Søren Peter Kunø

Baggrund

 

Efter mange år som løber kastede du dig i en relativ sen alder over tri-sporten. Hvornår startede du med triathlon og hvad eller hvem fik dig i gang?

I SMT trænede jeg ofte med en del triatleter, og indrømmet puslede jeg så småt med tanken om, hvordan det mon ville være at prøve en ¼ IM.

Der var selvfølgelig lige det med svømningen!! Men, om ikke andet kunne jeg jo nøjes med brystsvømning.

Den tid der skal investeres i træningen er en væsentlig faktor, uanset hvilket niveau man befinder sig på. Marathon træningen har lært mig, at det ikke duer at springe over hvor gærdet er lavest. Er man ikke ordentlig forberedt, kan det få fatale følger. Jeg har set mange stille til start og troet/ment at dette er ”piece of cake” – vi skal jo bare i mål.

Jeg investerede i en racer i 2008, og kort efter min deltagelse i Hamburg Marathon startede jeg op med ”tri træning”

SMT er en klub med mange ildsjæle som ikke har det mindste imod at dele ud af diverse guldkorn, og det nød jeg godt af.

Svømmehallen blev besøgt 2 gange om ugen, det er ikke let at starte med at lære crawl som 56 årig, så jeg måtte ofte lige lidt ind til siden når de andre på banen skulle forbi:-).

Jeg ”overlevede” SMT Tri på den kvarte – endda med lyst til mere, så nu var jeg ligesom i gang.

 

I 2012 kørte du, som 60-årig, din første ironman i Zürich. Du blev en imponerende nr. 2 i AG og var derfor tæt på Hawaii kvalifikation allerede i første hug. Når man snakkede med dig efterfølgende virkede du ret solgt til det der Ironman. Hvordan var din oplevelse under din første ironman og var det kærlighed fra første start?

Indrømmet – jeg var allerede solgt til Ironman – det er også processen, sammen med selve racet, der tricker mig. Racet er selvfølgelig eksamen, og der sker noget helt specielt med en når nummeret kommer på, men det at beslutte sig, træne og lære sig selv at kende er bare ”DET”

Zürich IM er ikke den letteste IM at starte ud med – og heller ikke den billigste!!

Jeg havde i klubben hørt så meget positivt om den, så derfor blev det Zürich. Racet var fantastisk. Jeg var også rigtig godt forberedt:-). Connie (Søren Peters kone, red.) plejer at sige, at jeg ikke gør noget halvt, så for mig var det også vigtigt at få udarbejdet et godt trænings program. Her var Helene Pallesen den rette hjælp.

Trods en del sommerfugle i maven inden start og en langsom svømmetid forløb alt godt. Vejret var ikke det bedste på dagen – nok en fordel for mig, jeg var jo vant til regn og blæst. Den afsluttende Marathon var en kæmpe oplevelse – efter 3 km befandt jeg mig som i en ”osteklokke” mellemtiderne passede, og oplevelsen af ”Runners High” står stadig printet i min erindring, og ved målgang kneb jeg nok en lille tåre:-).

 

Så var der noget med at du efter din ironman-debut så dig nødsaget til at få lavet en tatoo… Hvordan hang det sammenJ?

Tjah – nogle gange skal man lære at vare sin mund:-). I en snak med mine to yngste sønner omkring deres tatoveringer var jeg kommet til at sige, at hvis jeg nogensinde skulle have en ville det kun ske når jeg havde gennemført en hel IM. Jeg havde ikke været hjemme mange dage efter Zürich før de troppede op og spurgte om de skulle følge med og holde i hånd. Jeg spillede dum og kunne absolut ikke huske noget om tatoo – enden blev dog at de fik deres vilje og jeg har nu en flot ”M dot” på højre læg.

