Lisbeth Kristensen

Baggrund

 

I 2000 vandt du din første konkurrence på ironmandistancen og kørte samtidig verdens hurtigste debuttid for kvinder i 9.08 (+dansk rekord frem til 2013). Man kan vel godt sige at det var dit store gennembrud og vel også det der gjorde det muligt for dig at blive professionel. Du var dengang studerende i Schweiz. Men hvad var gået forud for den tid og hvordan kom du i gang med tri-sporten?

Ja, i 2000 gennemførte jeg min første jernmand-distance, i Almere i Holland. Jeg havde aldrig nogensinde forestillet mig, at jeg skulle køre en jernmand. Jeg kan huske engang, hvor jeg var tilskuer i Fredericia til en jernmand. Jeg synes, det var forrykt at køre så lang en distance, og lidt kedeligt at kigge på, og jeg svor, at det ikke var noget for mig! Jeg var selv kortdistance-triatlet samtidigt med, at jeg studerede. Jeg har altid været meget aktiv, men aldrig indenfor udholdenhedsidræt!! Jeg svømmede, da jeg var yngre men ikke mere end 3 gange om ugen, jeg har altid cyklet til alting, og jeg gik i gang med at løbe lidt, da jeg begyndte på gymnasiet.

Da jeg flyttede til Kbh. pga. mine studier, besluttede jeg mig for at melde mig ind i en tri- klub. Jeg havde inden da kørt nogle små distancer i Vejen, Billund og Odense, hvor det var gået rigtigt godt, uden særligt meget træning, så jeg havde fået blød på tanden. De 2 første år, hvor jeg var i Kbh. læste jeg idræt som bifag og havde ikke overskud til mere sport! Men da jeg så gik igang med fransk som hovedfag, meldte jeg mig ind i KVIK. KVIK var på daværende tidspunkt en suveræn klub, med bl.a. Anette Pedersen, Peter Sandvang, Ditte Thygesen og mange flere. Jeg kendte nu ikke rigtigt nogen af alle disse stjerner, så måske var det derfor, at jeg så hurtigt blev accepteret, og KVIK blev mit andet hjem, indtil klubben desværre begyndte at smuldre lidt.

Jeg begyndte at stille op for KVIK og blev bl.a nr. 3 til et nordisk mesterskab i Motala!! Det var nu ret fedt. Jeg blev så udtaget til EM på kortdistance i Østrig. Her blev jeg vist nr. 42!! Men jeg havde det sjovt, og var med til at vinde EM for hold til Danmark. Året efter var jeg så heldig, at jeg blev udtaget til Team Arena Europe, sponsoreret af ETU og svømmemærket Arena. Herved fik jeg så mulighed for og hjælp til at komme med til Europa-cups. Med på holdet var bl.a. også Nicola Spirig og Anja Dittmer. Finalen var i Alanya, og her var jeg med, og her mødte jeg Andrew Johns, der var een af verdens bedste kort-distanceatleter! Han inviterede mig på besøg i Australien, hvor han boede, og senere også til New Zealand, hvor han trænede med sin gruppe.

Jeg havde lige bestået alle min eksaminer på fransk- studiet og skulle i gang med mit speciale, men jeg havde ikke så travlt, at jeg ikke kunne rejse af sted. I New Zealand trænede Andrew med Brett Suttons gruppe, og det gjorde jeg så også, og sammen med nogle af verdens bedste atleter, men jeg vidste hverken hvem Brett eller f.eks Loretta Harrop eller Greg Benett var. Men træningen var suveræn. Efter 3 uger i NZ rejste jeg hjem igen, og i maj 2000, tog jeg til Schweiz for at bo sammen med Andrew og for at træne med Brett.

Een dag var vi ude at cykle, og Brett sagde, at jeg skulle nu køre en jernmand, men jeg sagde nej tak! Vi havde en del skænderier over dette emne, men en dag blev jeg overtalt, jeg ringede til arrangørerne i Almere om tirsdagen fik lov at stille op, rejste fredag og kørte så min første jernmand om søndagen, hvor jeg vandt 90.000 kr.!! Så var jeg solgt.

