet er du oveni købet blevet en bedre løber – har du nogen idé om hvordan det hænger sammen?

 

Ja, jeg har fået meget mere fokus på, hvordan jeg skal træne. Der er kommet intervaller og styrketræning ind i det ugentlige program. Både på cykel og i løb og det har flyttet mig meget.

De sidste 4 år har jeg haft Helene Pallesen til at hjælpe mig med træningen. Det har været utroligt givende, både fysisk og mentalt. Hun har hjulpet mig med at flytte mine egne grænser i den daglige træning og givet mig troen på, at jeg godt kan, også over længere tid som en ½ ironman distance.

Styrketræningen har også givet godt, men det er stadigvæk en hårfin grænse, så jeg løbetræner ikke så meget på de lange distancer, men har de korte og intensive.

 

Du er kendt for altid at levere varen når det gælder konkurrence – uanset hvor dårlig optakten end har været. Du virker som en udpræget fighter, der kæmper til det sidste. Har du altid været konkurrence-menneske eller er det ”kommet med årene” og gør du noget specielt for at forberede dig mentalt til en konkurrence?

 

Jeg har alle dage været en fighter og et konkurrence menneske. Mine tidligere sportsgrene har også været med solopræstationer. Konkurrencen giver mig et kick og når starten går ”glemmer” jeg lidt de problemer jeg har haft op til og kan mere end jeg mange gange også selv lige regner med.

Det mentale kommer med den træning jeg har lavet op til en konkurrence. Har jeg fulgt planen som Helene har lavet, ved jeg, at jeg kan klare distancen. Så skal jeg have styr på de ting jeg skal have med og være afklaret med hvad jeg skal have på raceday. Så er der ro i mit hoved og jeg skal bare have fokus på selve løbet.

 

 Sæsonen 2013

 

Du blev tidligere i år nr. 2 til DM Sprint i AG 45-49 lige efter den altid stærke Carol Rasmussen. Hvordan forløb dén konkurrence og hvilken distance foretrækker du at konkurrere på?

 

Sprintdistancen er jo lidt speciel for der starter vi med 20 sek. mellemrum og du har ikke styr på hvordan dine konkurrenter ligger.

Mit svøm gik godt, men jeg fandt aldrig flowet på cyklen. Måske fordi det var lidt koldt eller fordi du overhaler nogle og skal så falde tilbage kort efter, for ikke at komme for tæt på den næste. Løbet gik godt da jeg endelig havde fået mine sko på. Mine fingre var helt stive efter cykelture, så jeg kunne ikke lukke mine snørebånd. Det er en ud-hjem rute som skal gennemløbes 2 gange og da jeg ser Carol på min første hjemtur ved jeg at der skal fart på, for hun startede væsentligt senere end mig.

Jeg må indrømme, at sprintdistancen ikke bliver noget jeg kommer til at beskæftige mig meget med. Det var sjovt at prøve, men hvis det er noget jeg skulle gøre mere i fremover, skal min træning lægges om og det tror jeg ikke jeg har lyst til.

 

Du har lige kørt et brag af en konkurrence til DM ½ ironman hvor du vandt AG45-49 og for øvrigt gentog sejren fra sidste år. Du slutter i 4.51 og løber 1.31 afsluttende samtidig bliver du 7′er overall. På forhånd var du lidt usikker på formen, men hvordan var din oplevelse af konkurrencen – fungerede alt som det skulle på dagen?

 

Ja, jeg havde en god dag i Ålborg, solen skinnede jo og vejret var dejligt. Jeg fryser jo for et godt ord, så jeg tror jeg er lidt afhængig af at det ikke er for koldt. Kroppen er mere afslappet, når det er varmt og ikke skal bruge alt energien på at holde sig varm og det gør at jeg kan have mere fokus på det jeg skal lave.

 

Jeg har døjet med sygdom og skader i foråret og har ikke syntes min form var på niveau med sidste år, både cykel og løbeformen, så jeg var lidt spændt på om jeg kunne præstere, men jeg synes, at det gik godt i alle 3 discipliner. Mine skift skal jeg have mere fokus på. De er for lange og det er billige minutter at tjene, hvis man kan få det til at fungere.

Set i bakspejlet, kunne jeg jo nok have holdt en bedre fart på løbet på den sidste runde, men jeg var ikke presset og syntes selv det gik godt.

 

tina_thomsen_DM

 

Hvilke planer du for resten af sæsonen?

Min sidste tri konkurrence er igen den ½ distance til Silkeborg triathlon, hjemmebane. Det glæder jeg mig til, men det bliver hårdt, med alle de bakker vi har.

 

 

Træning

 

Trods dit høje niveau og din i virkeligheden relativ korte tid i tri-sporten er du næppe den blandt dine konkurrenter der træner mest. Hvordan ser en typisk træningsuge ud for dig?

 

Jeg træner gerne ca. en time hver dag og har en enkelt dag et dobbelt pas. Alt afhængig af hvor tæt jeg er på konkurrence, holder jeg måske fri om fredagen.