 

SP_im

Ironman Copenhagen 2014

 

Sæsonen 2014

 

Din 2014-sæson var helt forrygende. Du vandt AG til ½ IM i Haderslev, DM ½ IM og Ironman Copenhagen incl. direkte Hawaii kvalifikation. Var det bare et år hvor det hele klappede eller hvordan tænker du tilbage på sæsonen?

2014 har været fantastisk. Stort set alt har klappet. Indrømmet, jeg har også haft nogle fantastiske sparringspartnere. Det at kunne træne i det unikke miljø vi har i klubben er fantastisk. Jeg er 20 – 30 år ældre end de fleste jeg træner sammen med, men er blevet ”accepteret” som ligeværdig og det betyder alt. Jeg er også blevet bedre til at inddrage Connie i træningsplanerne. Opbakningen fra hjemmefronten er meget vigtig, det er ikke noget ved at være en Ironman hvis den bedre halvdel ikke er med. Samtidig har jeg haft stor gavn af et godt samarbejde med Keld Thomsen omkring program og træning. Det har til tider været mere end hårdt, men også det hele værd.

 

Hawaii 2014

Hawaii 2014

 

I oktober 2014 stod du så på startstregen til Ironman Hawaii. Hvordan var din oplevelse af racet og var der noget der overraskede dig?

Alt på Hawaii er stort:-). Må nok indrømme, at man ikke kan undgå at blive ramt af atmosfæren. Det hele emmer af ”Ironman” og jeg følte en større nervøsitet op til racet, end jeg brød mig om. Samtidig er 6 uger imellem København og Hawaii lige i underkanten, men det er vilkårene, så det nytter ikke et pylre:-). Alle disciplinerne er hårdere her, luftfugtigheden, bølgerne i havet – ingen dragt, vinden, varmen og så rullebakkerne. Jeg havde som sagt en forfærdelig svømning, ved ikke helt hvad der skete? – Det positive er, at jeg formåede at holde fokus og få styr på mig selv så resten af racet ikke missede. Det der har overrasket mest, er vinden. Onsdag inden Raceday var vi en del danskere samlet hos Rasmus Henning til en snak om selve IM Hawaii. Da jeg hørte, at vinden sandsynligvis vendte op ad dagen så vi fik modvind begge veje troede jeg det var en joke. Det viste sig at holde stik. Det har mentalt været en kæmpe oplevelse, at trods en skidt start, er det muligt at komme godt igennem hvis de positive tanker får lov at ”bestemme”. Det er min erfaring, at et godt resultat af et race, er betinget af det der foregår mellem ørerne, jeg vil tro at 50 % af racet foregår mellem ørerne. Jeg husker de sidste par kilometer af løbeturen som værende meget lange. Det forhindrede mig dog ikke i at have en rigtig god fornemmelse i kroppen. Trods en forfærdelig start på dagen ville jeg komme i mål og kunne være tilfreds med resultatet. Jeg har lært, at på Kona får man ikke noget foræret.

 

Hawaii 2014

Hawaii 2014

 

Sæsonen 2015

 

Grundet din flotte 2014-sæson har du netop modtaget DTriF’s pris som Årets Agegroup Triatlet. Hvordan var det at modtage prisen?

Det har været et fantastisk skulderklap at modtage denne pris. Det er ikke noget jeg har set komme. Først at blive nomineret, og så, at så mange har stemt på mig vækker en ydmyg følelse hos mig. Det ligger ikke til mig at have de store armbevægelser, men 2014 sæsonen har lært mig, at man godt med rette må være stolt af sine resultater – Janteloven til trods – og jeg har lidt svært ved at få armene ned lige nu….

Årest_AG_2014

Årets AG 2014. Foto: Hans Henrik Hansen

 

Hvordan er dine planer for 2015 og går du efter Hawaii kvalifikation igen i år?

2015 bliver et mellemår for mig. Der er en del hængepartier hjemme der skal ordnes, og mentalt er jeg stadig i et vakuum, jeg er i gang, men det er nok meget sundt at tage en ”slapper” både fysisk og mentalt. Den store fokusering på træning og konkurrencer igennem et helt år tager noget længere tid at komme over end jeg havde regnet med. Hawaii må vente lid:-).