 

lisbeth_kristensen_smile

 

VM lang sejren på ”hjemmebane” i Fredericia 2001 var vel der hvor du får alvor blev kendt på den danske tri-scene. Som nykåret verdensmester blev du under et interview citeret for: ”Når man løber derude tænker man. Hvad laver jeg her? Det gjorde jeg også i dag. Jeg kan slet ikke forstå, jeg har vundet, og det kommer jeg nok aldrig til”. Hvordan tænker du tilbage på VM sejren i dag og var det netop denne sejr der for alvor gav dig troen på du kunne nå langt inden for tri?

VM- sejren I Fredericia var en fantastisk oplevelse, mest af alt fordi min familie var der. Min far, som jeg mistede 4 år senere, var der, og han var simpelthen så stolt af mig. Det var en dejlig dag. Og Brett havde kørt hele natten fra Schweiz for at komme og kigge. Han løb rundt og heppede på mig, i sine sædvanlige UGG boots og habit, uden ham der på sidelinjen, var det ikke sikkert, at jeg havde troet nok på, at jeg kunne vinde!! Dagen efter i avisen, var der masser af flotte billeder fra konkurrencen, og det var simpelthen så fedt, at triatlon for en gang skyld fik lov til at pryde forsiderne. Siden da har Challenge Copenhagen/ IRONMAN Copenhagen heldigvis kunne ændret lidt på dette! (Cadeau til Thomas Veje Olsen).

VM sejren betød for mig, at jeg fik troen på, at jeg kunne konkurrere mod de bedste, og at jeg samtidigt også begyndte at få det højeste niveau af Team Danmark- støtte, hvilket var alfa og omega til, at jeg kunne forsætte. Da jeg ikke var bosiddende i DK, var det ikke specielt let at finde sponsorer. Men Team DK gjorde det muligt for mig at kunne være med på det allerhøjeste niveau.

 

 

Det viste sig hurtigt at du havde ekstraordinære evner på cyklen og har adskillige gange sat hurtigste cykeltid til IM konkurrencer. Var der noget med at du tidligere ofte brugte cykel som transportmiddel over længere distancer eller hvor er cykelevnerne kommet fra?

Jeg har altid elsket at cykle. Jeg ville nogle gange ønske, at jeg havde tal på, hvor mange kilometer, jeg har cyklet, for det må godt nok være mange. Jeg cyklede til svømning, da jeg var yngre, ca. 10 km, jeg cyklede hver eneste dag i 3 år til gymnasiet, ca.10 km undtaget een dag, hvor der var så meget sne, at jeg gik! Og så på allersidste skoledag, måtte min far komme og hente mig, da jeg havde festet lidt for meget! Da jeg flyttede til KBH cyklede jeg nok ca. 400 km i transportcykling om ugen. Jo, jeg elsker at cykle. Da jeg var yngre gik alle mine lommepenge på at spare sammen til nye cykler!! Så det var jo lykke, da jeg fik min allerførste cykel sponsoreret, og det er det stadig!

 

 

Lisbeth_kristensen_bike

 

 

Karrieren har bl.a. budt på en VM titel (2001), 3 sejre på ironman-distancen (2001/2006), 2 europamesterskaber (2004/2006), en 7. (2004) og en 11. plads (2006) til Ironman Hawaii og over 10 podieplaceringer til ironmankonkurrencer. Hvilken tri-præstation ser du selv som din største bedrift?

I 2006 vandt jeg IM Brazil. Dette var på mange områder en kæmpe sejr for mig. I 2001, stoppede jeg med at blive trænet under Brett, da Andrew, min kæreste ville prøve en anden træner. Brett havde desuden besluttet sig for at flytte fra Leysin, den by i Schweiz, hvor vi bor, og vi havde ikke så meget lyst til at flytte herfra. Jeg var dog i syv sind, men Brett sagde, at hvis han var mig og skulle vælge mellem sin træner og kæresten, så ville han vælge kæresten!! Jeg begyndte så at blive trænet af Andrews træner, men det var den værste kombination nogensinde!! I 2002 var jeg skadet, i 2003 gik det lidt bedre igen. I 2004 blev jeg trænet af en anden suveræn træner, nemlig Michael Krueger, så her havde jeg et godt år igen.

 

I 2005 kom Brett tilbage til Leysin. Både Andrew og jeg var tæt på at opgive vores karrierer. Det var som om, at Brett kunne tankelæse! Han kontaktede os og skrev, at han gerne ville i gang med tri- coaching igen, han havde holdt en pause, og at vi måtte bestemme, hvor han skulle slå sig ned, hvis vi var interesserede i at træne med ham igen, og det var vi!

