Kristin Stengaard

Baggrund

 

Hvad er din baggrund?

Jeg har altid været aktiv inden for sport, mest fodbold og har spillet i OB en del år. Derudover har jeg også dyrket adventurerace sammen med Team Fit4Run, og det var der, jeg fik smag for lidt ”ekstremsport”. Nu har jeg gennemført 5 Ironman og har slet ikke opfyldt alle mine mål og drømme indenfor triathlon.

Jeg er PT bosiddende i Hamar, Norge, hvilket jeg skal være i de næste 2 år. Jeg arbejder som pædagog i en børnehave og personlig træner og instruktør i et stort træningscenter. Al fritiden går med træning og opleve den norske natur.

 

Hvornår og hvordan kom du i gang med triathlon?

Triathlon for mig startede i 2007, lidt som en udfordring. Jeg var på besøg hos min familie i USA og min grandkusine havde meldt os til en sprintdistance (750 meter svømning, 20 km cykling og 5 km løb). Da jeg ikke kunne svømme særlig godt, blev det en stor udfordring, og jeg var sidst oppe ad vandet. Men da jeg overhalede alle på den lejede cykel, løb en hurtig 5 km og jeg endte på en 4. plads, fik jeg smag for sporten. Jeg meldte mig ind i Svendborg triklub så snart jeg var hjemme. Da jeg senere flyttede til Odense skiftede jeg til Odense Triathlon Klub (OTK), hvor jeg lærte en masse omkring træning, stævner og andet. Da Ironman kom til København i 2010, var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle deltage.

 

Hvad er din hidtil bedste oplevelse med triathlon?

Det er helt sikkert den første Ironman i København i 2010. Jeg husker tydeligt da de åbnede for tilmeldingen, jeg var på arbejde i Gudme Børnehave og fik lov at sidde klar ved computeren. Den blev dog ikke så hurtig udsolgt;-). Træningen var hård, og der var mange dage, hvor jeg mest havde lyst til bare at droppe træningen, men gode træningskammerater fik mig igennem. Det hele kulminerede, da jeg løb over målstregen, og det var den fedeste følelse. Selve oplevelsen var fantastisk, stemningen og al supporten fra familie og venner gjorde oplevelsen til en, jeg aldrig vil glemme.

 

kristin_steengaard

Foto af: Stine Sophie Winckel

 

 

Sæsonen 2014

 

Årets store mål var Ironman Nice, men optakten til sæsonen har på mange måder været noget af en udfordring. Kan du give et indblik i dine forberedelser og udfordringer frem mod Ironman Nice 2014.

Forberedelserne startede omkring nytår, jeg havde haft nogle rolige måneder i slutningen af 2013, så motivationen var høj da jeg startede op med programlagt træning fra 1. januar. Jeg havde bestilt en 2 ugers træningslejr på Club la Santa i april/maj og solgt min tricykel for at købe en som passede mig bedre. Det gik ikke helt som planlagt. Allerede i februar var der problemer i Lises håndboldklub(hun lever af at spille håndbold og ingen klub betød en flytning for os begge), jeg måtte selv skifte træner, da min træner havde taget nogle dårlige beslutninger, jeg ikke kunne stå inde for, jeg fik trykket mine ribben og havde store smerter i 2 uger. Jeg prøvede at stille op i Jels Duathlon, men måtte udgå med store smerter

Jeg fik en ny træner midt i marts og fik fokus på træningen igen, og det gav mig ro til at træne, og det gav mig troen på en god sæson tilbage.

Men det var ikke slut med det uheldige forår: Den cykel jeg havde bestilt var først forsinket, og da den endelig kom, og jeg skulle bikefittes, så passede den ikke, jeg kunne ikke finde ro i den position cyklen kunne indstilles i. Heldigvis kom der en løsning, og jeg fik en lånecykel med på træningslejr til Club la Santa. Jeg havde i løbet af foråret haft lånt cykler og kørt MTB, men da jeg endelig fik min egen ”rigtige” tricykel d. 14 maj nåede jeg kun 3-4 ture inden, jeg blev kørt ned d. 22 maj! Jeg slap uden nogen brækkede knogler, men en masse knubs og en cykel som havde fået lidt for mange skrammer. Det resulterede i meget lidt træning i 2,5 uge og min cykel var først klar igen d. 12 juni, hvor den endelig blev bikefittet.

