Thorstein Gystad

Baggrund

 

Det er de færreste triathleter der har en baggrund som alpin skiløber, men det har du. Senere atletik/løb. Hvornår startede du på triathlon og hvad fik dig i gang?

Det er egentlig en sjov historie. Jeg startede i 1900 Triathlon i november 2002, da min svoger Keld Thomsen havde overtalt mig, da han mente at det 100% var noget for mig. Det endte med at jeg købte Steen Meyers gamle grønne 26” Principia og begyndte at træne målrettet mod Klagenfurt Ironman. På et tidspunkt tog det dog en drejning og der blev indgået væddemål på om jeg kunne køre under 10 timer. Hvis jeg kørte under 9:30 skulle jeg løbe nøgen gennem campingpladsen i Klagenfurt. Jeg kørte i min debut 9:23 timer og tabte væddemålet og det medførte så at jeg skulle løbe med bar mås gennem campingpladsen i Klagenfurt ;) ”Billede medfølger ikke :o)”

 

Thorstein_IC_bike2

 

Træning, et lederjob, familie og 2 børn på 7 og 10 år. Hvordan får du træningen indpasset i hverdagen?

Det er ikke altid en nem kombination at have ambitioner både i erhvervslivet og i en tidskrævende sport. Jeg er utrolig heldig og privilegeret. Min kone Ann har selv dyrket idræt på højt plan, primært løb så hun ved hvad der driver mig og det gør at hun støtter mig 100%. Der er dage hvor det fylder for meget, men dem er det heldigvis ikke mange af.

For at få det til at gå op i en højere enhed må jeg også være fleksibel i forhold til hvornår jeg træner. Det betyder at jeg tit er tidlig oppe om morgenen og jeg har normalt flere svømme pas der ligger kl. 06 om morgenen. Cyklen er den mest tidkrævende disciplin og det gør at jeg i de perioder hvor jeg træner meget. Tit træner jeg selv og tager af sted mellem kl. 06-07 og træner meget effektiv i weekenderne. På den måde tager træningen ikke hele dagen. Der er dage hvor børnene synes det er træls at jeg tager af sted, og det er nok et tegn på at jeg lige skal prøve at flytte træningspassene til tidspunkter hvor det ikke rammer dem. Men det kan være en udfordring at få træningen passet ind, det er dog alligevel sjældent jeg ikke gennemfører min træningsplan.

 Thorstein_IC_bike

 

Sæsonen 2012

 

Sæsonen 2012 blev spoleret af en langvarig skade og ud over et motionscykelløb deltog du ikke i nogen konkurrencer i 2012. Hvordan var det være sat ud af spillet i en hel sæson og tvivlede du på noget tidspunkt på om du kunne komme tilbage på samme niveau som tidligere?

Det var en rigtig svær situation at være i, også fordi det i mange måneder ingen bedring var, til trods for at jeg holdt mig i ro i lange perioder. Og det var perioder jeg tvivlede på om jeg ville blive smertfri igen. Skaden har også fulgt mig langt ind i 2013, og det har først været her i de sidste 5 uger mod København at jeg har kunnet træne næsten helt uden at tage hensyn til skaden. Jeg har også bemærket at vejen tilbage har været utrolig lang. Det har i perioder været nødvendigt at træne styrke på balder og lænd flere gange dagligt for at styrke området.

Der har været perioder hvor jeg tvivlede på om jeg kunne ramme det samme niveau som før skaden? Og til trods for stor fremgang de sidste fire uger op til Kbh. var jeg stadig i tvivl. Jeg har som forberedelse til IM i Kbh. kørt to ½ IM race, den første i Hannover, hvor jeg slet ikke ramte mit niveau og senere den 7. juli i Ålborg, hvor jeg var uheldig at få en låsning i lænden tre dage inden konkurrencen. Så jeg manglede meget den gode oplevelse, hvor jeg i en konkurrencesituation havde en god oplevelse og den gode fornemmelse. Så tvivlen var der helt til jeg gik ud på den sidste halvmaraton i Kbh.

 

Hvis man skulle vende sidste sæson til noget positivt, hvad har det så givet dig at være igennem så langvarigt et skadesforløb?