 

I april rejste hele vores hold til Brasilien for at træne. Jeg stillede op i IM Brasil i maj. Jeg havde en forrygende cykling og var langt foran. Efter 160 km på cyklen, begyndte mit venstre knæ at gøre så ondt, at jeg næsten ikke kunne bruge det, så vægten blev lagt på højre ben. Da jeg stod af cyklen efter 180 km, gjorde det så ondt, at jeg haltede. Jeg havde et kæmpeforspring, men vidste ikke, hvordan jeg skulle kunne gennemføre et marathon! Brett var der, og han råbte: Even if you jog, you can win! Og det gjorde jeg så. Og hver gang, jeg så Brett, råbte han til mig, at jeg nok skulle klare den. Og det gjorde jeg så. Brett var der med der samme, da jeg kom i mål. Han sagde: Look what you just did, you’d stopped believing in yourself, I’m so proud of you. Min far døde i januar dette år, så denne sejr var dedikeret til ham.

 

2006 blev mit bedste år nogensinde. I juli kørte jeg IM Frankfurt, hvor jeg blev 3′er, kun 22 sec efter nr. 2… 4 uger senere blev jeg europamester for anden gang, i oktober kørte jeg Hawaii, hvor jeg blev 11′er. Jeg havde 2. hurtigste cykeltid, og i lang tid lå jeg som 2′er. Desværre foregik der en del drafting bag de allerforreste piger, da age grouperne ved en fejl blev sendt alt for tidligt afsted!! 6 uger efter Hawaii kørte jeg IM Western Australia, som jeg vandt, og jeg satte ny cykelrekord, tror stadig, at jeg har cykelrekorden både fra Brasilien og fra Western Australia!

 

Et andet stævne, der har betydet rigtigt meget for mig var Challenge Copenhagen i 2012. I 2010 stillede jeg op, men jeg måtte udgå efter 2 punkteringer, samtidigt var jeg gravid, uden at vide det, og så havde jeg også delt min krop med en parasit (giardia) i 7 mdr.!! Så det var lidt en hård tid, da jeg havde glædet mig til at køre dette stævne i 2 år! Men i 2012 fik jeg så oprejsning for denne skuffelse, da jeg efter at have født mit 2. barn, Jakob, igen kom i gang med tri og blev 2′er i København, det var en helt forrygende oplevelse.

 

Hawaii blev aldrig min store succes, jeg kæmper virkeligt med varmen og lider store væsketab. Jeg kan godt forstå legenden om Hawaii, men vores sport er vist den eneste, hvor VM bliver afholdt samme sted år efter år!!

 

lisbeth_kristensen_kids

 

Træning

 

Fra 2000 og mere end 10 år frem var du en del at Team TBB med Brett Sutton som coach. Hvordan vil du beskrive Sutton som person og coach?

Brett er først og fremmest min ven. Han kom og besøgte mig for 2 dage siden, dagen efter at han var kommet hjem fra Mexico. Uden Brett var jeg aldrig blevet professionel triatlet, og uden Brett ville jeg aldrig nogensinde have opnået mine resultater. Jeg nærer den dybeste respekt for ham, som træner og som menneske. Han er et geni som træner. Jeg tror på, at Brett kunne have valgt hvilken som helst sport og have succes, han skulle have valgt tennis fodbold eller golf!!! Han er virkelig “one of a kind”.

 

 

Der går mange røverhistorier om Sutton’s træning, fx om de særlige programmer når en fra teamet havde fødselsdag. Kan du give lidt insider viden om nogle af de vildeste træningspas, -dage eller -uger du har været budt i de godt 10 år med Sutton som træner?

Haha, nej det kan jeg jo ikke, for det er jo “inside- information”!! Ja, der er da nogle vilde træningsdage!! Men Brett er en meget smart mand. Han ved præcist, hvad hvert enkelt individ har behov for, både rent mentalt og fysisk. Han har trænet svømmere, siden han var 14. Han har trænet væddeløbsheste. Han er så god til at læse “body language”, at du ikke betyder at fortælle ham, hvordan du har det.

 

 

Hvad har det betydet for dig og din udvikling at være en del af Team TBB?

