Martin Jensen

Baggrund

 

Efter en lang svømmekarriere startede du så småt i tri-sporten i 2005, hvor vi så dig til Silkeborg Triathlon. Hvad var grunden til at du kom ind i tri-sporten?

I årene 2003-2005 svømmede jeg på Dansk Svømmeunions Elitecenter i Farum, hvor Team Danmark havde en fælles aftensmadsordning for alle forbundene i ”Elitelandsby Farum”. Dvs. jeg spiste aftensmad sammen med triatleterne, tennisspillerne, taekwondokæmperne osv og på den måde kom vi til at kende hinanden. I 2005 besluttede jeg at det var ved at være slut med at svømme på eliteniveau, men da jeg stadig gerne ville motionere spurgte jeg Torbjørn om han havde en gammel aflagt cykel jeg kunne købe. Den sorte principia alu-racer med gule stickers blev min første cykel og den kom i ilden første gang i Silkeborg Triathlon 2005 ca 7 uger efter jeg have købt den.

I 2005 – 2007 studerede jeg på Aalborg universitet, og svømmede stadigvæk konkurrencesvømning på nationalt niveau og trænede kun triathlon om sommeren. Fra starten 2008 begyndte jeg at træne lidt mere struktureret på cykling og løb, og i april kvalificerede jeg mig til VM ved Lissabon 1/2 Ironman.

 

Du opnåede hurtigt et højt internationalt niveau og ikke mindst dine cykelevner viste sig være helt eminente (fx hurtigste cykel-split til VM lang 2008). Var det din lange træningsbaggrund, din træningsdisciplin, din evne til at kunne tolerere meget træning, særlige ”Jensen-gener” – eller hvordan var det muligt med så progressiv en fremgang?

Da jeg endelig begyndte at træne struktureret i 2008 gik det også stærkt fremad for mig. Grunden til at det gik så stærkt var at min fysiologi var yderst veludviklet qua min lange svømmekarriere hvor jeg allerede begyndte at træne struktureret fysisk træning fra 10-års alderen. Min stærke fysik har været både godt og skidt for mig i min karriere, idet jeg kan træne rigtig meget og hårdt, men min krop (knogler, led, sener osv) har svært ved at kapere den belastning. Det har resulteret i en del skader i løbet af min karriere.

 

Du startede på de korte distancer, men allerede i 2008 slog du dit store potentiale fast på langdistance med en bronzemedalje til dit første VM lang. I 2009 forsvarede du bronzemedaljen til VM og vandt DM ½ IM, men kørte fortsat internationale konkurrencer på kortdistance. Var det VM resultaterne og evt. dine eminente cykelevner, der medførte at du fra 2010 udelukkende satsede på langdistance?

Jeg skulle i 2009 træffe et valg om jeg ville satse på kort eller langdistance. Jeg kunne muligvis godt have opnået et niveau på kortdistance der var godt nok til at jeg kunne komme til OL, men jeg vidste at jeg aldrig ville blive konkurrencedygtig på den distance. På langdistance havde jeg allerede vist at jeg havde potentiale, så derfor var valget ikke så svært for mig. Det er trods alt sjovest at køre konkurrencer hvor man har mulighed for at være med fremme og præge løbet…

Martin-Riding-2

Efter DNF til Challenge Copenhagen i 2010 (pga. 2 punkteringer) tog du en hurtig beslutning, kørte Ironman Louisville og kvallede til Ironman Hawaii. Trods en ultrakort optakt og kun din anden ironman blev du nr. 18, og måske allermest imponerende, løb du under 3 timer på den afsluttende. Hvilke erfaringer kan du tage med dig når du forhåbentlig igen skal til Hawaii?

Som PRO er det ikke særlig attraktivt at være på Hawaii hvis man ikke er konkurrencedygtig. Jeg kvalificerede mig på bagkanten af en meget lang nedtrapning til Hawaii og havde efterfølgende kun 6 uger til at restituere efter min ironman, træne og nedtrappe til den næste.
Når man skal konkurrere mod alle verdens bedste triatleter er det bare ikke godt nok at komme med en halvdårlig forberedelse, så det vil jeg klart ændre til næste gang jeg skal af sted. Jeg er overbevist om at jeg har potentialet til at køre mig ind i top10 derovre, men hvor langt op af resultatlisten talentet rækker må vi se i fremtiden:-).