Jeg er blevet bedre til at mærke efter, og bedre til at ændre lidt i træningen hvis der er noget der mærker forkert. Det har jeg tidligere haft meget svært ved at acceptere. Jeg er nok også blevet bedre til at være i nuet og rent styrkemæssigt er jeg nok stærkere i min core muskulatur end jeg nogen sinde har været tidligere. Og jeg er blevet bekræftet i at, hvis man vil det nok og ihærdig nok så skal det nok lykkes. Lidt lige som Ironman statementet ”Anything is possible”

 

 

Sæsonen 2013

 

På trods af en meget ihærdig træningsindsats virkede det til, at du skulle helt hen til de sidste uger op til Ironman Copenhagen før du for alvor ramte dit gamle niveau. Var det tilsigtet og blot perfekt timing – eller manglede du noget base fra sidste sæson?

Jeg tror det har været en kombination af alle tre. Nu har jeg jo haft et samarbejde med Tommy Torpedo siden efteråret 2008 og vi har faktisk formået at time form toppen hver gang. Men da jeg hele tiden har været nødt til at holde igen på antal løbe km fordi jeg ikke har kunnet holde til det, har jeg hele tiden ligget og balanceret på grænsen af hvad jeg kunne tåel. Og det har været hårdt mentalt, og jeg har derfor i lange perioder manglet overskud. Men jeg tror samtidig det er en af mine styrker, at jeg kan tåle at få mange tæsk til træning og stadig vide at jeg skal nok være klar på dagen. Og det var jeg jo :o) Det sværest med genoptræningen har været at jeg har manglet løbe km fra sidste år, og det at bygge det op igen har i lange perioder gjort at min kapacitet på cykelen har liget under mit niveau.

 

Thorstein_IC_run

 

Har det givet dig nogle mentale udfordringer at komme tilbage i ”konkurrence-mode” i denne sæson. Fx ift pludselig at føle sig urutineret, være bange for skaden skal genopstå, kunne kapere smerte i en konkurrencesituation osv?

Ja det har været mange udfordringer, og det har jeg til tider været overrasket over, så på den måde har det også været god læring i det. Til trods for rigtig god form og en formkurve der pegede op og op, har jeg kunne mærke en gnavende tvivl, også fordi de forberedende race ikke rigtig lykkedes for mig. Men jeg bemærkede at selv under konkurrencen i Kbh. var jeg i tvivl om mit løb var stærkt nok. Normalt plejer jeg at glæde mig til at springe af cyklen for at tage fat på afsluttende Marathon, men denne gang var det anderledes, og jeg skulle arbejde meget med mig selv. Jeg tænkte at 4 omgange af 10 km virkede uoverskueligt. Men igen viste jeg en af mine styrker og god evne til at arbejde med mig selv også i et race. Jeg fik overbevist mig selv om at svømningen, cyklingen og den første ½ Marathon bare var en transport etape, og at konkurrencen først startede ved de 21 km på løbet, og så skulle den jo kun løbes hjem. I forhold til skaden var jeg usikker på om den kunne holde til et Marathon da jeg kun havde løbet en tur på 27 km som den længste tur.

 

Og så skete det til Ironman Copenhagen. Sub 9 timer, nr. 2 i AG 45-49 og dermed sikker Hawaii kval. Det må have været en kæmpe forløsning. Hvordan var din oplevelse under og efter – og forløb det hele som du havde planlagt?

Selve konkurrencen i Kbh. forløb nogenlunde som Gameplanen havde lagt op til. Min svømning var dog ikke god, jeg kom til at svømme Ca. 3 km selv, og det er ikke optimalt med min navigation, så jeg kom op af vandet 3 minutter langsommere end forventet. Ingen katastrofe men ikke godt.

Jeg viste jeg var rigtig godt cyklende, efter 2 uger på Mallorca, og den største udfordring var at der var alt for mange langsomme AG’er på vejen. Da jeg fra de tidligere år i Kbh har erfaret at dommerne er meget konsekvente, valgte at gøre alt for at sikre jeg ikke draftede, og det gjorde at jeg fik en meget hård første omgang, da jeg hele tiden skulle bremse og accelerere, det blev heldigvis bedre på anden omgang, og jeg cyklede 2 minutter hurtigere end gameplan. Mit løb gik ok, men jeg var plaget af dårlig selvtillid, og turde derfor ikke gå med Hartmand da an løb forbi mig ved Ca. 6 km. Jeg håbede på jeg ville hente ham senere da jeg havde løbet fra ham i Ålborg til DM ½ IM med hold i ryggen. Men det gjorde jeg ikke :o(

Så en hurtig opsummering. Jeg er rigtig glad for at kunne køre tri og IM igen, og også i en tid under 9 timer. Det der ikke gik godt var, jeg tabte samlet set 2:30 min på T1 og T2 i forhold til 2011, og jeg ramte ikke mit svømme niveau..