TeamTBB har betydet utroligt meget for mig. At være en del af holdet har betydet, at jeg har kunne træne med de allerbedste indenfor vores sport, og selvfølgelig at jeg har kunne træne under Brett. TeamTBB har for mig betydet at en meget individuel sport som triatlon er blevet mere en holdsport! TeamTBB har også betydet, at jeg har kunne have holdets sponsorer og en lille indtægt. Og i starten af 2012 kom jeg via TeamTBB igang med lidt on line coaching, hvilket jeg har været meget glad for.

lisbeth_kristensen_run

 

Hvordan var det da I begge var pro-triathleter og var på samme team. Kunne I bruge hinanden til sparring selvom i kørte hhv kort- og langdistance, eller kunne der nogle gange gå for meget tri i den fx hvis en af Jer var skadet eller præsterede dårligt i en periode?

Andrew og jeg har altid været vant til at tilbringe meget tid sammen. I starten af vores forhold, hvor han var på den anden side af kloden, og jeg var i DK, ja, da var vi enten sammen hele tiden eller slet ikke! Da vi så begge kom til Schweiz, flyttede vi sammen. men selvom vi var på samme team, så trænede vi ofte ikke sammen. Han svømmede i en anden bane, og han cyklede og løb som regel på andre tidspunkter! Han var jo noget hurtigere end mig… Men vi har da trænet en del restitutionstræning sammen, og det har altid været super! Jeg tror, at det, at vi begge var atleter betød, at vi havde respekt og forståelse for det, som den anden lavede.

Ja, der har været perioder, hvor een af os har været skadet eller har haft dårlige resultater, men i det store hele, synes jeg, at vi har tacklet dette ok, jeg har aldrig forsøgt at blande mig for meget, hvad jeg synes, han skulle, der har vi igen været heldige med at have Brett på sidelinjen! Han tog sig af de sure opstod.

 

 

Hvordan træner du nu, sammenlignet med tidligere som pro-triathlet og hvordan er det at få træningen indpasset med to børn?

I øjeblikket træner jeg ikke så meget! Jeg kom galt af sted med min ryg i juli, dagen før Haugesund. Jeg har altid haft rygproblemer, og denne gang har det været vanskeligt at komme af med skaden, så jeg træner lige nu, når jeg har lyst, og så har jeg lidt af en brain strom hver dag for at få nogle ideer til fremtiden!

Mine børn er helt klart min 1. prioritet! Ja, det har ikke altid været let at få det til at hænge sammen med at have 2 børn og så forsøge at træne på et højt niveau. Jeg har altid været utroligt heldig med, at min mor aldrig siger nej til at komme og hjælpe, og hun er super med børnene. Men mine resultater har ikke været de samme, siden jeg fik børn. Astrid startede i skole som 4- årig! Og Jakob er i børnehave 4 dage om ugen indtil kl. 14 hver dag. Jeg har derfor altid forsøgt at være effektiv mht. min træning, men nogle gange har jeg bare været træt, og så har det været svært.

 

 

Familie

 

I 2007 blev du gravid første gang og nåede at køre en halv ironman og sågar stille op i en ironman 1½ mdr inde i graviditeten (uden at vide at du var gravid). Det lyder ret vildt at det var muligt og samtidig må det have været starten på en helt ny tilværelse. Hvilke tanker gik igennem dit hoved den gang du fandt ud af at du var gravid fx mht økonomi, idensitet, fremtid som pro mv?

Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville have børn! Inden jeg blev pro triatlet havde jeg vel regnet med, at jeg skulle have børn, da jeg var omkring de 30. 2006 var jo et suverænt tri år for mig, og jeg elskede min sport. Men i februar 2007 fyldte jeg 35, og så gik jeg altså lidt i panik. Jeg kan huske, at jeg snakkede med Brett om det. Jeg sagde til ham, at jeg bliver nødt til at have nogle børn, men jeg har ikke lyst til at stoppe! Han foreslog, at jeg skulle køre året ud og så holde en pause. Een måned senere var jeg gravid!

