Niels Otto Silkjær

Du kørte din første ironman i 2000 i Fredericia og i 2001 kørte du første gang IM Lanzarote, hvor du siden har kørt yderligere 8 gange. Hvad har fået dig til at vende tilbage til IM Lanzarote år efter år?

Det er en totaloplevelse. Man er på øen minimum en uge, og når stævnet er kørt, mødes man næste dag, til en kæmpe fest og dans hele natten. Alle er glade, familie som atleter. Det er som om, at de sidste seks måneders fokus skal fejres, at man er tilbage i hverdagen.

 

Du har adskillige sejre og podieplaceringer på CV’et, har været på Hawaii hele 6 gange og har 3 gange været under de magiske 9 timer på ironman. Det er der ganske givet mange AG’ere der gerne vil gøre dig efter. Hvordan har du nået dét niveau, ikke mindst på trods af at du jo faktisk kom relativt sent ind i sporten?

Ja det er ærgerligt, at jeg ikke kom før ind i sporten. Det må ha været talent og vilje, men det vendte først, da jeg flyttede til Silkeborg og meldte mig ind i SMT-Silkeborg. Jeg kom jo til en rigtig Ironman klub, hvor man kunne få læredom på nært hold og ikke mindst,
stiftede jeg bekendtskab med vores X-træning. Da lykkedes de første kval til Hawaii, både i AG 30-34 og 35-39.

 

 

Du har gennem efterhånden en del år haft Tommy “Torpedo” Nielsen som træner. Hvilken betydning har hanhaft for din triathlon-mæssige udvikling?

Alt. Der kom de fede resultater. Der kom meget mere struktur i træningen, min træningsmængde steg 25 procent og der
var ingen spildtid under træningen. Det er bevist, også med andre atleter, at Tommy kan få en til at toppe, på det helt rigtige tidspunkt.

 

I 2010 var du ekstrem uheldig at brække dit kraveben få dage inden IM Hawaii. Hvad pokker tænker man i sådan en situation når man har “ofret” så meget for at komme til Hawaii? Var du i tvivl om du skulle fortsætte tri-karrieren efter det brækkede kraveben -eller var det bare op på hesten igen med det samme?

Det er en hændelse, der stadig ikke er gået helt op for mig. Jeg landede på min skulder, men det kunne lige så godt ha’ været halsen. -Hvad kunne det så ikke ha’ været endt med? Jeg er bare så taknemmelig for, at det var skulderen. Men efter min operation, var jeg ikke et sekund i tvivl. Jeg skulle tilbage, i og med, at jeg ikke ville slutte eller holde pause den på denne måde.

 

Hvis vi spoler tiden tilbage til efteråret 2010, hvor du efter hjemkomsten fra Hawaii blev opereret. Hvordan var forløbet så frem mod IM Lanzarote 2011 -var der ting du måtte ændre ift dine normale forberedelser?

Jeg kom senere i gang end sædvanligt og mit træningsforløb var hæmmet af, at musklerne skulle bygges rolig op igen efter ”frigivelsen” (efter genoptræning, red). Kortere distancer og mindre intensitet gjorde også, at min basetræning var mindre end normalt til konkurrencen. -Deraf også mit resultat i år.

 

Efter den ærgerlige oplevelse sidst år på Hawaii, hvordan var det så at være tilbage på Hawaii 2011?

Det var bare så fedt, at være der igen. Jeg deltog også i den svømmekonkurrence, hvor uheldet fandt sted. Men at være tilbage og gennemføre Ironman Hawaii var ubeskriveligt.

 

Du træner en del alene og på trods af at du typisk har kørt årets første ironman allerede i maj, har du typisk kun trænet udendørs. -Ingen hometrainer og ingen spinning (bortset fra den gangkravebenet var brækket) og bortset fra i år heller ingen træninglejr under varmere himmelstrøg. IM Lanzarotes hårde cykelrute kræver selvsagt en særdeles god cykelform tidligt på sæsonen. Hvad er grunden til at du primært træner alene og er det med at træne indendørs kun for tøser?

Jeg ville gerne ha’ været nogle af udendørs-turene foruden. Det har været hård kost, men omvendt kan det være, at det lige netop er det, der har gjort mig stærk.  Jeg har da også den opfattelse, at man skal have mest mulig vind i hovedet, lige som under konkurrence. Det, men også fordi at Tommy’s programmer, er bedst at køre for sig selv. Programmerne kan være så specifikke, både under cyklingen, med at ligge på bestemte watt-værdier, og det samme gør sig gældende under løbet, bare med km tider i stedet.

 

 

Du har jo gennem årene adskillige gange stoppet tri-karriereren, for så at starten den igen få dage senere. Det har vi hørt mange gange og det er endda, for en del år siden, sågar blevet foreviget på regional tv. Nu har du bebudet, at du ikke skal køre ironman i 2012 og du har fået det til at lyde så overbevisende, at jeg faktisk tror på denne gang. Hvad er grunden til den beslutning og får vi dig så slet ikke at se på tri-banen i 2012?

Tri-banen får i mig at se, men ikke med Ironman (tror jeg ikke haha). Jeg har kørt 10 ironman de sidste fire år og gnisten er der ikke længere. Det har været lange sæsoner, med Lanzarote i maj og Hawaii i oktober samt Roth eller Challenge Copenhagen midt imellem. Jeg kunne ikke fokusere på Hawaii i år, men tænkte mere på alle de muligheder man kan gøre, uden træning hele tiden. Gøre det man har lyst til. I 2012 har jeg tilmeldt mig Berlin Maraton. Desuden skal jeg på kajakkursus i foråret.

 

Efter beslutningen om ikke at skulle køre ironman i 2012 virker du nærmest en smule lettet, om ikke andet over ikke at skulle have de lange træningspas i weekenden. Hvad skal søndagen så bruges på?

Nyde søndagsavisen om morgen og ikke sidst på dagen. Men jeg skal stadig træne. Der er bare stor forskel, om det er 90 km cykling eller 150. Jeg har en ide om også at køre et par halve.

 

Du har gennemført 22 ironman konkurrencer og har været på Hawaii 6 gange. Ser vi dig på på ironmanscenen igen -og måske ovenikøbet på Hawaii?

Ja det vil jeg tro, også på Hawaii. Men ikke i 2012.

 

Læs mere om Niels Otto på www.nosilkjaer.dk og www.nosilkjaer.blogspot.com

 

Go to Top