Søren Bystrup

 

Baggrund

 

I dine helt unge år var du triathlet. Hvad var grunden til at du valgte udelukkende at satse på duathlon?

Jeg har faktisk aldrig været triathlet. Lige fra starten syntes jeg det var sjovest at løbe- og cykeltræne – et par enkelte gange, hvis jeg var skadet har jeg vovet mig i svømmehallen, men det har aldrig rigtig sagt mig noget. Jeg tror det hænger meget sammen med at jeg elsker at være udenfor og dyrke sport og at kunne nyde naturen samtidig.

Efterhånden som jeg blev bedre til duathlon har det også været mere oplagt at fortsætte i den retning, da det ville være lidt ligesom at starte forfra, hvis jeg skulle have svømningen med. Det vil være meget demotiverende for mig at gå fra at være en af de bedste i verden til at starte alle konkurrencer med 10-20 min. handicap og ikke have en chance for at vinde.

 

Du virker meget dedikeret og målrettet i din tilgang til træning og konkurrence. Når du har kørt en konkurrence har du ofte ikke blot givet en beskrivelse af hvordan konkurrencen er forløbet, men i høj grad analyseret dig frem hvilke elementer du skal forbedre, herunder taktiske overvejelse, inden næste konkurrence. Er dét netop en af de kompetencer, der har gjort at du er nået så langt som du er?

Det har jeg egentlig aldrig tænkt over, men ja du har nok ret i at jeg arbejder meget analytisk med min sport. Processen frem til konkurrencer, og hvordan jeg kan optimere min præstation ud fra de muligheder jeg har, er noget af det, jeg synes er mest interessant ved elitesport. Jeg tror da at det har hjulpet mig et langt stykke hen ad vejen, da jeg altid kan finde elementer der kan forbedres og aldrig løber tør for ideer, der skal prøves af. Ulempen er at nogle af ”eksperimenterne” også går galt og det har givet mig nogle irriterende skader engang imellem.  Jeg vil nu ikke være uden de eksperimenter, da de har givet mig rigtig meget erfaring omkring træning og hvad der virker.

 

søren-bystrup

 

Du er gymnasielærer og træner hos StayActive. Arbejder du fuldtid eller måske ligefrem mere til? Og hvordan tilrettelægger du træningen i en sikkert presset hverdag?

Jeg har arbejdet fuldtid som lærer i år (faktisk lidt mere) og så er jeg træner hos StayActive derudover. Jeg må nok erkende at jeg har taget munden lidt for fuld det sidste års tid med arbejde, og det har gået for meget ud over min træning. Det er begge jobs som jeg er rigtig glad for, og derfor har det ene bare taget det andet, og så er det endt med at der har været lidt for meget at lave og for få timer i døgnet. Det kommer dog til at ændre sig efter sommer, da jeg gerne vil have mere tid til min sport.

Jeg træner så meget frem og tilbage fra arbejde som muligt. Jeg arbejder i Skanderborg (22 km) fra, hvor jeg bor så de fleste dage passer det med det cykeltræning jeg skal bruge. En eller to gange om ugen cykler jeg så en omvej hjem for at få lidt ekstra. Jeg løber oftest om eftermiddagen/aftenen efter arbejde med mindre jeg ikke skulle møde kl.8, så jeg har haft tid til at løbe om morgenen. En sjælden gang imellem løber jeg også hjem fra Skanderborg, men det hører nu til sjældenhederne, da det et en røvsyg løberute på asfalt langs en hovedvej hele vejen.

 

Sæsonen 2012

 

I 2012 opnåede du dit hidtil bedste resultat med en imponerede 3. plads til VM i Zofingen. Kan du beskrive hvordan konkurrencen forløb og hvilken forløsning det må være når det endelig lykkedes med en podieplacering til VM i duathlon.

På de første knap 10 km blev der løbet ret stærkt når man tænker på hvor hård ruten er, så vi var en frontgruppe på 6 personer der var ret langt foran alle andre i skiftet. Da vi ramte den første stigning på cyklen, så kørte Joerie Vansteelant (forsvarende verdensmester) og hans landsmand Rob Woestenborghs væk fra os andre. Jeg kunne godt være kørte med der, men jeg turde simpelthen ikke, da jeg allerede havde en noget højere puls end jeg ved jeg kan holde hele vejen. Jeg blev så i 2. grupper resten af vejen, og her fik vi så tyndet ud i løbet af de 150 km, så vi endte med kun at være mig og den forsvarende sølvmedaljevinder franskmanden Humbert tilbage.