 

 

Træning

 

Hvordan ser en typisk træningsuge ud for dig når du er hjemme i DK?

Igennem stort set hele 2014, har jeg trænet 3 x svømning, 3 x løb, 3 x cykling og 1 – 2 gange styrke om ugen. I starten dog kortere distancer, men indenfor ret kort tid kom jeg op på 12-14 timer om ugen, sluttende på 18-19 timer. I løbet af 10 måneder er det blevet til 330 km svømning, 1800 km løb og små 9000 km cykling samt en del timer med vægte og bold.

 

Dit job indebærer en del rejseaktivitet og ofte i flere uger af gangen. Hvordan får du det til at fungere ift træning?

Jeg rejser mellem 80 og 100 dage om året. Den største udfordring i hele 2014, har været at få plads til det hele. En del af rejseriet er i Europa og der har jeg haft mulighed for at medbringe cykel. Det er dog ikke altid nemt at få en 120 km cykeltur til at ”gå op” i en højere helhed med træningsprogrammet, når vejnettet er f.eks. visse steder i Ungarn. Jeg har efterhånden fundet de faciliteter jeg har brug for, løb er ikke et problem, men svømmehaller kan somme tider være svære at komme til når arbejdstiden er ovre. Efter IM København, var jeg 2 uger i Mexico på job inden afrejse til Hawaii, og der var eneste mulighed for cykling på en motionscykel   – i et motionscenter. Jeg ved ikke hvad de tænkte, men en af dagene sad jeg 5 timer og cyklede 155 km, på sådan et monstrum – ikke just spændende, men en god mental ting at tage med:-). Til gengæld var der både centerbane og super svømmefaciliteter der.

 

Er du helt fit for fight eller er der nogle hensyn du må tage når du, uden at fornærme, tilhører ”den voksne del af AG-feltet”?

Jeg har altid været god til at ”passe på mig selv” – det passer ikke helt vil nogle sige. Set i bagklogskabens lys, må jeg nok give tvivlerne ret. I starten af 2014 hvor der blev gearet op for træningen, var jeg ikke tilstrækkelig opmærksom på at få spist nok og rigtigt. Jeg begyndte at tabe muskelmasse, og det er ikke optimalt. En snak med Anne reddede situationen, og så fik jeg sørme også lært at spise Skyr;-). Min dåbsattest er lidt støvet, så restitution tager længere tid for mig end for de unge, det kan ikke nytte at bilde sig selv ind man stadig er 25!!

 

Du har selv bl.a. været løbetræner i SMT-Silkeborg i en årrække. Hvad betyder træningsmiljøet i SMT for dig?

Vi har i SMT et unikt træningsmiljø. Uanset om man er mest til hygge, løb eller Tri er der plads til alle, på alle plan. Vi har miljøet fordi vi vil det, og det betyder i mine øjne alt:-).

 

Fremtiden

 

Hvordan er dine tri-planer for fremtiden – man fristes til at spørge om du inden for en overskuelig fremtid skal være pro triatlet;-)?

Jeg bliver pro triatlet når jeg fylder 65:-). På Hawaii havde jeg en del snak med nogle af konkurrenterne i min AG, nogle af dem havde været pensioneret siden de var 55. De kunne ikke forstå hvorfor jeg dog ikke skippede jobbet når nu efterlønnen var mulig. Så kunne jeg jo få tid til at restituere som de sagde.

Jeg pusler lidt med deltagelse i Barcelona IM i 2016. Hvis jeg er heldig med en kval der, flytter den til 2017 hvor jeg rykker en AG op – det kunne være spændende. Der er jo ikke noget givet i Tri, meget kan ske, så lykkes det ikke i Barcelona har jeg et par chancer i 2017!! DM på den hele skal også prøves i 2016.

 

sp-2014

 

(marts 2015)

Go to Top