Nice Ironman var som sagt d. 29 juni, og det var ikke optimalt med træningen frem mod det vigtigste og eneste stævne i 2014.

Oveni det endte Lises klub med at gå konkurs sidst i april, samme dag som jeg var taget til Club la Santa på træningslejr. Så maj/juni gik med at sikre en ny fremtid og efter mange tanker og overvejelser blev beslutningen om 2 år i Norge taget.

 

Trods alle odds valgt du at stille op til Ironman Nice og ikke mindst lykkedes det at gennemføre. Hvilke tanker havde du inden konkurrencen, med denne ikke just optimale optakt?

Jeg havde besluttet mig for, at deltagelsen ikke skulle være på bekostning af en skade eller overbelastning efterfølgende, så der lå mange overvejelser bag deltagelsen. Beslutningen blev taget i tæt samarbejde med min kiropraktor, som kender min krop godt.

Jeg følte, jeg var klar mentalt, da jeg stop på startstregen i Nice, velvidende at det kunne gå begge veje. Det er bare sådan, at lige meget hvordan forberedelserne har været så kan alt ske på raceday, så jeg troede på at det var muligt at gennemføre, men ville lytte til min krop undervejs.

 

kristin_stengaard_2

Foto af: Stine Sophie Winckel

 

Hvordan forløb din konkurrence til Ironman Nice?

Alt kan som sagt ske på raceday, og der skete også meget for mig d. 29 juni i NiceJ Starten var en massestart med ca. 2500 atleter, hvilket blev utrolig hektisk og meget panisk. Planen var, at jeg skulle holde mig fra slåskamp, men det var fuldstændig umuligt! Der var mennesker overalt, som alle prøvede at svømme deres tempo, men endte med fødder og hænder i hovedet og i maven. Jeg fik også delt slag ud, bare for at komme frem. Svømningen var 2 omgange, og der var ikke på noget tidspunkt, at der var rigtig plads til at holde sit eget tempo. Der var slet ikke plads til at komme op til T1, så her blev der også skubbet og råbt en del.

Skiftet gik rigtig godt, og jeg var hurtigt ude på cykelruten. Det første stykke var fladt, og jeg fik lidt et chok, da vi ramte den første stigning, den var meget stejl og mange inklusiv mig selv gik i stå. Heldigvis fladede det ud, og så var der bare jævne (og lange!) stigninger plus nogle heftige nedkørsler på resten af turen. Efter 30 km var jeg så uheldig at tabe min ene kontaktlinse (jeg bruger -4), så det betød et problem med afstandsbedømmelsen, hvilket jeg især kunne mærke på nedkørslerne. Nedkørslerne var udfordrende, og voldsom regn på de sidste 2 timer af cyklingen gjorde, at jeg stort set havde en hånd på bremserne hele vejen ned. Jeg så flere som styrtede og blev hentet i ambulance eller lå i vejkanten med store smerter, hvilket gjorde mig ekstra forsigtig.

Skiftet til løb varede lidt længere end planlagt, da jeg lige skulle have en kontaktlinse i, og det er ikke helt nemt, når pulsen er høj og kroppen træt. Jeg var godt klar over, at jeg ikke havde cyklet hurtigt nok til at ligge i toppen af min agegroup, og det var heller ikke vigtigt. Jeg skulle gennemføre og have en god oplevelse. Energien var god, og de første 10 km gik alt, som det skulle. Ved 12-13 km begyndte hoften at gøre ondt, og jeg vidste, at det ville være en god idé at gå eller lunte lidt. Humøret og energien var efter omstændighederne stadig godt.