Jeg har det altid ret skidt når jeg løber ud på de sidste 30 km i Zofingen. Ens ben er fuldstændig smadret fra de stejle bakker (optil 23%) og hurtige tempo på 1. løb og de mange stejle passager på cyklen også. Forude venter så 30 km med samme menu! Det er ikke for ingenting at ironmanlegende Mark Allen har kaldt Zofingen for det hårdeste løb han nogensinde har kørt! I år løb jeg så ud side om side med Humbert og vi skulle løbe om bronze. Op ad den første 2,5 km lange bakke var der ikke nogen af os der vil give os, og jeg kan ikke huske at jeg nogensinde har været så presset både mentalt og fysisk på en gang. Det var et af de øjeblikke i en konkurrence, hvor man virkelig overvejer, hvorfor f…. man gør det her frivilligt!? Jeg holdt mig kunne oppe ved at kigge på Humbert og han så ud til at have det endnu mere slemt end mig J På toppen af bakken havde jeg en lille smule overskud, så der rykkede jeg fra ham, og i løbet af 5 km havde jeg et forspring på næsten 2 min. Derfra havde jeg egentlig kontrol over løbet, selvom jeg virkelig skulle grave dybt for at holde forspringet hele vejen til mål. De to belgier havde for stort et forspring, så dem nåede jeg aldrig i nærheden af, men Zofingen er så hård en rute, så det altid er den bedste der vinder, og jeg vidste inden løbet, at hvis de kørte optil deres bedste var de bedre end mig.

Det var selvfølgelig en kæmpe forløsning endelig at opnå en VM-medalje efter to 4. pladser. Da jeg begyndte at køre internationale duathlonstævner for 7-8 år siden og så hvilke klasseatleter der vandt VM-medaljerne havde jeg aldrig forestillet mig, at det skulle lykkes for mig at blive en del af det, så det er jeg enormt stolt af. Samtidig er det sket i en tid hvor de sportslige præstationer faktisk udvikler sig ret vildt. Havde jeg kørt den tid jeg kørte sidste år 6-7 år tidligere havde jeg vundet Zofingen med ca. 10 min.

 

Den kommende sæson

 

Hvordan er din race-plan for 2013-sæsonen. Zofingen må formodes at være det helt store mål, men ser vi dig fx til DM duathlon eller andre danske konkurrencer?

Mine vigtigste løb er:

ETU EM i Holland

DM duathlon

Powerman Tyskkland

Powerman Belgien

Powerman Østrig

ITU VM Zofingen

Powerman Italien

Powerman Malaysia

Zofingen er klart mit største mål. Egentlig er EM et ligeså stort mål for mig i foråret, men af en eller anden grund er det ikke lykkes mig at ramme formen i foråret de sidste par år pga. forskellige problemer og uheld.

DM duathlon har ikke så stor prioritet da det er non-draft jeg satser på, så der bliver ikke trænet så specifikt efter det. Det bliver brugt som træning frem mod Powerman Tyskland. Hvis jeg kan ramme min bedste løbeform tror jeg dog, at jeg kan gøre det fint til DM, men den er pt. lidt langt væk pga. forskellige problemer i løbet af vinteren.

 

Søren-bystrup-bike

Du har en bronzemedalje fra Zofingen at forsvare – eller måske mere til. Er der noget du vil ændre på i forberedelserne til Zofingen eller var forløbet i 2012 optimalt – og med din sædvanlige analyserende tilgang; hvad skal der til at nå det allerøverst trin på skamlen i Zofingen?

Jeg tror efterhånden, at jeg har fundet en ret god plan som virker frem mod Zofingen, så det bliver i høj grad at finpudse den. Noget af det jeg vil kigge lidt på er brugen af højdetræning. Jeg prøvede det af sidste år, og havde en ret god effekt af det. Men timingen var lidt forkert, så effekten kom for tidligt i forhold til Zofingen. Jeg har snakket lidt frem og tilbage med Michael Krüger om det, da han også har nogle erfaringer med det. Men det hele skal jo også passe med arbejde, så det bliver et lidt svært puslespil at få lagt.

Det leder nok også til svaret på det andet spørgsmål. Nemlig at den store forskel på mig og de to belgiere foran mig bl.a. er at de er fuldtidsprofessionelle og kan planlægge sådanne træningslejre meget mere optimalt end mig selv. Belgierne har et godt støttesystem for de allerbedste – udover duathleterne kan man også se at triathleterne, som har de samme vilkår (Frederik Van Lierde og Marino Vanhoenacker) gør det rigtig godt internationalt.