 

Skaderne

 

Efter din 4. plads til VM lang i 2011 (blev ændret til enkeltstart bestående af cykling og løb) fik du træthedsbrud, der kostede resten af 2011 sæsonen og hele 2012. Hvad var det helt præcis der skete og hvordan har forløbet været med sandsynligvis både perioder med skiftevis håb og frustration?

Jeg stod på løbebåndet i fitness.dk lillejuleaften 2011 og skulle løbe et pas med temposkift (1 min @ 3.15/km + 4 min @ 4.15/km). Jeg får undervejs en akut smerte i trædepuden bag storetåen i den ene fod, og genkender straks smerten som et trætshedsbrud, da jeg har haft et par stykker af dem før.

Grundet lidt forskellige omstændigheder går der et par uger inden jeg får bekræftet at det er et træthedsbrud og får vished over hvilken knogle der er påvirket, men det betyder ikke det store da jeg helt fra start har forholdt mig som om det er et træthedsbrud.

Desværre er den vejledning jeg får undervejs ikke optimal, og efter en del uger hvor jeg ikke synes det er blevet bedre begynder jeg selv at tilegne mig viden om præcis denne skade.

Træthedbruddet sad i den mediale sesamknogle, som er en knogle der sidder indlejret i storetåens bøjesene. Da den sidder indlejret i en sene er blodtilførslen meget begrænset, og det ses ofte at knoglen aldrig heler men må fjernes operativt.

Via Team Danmark kommer jeg rundt til en masse scanninger, men da jeg efter 7 mdr får lavet en CT scanning der viser at bruddet stadig går hele vejen igennem knoglen mister jeg lidt modet. De danske læger vil ikke operere mig, og jeg får principielt besked på at lægge mig hjem på sofaen i 4 mdr og se om det ikke bliver bedre af det (på daværende tidspunkt har jeg ikke løbet i 7 mdr, ikke cyklet i 5 mdr og ikke svømmet i 2 mdr).

I løbet af efteråret opsøger jeg en masse alternative behandlere og prøver alle de ting jeg kan forestille mig kan hjælpe, og endelig i oktober/november begynder der at ske noget fremgang. I slutningen af oktober får jeg lavet en ny scanning der viser at bruddet stort set er helet, og omkring midten af november begynder jeg så småt at svømme og cykle igen. Løbet starter jeg først op i starten af januar, og jeg løb ca. 1,5 time i alt i januar måned.

 

martin_jensen

 

Overvejede du på noget tidspunkt om det var det hele værd eller om det overhovedet var muligt at vende tilbage til langdistance tri?

Jeg havde i løbet af min skadesperiode tænkt rigtig mange tanker. Igennem så langt et forløb går man selvfølgelig gennem mange forskellige sindstilstande, og der er rigtig mange nedture undervejs.

Min erfaring er, at man er nødt lægge det lidt på afstand når man er ude så længe. Det er svært når man lever et liv hvor alt er centreret omkring triathlon, men for at komme igennem det er det nødvendigt at man kan parkere det hele lidt mentalt og acceptere at året (måske karrieren?) er slut. Finde nogle nye ting at fokusere på, så man ikke bare går rundt og er nedtrykt til gene for både familie og venner.

 

Nu er du kommet ud på den anden side og har kørt din første konkurrence efter et langvarigt skadesforløb. Mange er vendt stærkere tilbage efter et langt skadesforløb – hvad kan du tage med dig fra forløbet i din fremtidige tri-karriere?

Igennem et skadesforløb som mit finder man ud af hvor meget man sætter pris på det liv man lever som aktiv triatlet. Jeg er blevet stærkere mentalt, og har fået nogle nye værktøjer jeg kan trække på i konkurrencesituatíonerne når det bliver hårdt. Jeg elsker mit job som triatlet og kan ikke tænke mig at lave noget andet for tiden. Samtidig har jeg også fået endnu mere fokus på hvor vigtigt det er for mig at forsøge at forblive skadesfri, da det er totalt ødelæggende for rigtig mange ting.

 

Træning

 

Du er kendt for at træne meget og hårdt. Jeg erindrer at du har beskrevet dage med 15 km svømning og uger med i nærheden af 1000 km cykling. Hvad er det vildeste du har trænetJ?

Jeg tror nogle gange at rygterne om hvor meget jeg træner minder lidt om fjeren der blev til 5 høns. Jeg træner selvfølgelig en del i perioder, men sjældent noget ekstra ordinært.

På nuværende tidspunkt har jeg trænet følgende i 2013:

Cykling: 10500km

Svømning: 530 km

Løb: 920km

Min længste træningstur på cyklen har været på ca. 250km og min længste uge på ca. 35t (men jeg har haft 7 dage i træk med over 40t, men ikke fra mandag –> søndag).