 

 

Hawaii

 

Vi skal ikke langt tilbage før du ikke havde Hawaii-planer – og pengene skulle bruges på garagen… Du var tilmeldt Challenge Copenhagen, så der var igen risiko for at blive fristet. Men, men, men Challenge blev skiftet ud med Ironman og pludselig, med kort varsel, var der en overhængende chance/risiko for kvalifikation. – Og du var klar til at tage af sted, om nødvendigtJ. Det ligner ikke dig pludselig at tage den slags beslutninger. Hvad var grunden til at du skiftede meningen – eller ville du i virkeligheden gerne til Hawaii i 2013, men havde blot ikke nået at tilmelde dig en Ironman tids nok, grundet din skade sidste år?

På grund af det lange skadeforløb ventede jeg længe med at beslutte om det var muligt at køre en IM, og på det tidspunkt var der ikke mange muligheder tilbage. Jeg vil også gerne køre steder hvor jeg kan køre en hurtig tid og da jeg i udgangspunktet ikke havde planer om Hawaii var Kbh. det oplagte valg.

Hvornår begyndte jeg at overveje Hawaii? Det gjorde jeg 6 uger inde Kbh. hvor det blev en mulighed fra den ene dag til den anden. Og jeg kunne se på Keld’s form at det skulle da vist et uheld til hvis han ikke skulle lykkes med at kvale i år.

Lige pludselig var det noget vi talte om her hjemme, og jeg fornemmede at ungerne og Ann var meget hook på en Hawaii billet.

Og har man en gang været på Hawaii, tror jeg altid der vil lige noget i dig der trækker i den retning.

 

Du har været der før på Hawaii – tilbage i 2004. Dengang kvalificerede du dig i Klagenfurt, men et løberknæ forhindrede dig stort set i at kunne løbetræne op til Hawaii. Er der nogle erfaringer fra dengang, du kan bruge nu?

Det er rigtig mange erfaringer jeg kan tage med fra den gang. Husk at købe nye løbe og cykelsko, de skal være minimum et nummer større end de sko du benytter normalt fordi fødderne hæver på grund af den ekstreme varme. Jeg var meget urutineret den gang og var hunde bange for svømningen, det var meget overvældende for mig. Jeg kan stadig huske den ekstreme varme og hårde vind der over. Det må opleves. Akklimatisering er enormt vigtigt inden race, og derfor er jeg allerede nu begyndt at løbe på løbebånd med hue og jakke. Og ellers er det viden om at Hawaii racet er et race med udfordringer ud over det sædvanlige, på grund af klimaet.

 

Hvilke overvejelser har du omkring udstyr og beklædning på Hawaii. Hiver du fx de gamle Zipp 404’er frem igen eller bliver det Planet X 82/101 mm? Hvilken swimsuit kommer du til svømme i og cykler (og evt. løber) du i en langærmet trøje for at undgå solskoldning og nedkøle?

Hjul er en ikke uvæsentlig detalje på Hawaii. Jeg vil køre med 404 forhjul og 101 baghjul, den beslutning er taget. Hvad race tøj angår har jeg været så heldig at få en aftale med Lykke Sport og Z3ROD race tøj. Det er bukser med kompression, en hvid top og løse armer der er lavet til det formål at nedkøle og forhindre sol skoldning hvilket jeg døjede med sidste gang. Z3ROD har også en Swimsuit som jeg også får med til Hawaii. Så kan jeg forhåbentlig også bruge den på NV efterfølgende (til klubsvømning - Thorstein fryser altid, red.).

 

Hvordan er din overvejelser ift raceplanen på Hawaii. Sigter du fx efter at køre lidt færre watt end i København pga klimaet og hvordan med løbepacet?

Gameplanen er i skrivende stund ikke lagt, men i forhold til de snakke jeg har haft med coach Torpedo lyder det til at jeg skal køre lidt færre watt for at have mere at skyde med på løbet. Hvad løbet angår, er læringen fra Kbh. at jeg skal arbejde med det mentale på den sidste ½ Marathon. Den kan sagtens løbes hurtigere end det jeg gjorde i Kbh. Så måske et lidt mere konservativt udlæg på løbet, i håb om at kunne løbe et godt sidste ½ marathon.