Der er mange der tror at de professionelle atleters største fordel er at de kan træne meget mere, men det lykkedes for at mig at træne næsten 1000 timer sidste år, og jeg tror ikke at duathleterne træner mere end det. Men de små ting som timing af træningen, tid til restitution, træningslejre i godt vejr osv. betyder rigtig meget på det her niveau.

Jeg tror dog stadig på, at jeg kan forbedre mig. Jeg er 28 år nu og de bedste år for en langdistanceatlet burde være de næste 5 år, men om jeg kan nå deres niveau det ved jeg ikke – det må komme an på en prøve ;-)

Udover at træningen skal sidde lige i øjet, så har jeg også arbejdet på at få optimeret mit udstyr. Et kæmpe skridt for mig er at min cykelsponsor Canyon har valgt at støtte mig endnu mere i år, så jeg får det absolut bedste materiale fra dem. Efter at have set nærmere på cyklen og set nærmere på diverse tests har jeg faktisk en meget stor tro på at deres nyudviklede enkeltstartscykel vil kunne rykke en del ved min cykeltid i Zofingen.

 

Flere duathleter har gjort det godt internationalt på langdistance-tri og bl.a. din landholdskollega Susanne Svendsen har meldt ud at hun i år kører DM ½ ironman. Ser vi dig på et tidspunkt på tri-scenen igen – er det ikke fristendende at forsøge sig i tri-sporten, der har mere mediefokus og større pengepræmier?

Jo det er fristende og jeg har overvejet det. Men pt. er tiden der simpelthen ikke til at svømmetræne. Hvis jeg får bedre tid kunne jeg godt forestille mig at supplere med lidt svømning, så jeg kunne stille op i f.eks. Challenge Aarhus.

 

Hvad betyder det for dig personligt og duathlon-sporten i almindelighed, at der igen er et duathlon landshold?

Jeg synes det er en rigtig positiv udvikling at vi igen bliver anerkendt af forbundet. For Susanne og mig personligt viser det at forbundet har lagt mærke til vores resultater og synes at vi har gjort det godt, hvilket man altid bliver glad for. Det er selvfølgelig også positivt for sporten, så der bliver lidt mere omtale af den fra forbundet, hvilket gør at de mange nye indenfor triathlon bliver opmærksomme på duathlon. Det hjælper forhåbentlig til at duathlonstævnerne rundt omkring i landet bliver velbesøgte ligesom triatlonstævnerne.

 

Du er netop blev testet til 81 i kondital – ikke skidt på denne tid af åretJ. Hvordan vurderer du dit niveau lige nu og hvilke perspektiver giver det for sæsonen?

Min træning er faktisk ikke helt hvor den skal være lige nu. Jeg har haft problemer med lysken siden november, og det er først i starten af marts, at jeg har kunnet optrappe løbetræning. Det store arbejdspres kombineret med det ret dårlige vejr denne vinter har også gjort at cykeltræningen har været lidt under standard. Så har jeg været ramt af usædvanlig meget sygdom, hvilket har gjort at der simpelthen har været for lidt kontinuitet i træningen. Det lyder som en masse dårlige undskyldninger, men de fleste af tingene bunder i dårlige beslutninger eller, at jeg ikke har været god nok til at sige fra, så det er da i hvert en vigtig lektie at tage med videre.

Det positive er så at jeg testede så godt alligevel for jeg ved, at der er meget at hente endnu formmæssigt. Det har givet mig lidt tro på tingene, selvom jeg synes det har set ret elendigt ud i store perioder af vinteren. Når det så er sagt så bliver man ikke europamester af et højt kondital alene ;-)

 

Træning

 

Du er din egen træner. Har du nogen du sparrer med eller fungerer det bedst for dig at køre solo?

Tja jeg synes det er meget spændende at lave min egen træning som jeg nævnte tidligere er jeg jo meget optaget af det her med processen. Jeg har tit overvejet at det kunne være en god ide at have nogen at sparre med, men har ikke fået gjort mere ved det.

 

Der er ikke mange duathleter der kan matche dig. Træner du primært alene eller sammen med triathleter, cykelrytter eller løbere?