 

Hvordan ser en typisk træningsuge ud for dig. Fx hvordan er prioritering mellem de tre discipliner, styrketræning mv.?

Min træningsuge består som regel af 5xsvøm, 5xcykling, 4xløb og 2-3xstyrke. Jeg træner svømning sammen med eliteholdet i Aalborg svømmeklub, men træner derudover alene på cykling og løb. Vi er selvfølgelig meget opmærksomme på at mine skader altid er kommet i forbindelse med løb, så vi fokuserer rigtig meget på at løbe på de optimale tidspunkter.

 

Sæson 2013

 

Med mindre end 300 km løb på næsten 1½ år kørte du Challenge Fuerteventura i april og blev nr. 4. Hvordan var din oplevelse af konkurrencen og ikke mindst hvordan var det at være tilbage?

Fuerteventura var for mig ikke en rigtig konkurrence. Jeg var midt i en 6 ugers træningslejr på Club La Santa, og vi besluttede ret sent i processen at jeg skulle køre Fuerteventura. Det var en mulighed for at teste hvordan min fod havde det og samtidig en mulighed for at komme tilbage til stævnerutinerne inden det for alvor går løs med vigtige konkurrencer. At jeg så blev nummer 4 var en positiv overraskelse.

 

Din anden konkurrence i 2013 var Challenge Barcelona (½ IM), der samtidig var EM. Du blev en flot nr. 2 efter ingen ringere end Gomez. Senest blev du 5’er til 70.3 Mont-Tremblant, trods en pedalarm der gik løs, og du løb 1.17 på afsluttende halvmarathon. Det virker til at din form er rigtig god – også på løbet – hvordan er din egen fornemmelse`?

Min form er rigtig god for tiden. På trods af at jeg kun har løbetrænet i ca. 6 mdr, så løber jeg noget af det bedste jeg nogensinde har løbet. Samtidig er min cykling hurtigt kommet tilbage på niveau, så det er meget positivt i forhold til de kommende konkurrencer.

 

Du har meldt ud at din næste konkurrence bliver 70.3 Vineman. – Er det mhp på VM 70.3 Las Vegas eller har du ironmanplaner i år? Og har langt planer for resten af sæsonen?

Jeg skal køre 70.3 Vineman d. 14/7 og 70.3 Racine d. 21/7. Derefter evaluerer vi hvor mange point jeg har fået og hvor mange point vi tror der skal til for at kvalle til Hawaii. Hvis det er realistisk, så kører jeg måske IM Mont Tremblant d. 18/8 og derefter Hawaii.

Hvis ikke, så forventer jeg at køre endnu en 70.3 i august for at sikre mig kval til 70.3 VM i Vegas. Derefter vil jeg så køre en ironman med henblik på kval til Hawaii næste år.

 

Fremtiden

 

Du er træner for en række dygtige triathleter, der har opnået flotte resultater. – Hvad har det betydet for dig i den periode du selv var skadet?

Det var en god ting for mig at fokusere på mens jeg var skadet , men det er også en god sikkerhed at have for mig idet der trods alt kommer lidt penge i kassen hver måned. Der er mange sponsorer der stikker halen mellem benene når man er ude så længe, og det tager lidt tid at komme tilbage på et niveau hvor sponsorerne ønsker at lave aftaler igen. At jeg så tilsyneladende også er rimelig god til det er jo bare en bonus J

 

Michael Krüger stopper som landstræner ved udgangen af 2013. Får det nogen betydning for dig personligt?

Jeg forventer at fortsætte mig Michael i fremtiden. Der er forskellige løsningsmodeller i spil, og afhængig af hvilken model det bliver, kan det få større eller mindre betydning for mig. Det afhænger lidt af hvad Team Danmark ønsker, men jeg håber at vi finder en god løsning for alle de danske landsholdsatleter i fremtiden.

 

Har du lagt planer for de kommende år. – Skal du tilbage til ingeniørstudiet eller fortsætte som pro-triathlet og træner?

Jeg håber at jeg kan komme tilbage på et niveau i løbet af i år hvor jeg bliver i stand til at lave nogle gode sponsorater til næste år, så det hele bliver lidt mindre økonomisk stramt. Hvis det lykkes kan jeg sagtens se mig selv fortsætte som pro i en lang årrække endnu.

 

Læs mere om Marten Jensen her ellerFacebook

 

(Juli 2013)

Go to Top