Pludselig ved 21 km fik jeg det rigtig skidt. Jeg måtte stoppe flere gange, kunne ikke trække vejret ordenligt, og hele min krop lukkede bare ned. Jeg har aldrig haft det så dårligt før og var tæt på at udgå, men kunne slet ikke overskue hvordan jeg skulle gøre det. Der var flere tilskuere, som kom hen til mig og spurgte om jeg var okay, hvilket jeg ikke var og fik fremstammet, at jeg ikke kunne få vejret. Jeg blev lagt i skyggen og fik hældt vand over mig, og der blev tilkaldt en ambulance. Jeg insisterede på ikke at gå ind i ambulancen, da jeg troede, at jeg så ikke måtte gennemføre. Jeg fik overtalt lægen til, at hun bare skulle tjekke mit blodtryk og puls, og hvis det var fint, måtte jeg fortsætte. Jeg lå i ambulancen i 20 min, og så fik jeg grønt lys til at fortsætte. 21 km tilbage var utrolig langt, men jeg var så tæt på, at jeg ikke kunne forestille mig at udgå. Indtil de sidste kilometer var der krise, hvor Lise fulgte mig en del af vejen. Hun var lidt bekymret for mig. Men jeg fandt lidt kræfter til sidst, så jeg løb de sidste 2 km og var utrolig lettet over at være i mål. Tiden betød ingenting, jeg vandt over mig selv!

 

Selvom sæsonen 2014 ikke gik som planlagt, er der så alligevel erfaringer du kan tage med dig fremover?

Især mit energiindtag har været dårligt under træning og konkurrence, men i 32Gi har jeg fundet et produkt, som fungerer. Det virkede rigtig godt under cyklingen og første del af løbet, så nu ved jeg hvilken energi, jeg skal bruge og skal bare være mere striks på indtaget gennem hele konkurrencen. Det gælder også til træning, så kroppen kan restituere og være klar til næste træningspas.

Grunden til at jeg fik det dårligt efter ca. 21 km kan være pga. manglende salt, for jeg havde indtaget saltpiller på cykelturen, men fik ikke taget dem under løbet. Det må ikke ske igen!

Jeg har igen lært, at alt kan ske under en Ironman og selvom målet ikke bliver indfriet, så får man en oplevelse og endnu mere erfaring til næste stævne.

Det er lige så vigtigt at lytte til kroppen efter stævnet. Nogle kan træne lige efter og andre har brug for en pause. Jeg troede, at kroppen var klar til at starte op igen 3 uger efter og træne til maraton i september, men det var den ikke. Jeg fik overbelastet min hofte/bækken og har næsten ikke trænet i august og haft meget rolig træning i september.

 

 

Sæsonen 2015

 

Hvordan ser din raceplan ud for 2015?

70.3 Haugesund

Ironman Copenhagen

Jeg vil derudover forsøge at køre nogle OL-distancer og løbe nogle motionsløb for at få konkurrence erfaring og nogle gode og sjove oplevelser. Det handler jo om at have det sjovtJ

 

Er der noget specifik du vil arbejde med frem mod sæsonen 2015?

Jeg vil arbejde med min svømmeteknik og se om jeg kan få en personlig svømmetræner til at give nogle tricks henover vinteren. Jeg skal bruge mindre kræfter på min svømning og gerne være lidt hurtigere.

Jeg har i lang tid haft problemer med at min hofte bliver overbelastet, så løbet bliver bygget stille og roligt op for at få en større styrke og kontrol i mit løb.

 

Træning

 

Du har tidligere boet i Vejen og har trænet meget alene. Nu er I flyttet til Norge og her kommer du muligvis også til at træne alene pga job mv. Hvordan finder du motivationen, når der ikke er nogle til at presse dig?

Motivationen får jeg ved at tænke på mine mål og drømme. Jeg ved, at jeg bliver ked af det og irriteret over ikke at fuldføre et træningspas, så det er bare med at komme afsted. Jeg elsker at presse mig selv og bryde mine grænser, så følelsen bagefter, når træningspasset er fuldført, er motivation. Der findes ingen bedre følelse end at have et perfekt træningspas.

Nogle gange så kan jeg desværre ikke presse mig selv nok, da det bliver for nemt at lade være. De dage prøver jeg at få det bedste ud af træningspassene, prøver at få hjælp til at tage tid på eks. svømning eller løb.