Jeg træner så ofte som muligt med andre. Tidligere kunne jeg godt li’ at træne meget alene, men efterhånden som jeg er blevet ældre er det faktisk blevet vigtigt for mig at træne med andre. Jeg har så gode træningskammerater at det engang imellem lykkes at lokke dem med på cyklen i buldermørke kl. 6:50 om morgenen i -10 graders frost når jeg cykler til arbejde J

Vi har en del ”up and coming” triathleter i klubben som Henrik Hyldelund, Andreas Helbo og Line Thams som sagtens kan bide fra sig til træning J Desuden har vi så en del på min egen alder som dog efterhånden ikke træner så meget mere, men som altid er friske på at gå til den når de er ude og træne, så det benytter jeg mig også af. Min gode kammerat Kenneth som sidste år blev 13er i Zofingen trænede jeg rigtig meget med, men han har desværre trappet ned for træningen i år. Endelig har vi også et par seje age groupere som Preben og Birger som jeg cykler med engang imellem og de er som regel også godt kørende.

I perioder træner jeg også med nogle af de mange dygtige løbere der er i Århus. Jesper Faurschou bor et stenkast fra mig, så der har jeg i hvert fald en løber der uden problemer kan presse mig. Samtidig er han en rigtig flink fyr der ved rigtig meget om løb, så jeg prøver at suge til mig af hans viden og erfaring.

 

Det har været en lang hård vinterperiode. Hvordan klarer du træningen i vinterkulden – på landevejen eller indendøre?

Jeg træner udenfor så meget som muligt. Dog er det vigtigt, at man også får en vis intensitet i træningen, så hvis det er så glat, at man ikke kan køre ordentligt til uden at risikere liv og lemmer, så cykler og løber jeg indendørs. Især synes jeg, at de lidt mere intensive pas er effektive at udføre på bånd eller hometrainer om vinteren. I de lange perioder der har været, hvor jeg ikke synes det har været forsvarligt at cykle udenfor har jeg cyklet på hometrainer. Som regel skærer jeg opvarmning og afrul fra og kører bare hårdt på lige fra starten. Jeg har sjældent tid til at side mere end 1½ time på hometraineren, så det bliver kort og effektivt!

 

Hvordan ser en typisk træningsuge ud for dig her i ”foråret”?

Der har desværre ikke været ret mange ”typiske træningsuger”, så der stort set hver uge er kommet et eller andet på tværs. Så træningsugerne har været alt mellem 5 timer og 17 timer. De sidste 3-4 uger har det dog kørt meget godt, så det har f.eks. set sådan ud:

Mandag: 1 time hometrainer (pga. dårligt vejr) jævnt 249 watt + 47 min løb (11,3 km)

Tirsdag: 1½ jævnt cykling til/fra arbejde +54 min løb (14 km)+20 min cross trainer fuld gas.

Onsdag: 2:50 (83 km) cykling til/fra arbejde og lidt ekstra inkl. 4*9 min intervaller + 33 min løb (8km)

Torsdag: 1½ time let cykling til/fra arbejde + 70 min jævnt løb (18,5 km)

Fredag: 2:20 jævn cykling (69 km)

Lørdag: 55 min løb (14 km)+ 20 min cross trainer fuld gas.

Søndag: 3 timer turbotræner (kedeligt, men der var snestorm!) inkl. 4*15 min@ 310 watt og 271 watt i snit. + 36 min løb (9 km)

Jeg har lagt cross training i træningscenteret ind på mine løbeture som supplement pga. problemerne med lysken. Det fungerer ok, men forhåbentlig kan jeg nå at få lidt tempotræning den næste måned inden EM.

 

Fremtiden

 

Hvordan er dine planer og ambitioner for de kommende år sportsligt og evt. arbejdsmæssigt?

Sportsligt er mit mål altid at forbedre mig. Den dag jeg ikke kan forbedre mig længere tror jeg ikke jeg vil have motivationen til at træne så intensivt som jeg gør nu.

Jeg vil gerne arbejde mindre de kommende år, da fuldtidsarbejde ikke giver tid nok til træning, restitution mv. Arbejdsmæssigt er jeg glad hvor jeg er, så jeg kunne forestille mig at undervise på nedsat tid samt måske træne et par enkelte atleter, da jeg synes det er meget sjovt.

Sportsligt er mit mål på længere sigt at blive verdensmester. Jeg er sikker på at jeg rent fysisk har talentet til det, og jeg ved, at det kommer til at kræve rigtig meget hårdt arbejde. Derudover skal der også lidt held til såsom at have gode sponsorer og at undgå skader og sygdom på uheldige tidspunkter.

Læs mere om Søren Bystrup her eller på Facebook.

 

(marts 2013)

 

 

 

Go to Top