I weekenden har jeg dobbeltpas lørdag med svøm/ løb og søndag en lang cykeltur, gerne efterfulgt af løb.

 

Du har et knæ der uden meget menisk tilbage. Hvilken indflydelse har knæet på din træning og er der nogle forholdsregler du må tage?

 

Det er en hårfin grænse med knæet, så vi prøver hele tiden at justere løbet ind efter hvad jeg kan holde til. Så må cyklingen tage over på konditionen. Jeg skal være meget opmærksom på hvilket underlag jeg løber på og ikke have for mange bakker.

Styrketræningen skulle også gerne hjælpe med at holde det hele på plads.

 

Hvordan får du træningen indpasset i hverdagen med job, familie osv? 

 

Jeg træner gerne lige efter arbejde, hvis muligt. Så er der mindst mulig ”spildtid” ellers bliver det indpasset efter svømmetiderne.

Jeg har store børn, så de kan heldigvis selv starte på aftensmaden, men ellers planlægger vi det, så vi træner på samme tid, så der også lidt tid til hygge.

 

 

Træningsmiljø

 

 

Hvordan synes du at træningsmiljøet er i din klub SMT Silkeborg?

 

Jeg synes vi har et smadder godt sammenhold i klubben. Vi kan træne sammen den ene dag og konkurrere den anden og stadigvæk være gode klubkammerater.

Jeg har været rigtig glad for de tips og tricks jeg har fået fra de andre ”garvede”. Vi træner jo meget for os selv eller i små grupper, for at få det til at passe ind i hverdagen, men vores berømte x- træning samler jo mange fra nær og fjern. Det er hyggeligt og der kan man lige få tid til en sludre med nogle af dem, man ikke lige ser til svømning eller på banen.

Jeg kunne måske godt ønske mig der var en overordnet træner for tri-afdelingen, der ligesom kunne samle trådene på alle 3 discipliner. Det kunne måske samle triatleterne lidt mere og hjælpe de nye der kommer ind i klubben.

Det er jo fedt, når vi som en så stor klub stiller op med 20 – 30 atleter til et stævne. Men der skal være en der vil tage teten på sådan noget. Vi har mange gode kræfter i klubben og de tager også en god tørn, så tak for det.

 

 

Udstyr 

 

Man fornærmer vidst ingen ved at sige at der de seneste år er kommet rigtig meget fokus på udstyr indenfor tri-sporten - og selv mange begyndere investerer rigtig mange penge i udstyr. Du kører på en vel 8-9 år gammel cykel, som stadig er fin – men ikke carbon. Dine konkurrencehjul er Mavic Ksyrium som mange knapt bruger som træningshjul, du har ingen ny våddragt eller aerohjelm osv. Du er et glimrende eksempel på at man sagtens kan have et højt niveau uden at have det nyeste og dyreste udstyr. – Hvordan ser du selv på det faktum?

 

Jamen havde jeg midlerne, var jeg nok også mere up to date på noget af udstyret, men jeg synes godt der kan gå lidt ”hysteri” i alt det udstyrsræs. Det er jo næsten en konkurrence i sig selv.:o)

Jeg er motionist og tænker nok lidt, at de sekunder jeg kunne tjene på en evt. aerohjelm, kunne jeg måske bedre tjene ved at tabe mig 1 kilo eller få en bedre indstilling på cyklen. Man skal huske at kigge på helheden.

Men det er jo fedt, når man overhaler en P5′er. Det indrømmer jeg gerne. Jeg har prøvet at køre både med SRAM S60 hjul og et par Zipp 808 og der var jeg jo flyvende. Jeg har mange ønsker til min lille cykel:o)

 

 

Fremtiden

 

Har du nogle tri-mæssige drømme eller mål for de kommende år – har du fx ironman planer/drømme?

 

Ja, jeg vil jo altid gerne forbedre mine tider. Specielt på cyklen. Jeg har haft nogle løb som bare lykkedes til punkt og prikke og hvor jeg virkelig kan sige, jeg gjorde mit ypperste og alt bare faldt i hak.

Det er jo fedt og noget der bliver gemt, så det kan bruges, når det gør ondt næste gang i en konkurrence. Sådan nogle må der gerne komme flere af.

Jeg kan godt lide distancen til den ½ ironman. Den er overkommelig at træne til og det er en overkommelige distance at komme igennem på dagen.

Jeg har i længe leget med tanken om en hel ironman, men må også indrømme, at jeg har stor respekt for distancen og om mit knæ kan holde til det. Jeg er jo hvert år blevet sat tilbage i træningen eller vi blev nødt til at lave om på træningen, fordi knæet lige pludselig ikke vil spille med. Det er nok derfor, jeg ikke har
fået gjort mere ved det.

Men hvem ved. Måske er jeg at finde på startlisten til Ironman Copenhagen en dag.:o)

 

(juli 2013)

 

Go to Top