 

Hvordan er dine ambitioner på Hawaii – handler det om at få en god oplevelse eller har du et specifikt mål ift tid eller placering. – Og hvem skal man egentlig sætte pengene på i den interne familie- og klubdyst (den lille eller den lange)?

Jeg vil være meget tilbageholden i forhold til at melde en tid ud, da det er meget afhængig af de forhold der er på dagen. Men jeg har været inde på tidligere års resultatlister for at se hvor jeg ligger, og jeg tænker at en top 10 placering i min AG burde kunne lade sig gøre hvis solen står rigtig der over. Det bliver jo et insider tip, men jeg tror du skal sætte pengene på den lille. I forhold til den lange, kører jeg usandsynlig langt på literen. Og det er en kæmpe fordel på Hawaii.

 

Ungerne var svært skuffede over at de ikke skulle til Nice sidste år. Hvad siger de og Ann til at det nu bliver Hawaii i stedet – og oveni købet sammen Thomsens?

Det er de helt vilde med og skuffelsen over Nice er i øjeblikket ikke eksisterende :o) Det bliver en fantastisk oplevelse vi får sammen.

 

Træning

 

Du har nu i flere sæsoner haft Tommy Nielsen som træner. Hvad har han betydet for din udvikling og fortsætter i samarbejdet fremover?

Jeg har som sagt haft Tommy som træner siden efteråret 2008, og det har betyd et stort løft for mig. Jeg har kørt 4 x IM race med Tommy som træner, alle er gået under 9 timer, hvilket jeg inden Tommy ikke var i nærheden af.

Tommy har en fantastik erfaring og viden om træning og triathlon i det hele taget. Vi plejer at tage en snak her i oktober måned om hvad der skal ske næste år. Den har vi ikke haft endnu, da vi fokuserer 100% på planerne mod Hawaii. Men på et direkte spørgsmål om jeg vil fortsætte med Tommy er svaret ja. Hans træningsfilosofi passer rigtig godt til mig og mit temperament.

 

 

Hvordan ser en typisk træningsuge ud for dig i den sidste uge op mod en ironman-konkurrence?

En typisk uge mod IM. Der er altid et dobbelt pas søndagen inden 90 cykel + 10 løb i race pace begge dele.

Svøm mandag, kun 2 km gerne i bassin for at få lidt kvalitet.

Kort løb tirsdag i IM pace.

Onsdag Cykel, en kortere tur med 2 min intervaller (Meget mange watt) + 10 – 20 min i IM pace.

Torsdag kort roligt løb, med 1 hurtig km. 2 km svøm i søen indlagt faser med IM pace.

Fredag fri.

Lørdag equipment test.

500 m svøm + 10 km cykel + 2 km løb i race tøj og hjul.

Søndag Race.

 

Med relativ kort tid mellem Ironman Copenhagen og Ironman Hawaii kan det blive en ekstra presset periode med job, familie, træning, planlægning/logistik ift Hawaii – og restitution, der måske i virkeligheden er det største problem for en ”weekend hero”. Hvordan forventer du at den kommende periode bliver?

Den kommende periode bliver hektisk og til tider stressende, også fordi vi nu mærker at aftnerne er blevet kortere. I dag blev jeg tvunget til at afkorte en cykeltur fra 60 til 55 km fordi det blev mørkt. Øvv.

Men det bliver også spændende at se hvordan kroppen reagerer på at genoptage træningen efter 2 ugers restitution. Og om den når at komme helt op på niveau. Det er første gang jeg kører 2 Ironman konkurrencer med så kort mellemrum, så det er en helt ny erfaring.

Mentalt er en af de største udfordringer er at jeg normalt plejer at drosle ned på dette tidspunkt af året, og det er krævende at holde gang i træningen. Det er dog igen en kæmpe hjælp og inspiration at Keld også træner mod det samme mål, og vi bruger selvfølgeligt hinanden meget.

Årstiden er også travlt med opstart i skole og fritidsaktiviteter, forældre møder og andre gode aften møder man burde deltage i.

Men de store blokke ligger i weekenderne, så på den måde ligner det jo meget den træning der blev lavet frem mod Kbh. Jeg tror den største udfordring er den mentale, pga. årstiden.

Og hvad hvile angår, eller søvn så er det en udfordring, men det er det jo hele året :o)

 

 

Du er en detaljens mand, der ikke springer over hvor gærdet er lavest – kører ikke 99½ hvis planen siger 100 km. Det er ganske givet en af de kvaliteter, der har gjort at du er nået så langt. Omvendt må det virkelig have været en udfordring i en skades- og genoptræningsperiode, konstant at skulle mærke efter og nogle gange korte træningen ned. Hvordan har du oplevet det?