Der er startet en triklub op her i Hamar, så der vil jeg prøve at finde nogle træningskammerater, samt deltage i forskellige fællestræninger/events.

 

Hvordan forventer du, at det bliver at træne i Norge gennem vinteren, eller er det ikke værre end i DanmarkJ?

Jeg kan mærke allerede nu(18.oktober), at det bliver en kold vinter og der skal godt med tøj på, når jeg skal ud på cyklen og ud at løbe;) Der vil så være andre fordele ved Norge, hvilket forhåbentlig er masser af sne, så jeg kan lave alternativ træning som langrend og snowboard!

 

Udover svømning, cykling og løb laver du så anden træning?

Jeg har stor fokus på coretræning og træner TRX 2-3 gange i ugen, plus 1 times pilates for at få en mere smidig og medgørlig krop.

Jeg arbejder i et træningscenter og er der tit, så tager gerne 1 spinningstime om ugen samt forskellige holdtræninger bare for at få lidt inspiration og anderledes træning. Det er vigtigt at blive udfordret og have det sjovt.

Jeg bruger min MTB en del for at blive udfordret på cyklen og få en anderledes cykeltræning, især træning i skov/stier er super sjovt og udfordrende.

Til vinter vil jeg kombinere min træning med langrend, hvilket jeg glæder mig til, da det altid har været et ønske, men aldrig en mulighed.

 

Sociale medier mv.

 

Du er særdeles aktiv på facebook (over 1000 likes!), med blogs, video osv. Ser du det som en nødvendighed pga sponsorer mv eller er det for at dele dine erfaringer med andre eller noget helt tredje?

Jeg oprettede min facebookside for at inspirere andre, for at give folk mulighed for at stille spørgsmål til min træning, stævner, mit udstyr og dele de erfaringer jeg har. Ligeledes for at dele de op- og nedture der er i forbindelse med at drømme stort, for de er der også. Jeg er meget ærlig omkring de overvejelser jeg har i forhold til træning, stævner, udstyr og hverdagen generelt.

Jeg bruger også siden aktivt for at promovere de sponsorer jeg er så heldig at have med mig. De støtter mig pga. den person jeg er, og fordi jeg er en god ambassadør og det betyder utrolig meget. Sponsorerne gør det muligt for mig at bruge det bedste udstyr og få den optimale restitution, samt den behandling jeg har brug for.

 

Fremtiden

 

Din kæreste er professionel håndspiller og I flyttede til Norge denne sommer. Hvad forventer du dig af det og hvordan er tri-miljøet og faciliteterne i det område, hvor I bor?

Jeg forventer, at vi vil få en super spændende oplevelse. Der er en triklub, som lige er startet. Der håber jeg at kunne bidrage med mine erfaringer og deltage i nogle fællestræninger og events.

Jeg bor 500 meter fra en stor svømmehal med både 25 og 50 meter bassin, og der er masser af plads til at svømmetræne. Jeg har 3 km til et stort træningscenter, hvor der både er klatrehal og squashbane. Derudover er der masser af skov at løbe og køre på MTB i, flot natur at se på under de lange cykelture og en kæmpe sø at svømme i om sommerenJ

 

Hvilke tri-planer har du for fremtiden og er der specifikke konkurrencer du drømmer om?

Jeg drømmer om at kvalificere mig til VM i Ironman på Hawaii, hvilket jeg vil køre efter, hver gang jeg stiller op i et Ironman stævne. Men jeg drømmer lige så meget om at køre det perfekte race, en dag hvor alt går efter planen og det hele bare lykkes, og det forhåbentlig vil resultere i en billet til Hawaii.

Norseman er verdens hårdeste Ironman og så foregår den her i Norge. Der er lodtrækning om deltagelse, så bare det at få en billet er svært. At gennemføre er endnu sværere, og det håber jeg på vil ske en dag;)

 

 

 Læs mere om Kristin Stengaard på: http://kristinstengaard.dk/ eller på facebook: https://www.facebook.com/KristinStengard

 

(Oktober 2014)

Go to Top