 

På daværende tidspunkt var vi meget heldige med, at Andrew havde rigtigt gode sponsorer og tjente godt på sporten, så vores økonomi var ok. Da jeg efter 3 mdr. fandt ud af, at jeg var gravid, satte jeg intensiteten lidt ned. Da jeg var gravid med Astrid kunne jeg ikke længere løbe efter 6 mdr. Da jeg var gravid med Jakob, løb jeg indtil jeg var 8 mdr. gravid. Bare stille og roligt, og jeg svømmede lige indtil det sidste. Vi bor i 1400 m. højde, og jeg kunne slet ikke lige at køre nedad, da jeg var gravid, så det droppede jeg. Da jeg var gravid med Astrid kom jeg i gang med skøjt på langrend. Vi kan stå langrend 15 min herfra! Og nogle gange her i byen, når der er meget sne. Da jeg var gravid med Jakob, stod jeg også meget langrend.

 

 

Mens mange med ”almindeligt job” tager op i mod et års barselsorlov skulle du blot bruge 8 mdr inden du stillede op i din første ironman efter du havde født Astrid. Du blev ovenikøbet nr. 3 til IM Louisville og efterfølgende nr. 4 til IM New Zealand (efter at have ført det meste af konkurrencen). Din mand AJ var ligeledes professionel triathlet. Hvordan var det at være forældre samtidig med at I begge var professionelle triathler fx mht hverdagen, økonomi, rejser, træningslejre, konkurrencer mv?

Astrid blev født i dec 2007. I 2008 havde Andrew OL- kvalifikationen på programmet, så jeg var den, der tog mig af Astrid. Andrew sørgede så til gengæld for, at der kom penge ind! Vi blev ved med at tage til Australien om vinteren for at træne. Her passede jeg Astrid, og da hun blev lidt større begyndte hun i børnehave. Vi droppede dog træningslejrene med Brett. Min mor var igen en stor hjælp! Både mht. at komme og hjælpe os her i Schweiz og også, når jeg skulle køre konkurrence. En anden stor hjælp har været vores dobbeltdækker babyjogger!!

 

 

Du stoppede officielt tri-karrieren efter sæsonen 2010 og blev senere gravid med Jeres barn nr 2. Ikke desto mindre har du kørt flere konkurrencer siden også med podieplaceringer bl.a. en 2. plads til Challenge Copenhagen 2012. I din sidste officielle pro-sæson var du meget uheldig, dels blev du ramt en parasit og til Challenge Copenhagen måtte du udgå med defekt. Har det været frustration over ikke at leve op til dit potentiale i din sidste sæson eller var det hele tiden meningen, at du ville vende tilbage til tri på højt niveau, nu som mor til to?

Efter at jeg havde født Jakob, ville jeg faktisk have stoppet min karriere, men jeg savnede virkeligt sporten så meget. Og lige pludselig sad jeg så her i en lille bjerglandsby i Schweiz og vidste ikke helt, hvad jeg lavede her! Vi var jo kommet til Leysin for at være en del af Bretts træningsgruppe. Derfor gik jeg i gang med at træne igen! Men ja, jeg var meget frustreret over at måtte udgå af Challenge Copenhagen, så det fik mig vel også i gang igen, at jeg gerne ville tilbage for at køre dette stævne.

 

 

Fremtiden

 

Hvordan er dine tri-planer for den kommende sæson og fremover i det hele taget. Kommer vi fortsat til at se dig kører med om podieplaceringerne i pro-feltet?

Jeg ved det faktisk ikke. Lige nu træner jeg bare lidt hver dag. Hvis man kunne nøjes med at træne 15 timer om ugen og så stadig gøre det godt på højt plan indenfor tri- sporten, så ville det være fedt, men sådan er den virkeligheden jo ikke! Så nu må vi se!

 

 

Du er coach for en række triathleter. Er det noget du påtænker som dine levevej i fremtiden eller har du andre planer for det civile liv?

Jeg har altid været meget glad for at undervise. Jeg har undervist i svømning, siden jeg var 14 i div. svømmeklubber, jeg har bifag i idræt og jeg har undervist i idræt i 3 år på Frederiksberg Gymnasium. Jeg føler, at jeg har en kæmpeerfaring at give videre. Mit drømmejob ville være at have mit eget lille trihold en dag med atleter på alle forskellige niveauer! Indtil da on line coacher jeg, hvilket jeg også er meget glad for, jeg må se, om jeg snarest kan få min egen hjemmeside op at stå og så på længere sigt også stå for træningslejre, både sommer og vinter!

 

Kontakt Lisbeth Kristensen på lisbeth.kristens@gmail.com for mere information om coaching.

(december 2013)

Go to Top