Det har været enormt frustrerende, netop fordi jeg som person ser træningsplanen som det man som minimum skal gennemføre, dog skal der heller ikke helles for meget oven i. Men et lille eksempel på min træningsmoral kan være. Hvis jeg skal løbe 15 km med tempo 4:10 min/km, kommer jeg helt sikkert hjem med et gennemsnits fart på 4:08 min/km. Hvor hurtigste km har været 4:04 og den langsomste 4:10.

Men det har også været lærerigt, da jeg har været tvunget til hele tiden at føle mig frem. 5 min træning der var for meget kan koste 14 dage for at komme ovenpå igen, så lærer man hurtigt at det er bedre at lave lidt mindre end for meget.

Men i de perioder hvor det har set rigtig skidt ud har jeg også fået hjælp af dig Helene der har masseret min lænd og balder der til tider har været som beton, og Lisbeth Lantto har på Silkeborg Rygcenter også haft mange besøg i det forgangne år, da mit bækken og lænd tit låste sig på grund af den ubalance jeg havde i styrkeforhold i det område.

Men set i bakspejlet har min indsats været god da jeg er kommet over skaden på den halve dit i forhold til hvad jeg blev stillet i udsigt, men den stod også længe på styrketræning og udspænding 4 gange om dagen. Det var min stædighed der holdt mig gående. Læring. Det var når jeg for alvor begyndte med udspænding af musklerne at det begyndte at gå i den rigtige retning. Læring 2. Set i bakspejlet har jeg i en lang periode overset/ ignoreret de mange symptomer på denne længerevarende skade.

 

 

Fremtiden

 

Udefra set virker det til at du på nogle punkter har ændret dig lidt ift tidligere. Fx ville det ikke umiddelbart være et typisk Thorstein-valg at tage 2 uger til Mallorca på ferie/træningslejr, 2 uger inden Ironman Copenhagen, uden egen cykel. Det ville heller ikke være typisk at ændre sæsonplanen eller at lave Facebook-side og åbent søge sponsorer/samarbejdspartnere. Har det lange skadesforløb været medvirkende til en lidt anden tilgang eller er der andre årsager?

Jeg tror det er mange faktorer med her. Mallorca rejsen var en tur mine dejlige svigerforældre inviterede hele familien på. Så det var helt fantastisk. Hvad cykel angår, har du ret. Det var en svær beslutning. Først købte jeg en billet til min cykel, så blev jeg fortalt at det ikke var sikkert den kunne komme med alligevel. Dilemma, hvad nu hvis jeg ikke får den med hjem og står uden cykel 2 uger inden Kbh. Den risiko turde jeg ikke løbe, så jeg tog alle mål med fra min cykel og side position lejede en cykel fik den indstillet og påmonteret en medbragt tri-bøjle. Jeg fik dog en skideballe fra cykeludlejer da man ikke selv må skrue på cyklerne, men nu var det jo gjort:o)

At søge sponsorer er noget helt nyt og en disciplin jeg er meget uerfaren i. Det er en opgave jeg er meget ydmyg overfor og jeg synes det er svært. Omvendt er det vanvittig mange penge der skal rejses for at kunne tage til Hawaii ironman, så det er motivationsfaktoren og driveren i dette. Det spændende i det er hvis man kan etablere et nyt samarbejde med en sponsor eller samarbejdspartner hvor begge kan lære noget eller få noget ud af det.

 

Skal ambitionerne sættes lidt på vågeblus efter Hawaii eller har du ironman-planer, og evt. Hawaii-planer, igen til næste år (psst skal nok la’ vær’ med at sige det til din kone)?

Hvad ambitioner angår så er det en svær en ” Jeg er jo triathlet”. Nu har jeg jo lige trænet mig op igen efter et langt skadesforløb og jeg vil være ked af at ikke holde fast i det. Omvendt kræver det opbakning fra familien og min dejlige kone Ann. Uden opbakning fra hende er Ironman et umuligt projekt. Men hvis det kan blive mellem os vil jeg gerne også næste år køre en Ironman. Men hvor, ved jeg ikke endnu.

Det bliver ikke Hawaii igen til næste år. Det kan min bankmand ikke bære:o)

 

Læs mere om Thorstein Gystad her.

(september 2013)

Go to Top