Esben Hovgaard

Tilbageblik

I foråret 2011 afleverede du dit speciale i statskundskab på SDU, sagde lejligheden i Odense op og var per definition professionel triathlet. Hvordan var det at stå der?

 Når jeg ser tilbage på det, var det jo en lidt vanvittig satsning, men tidspunktet kaldte ligesom på det. Jeg var udtaget som A-atlet på landsholdet, og jeg havde fået nogle gode aftaler der gjorde det muligt at ”overleve”. Jeg vidste, at det var nu eller aldrig, hvis jeg skulle se hvor langt mine vinger kunne bære. Jeg bildte mig aldrig ind, at jeg lige pludselig ville blive en verdensstjerne, men jeg ville på den anden side ikke risikere at lade en chance gå forbi, som jeg aldrig ville få igen.

 

 Esben-TriStar-Sardinia

 

I 2012 var der lagt op til det helt store med IM Melbourne, IM Lanzarote og forhåbninger om Hawaii kval. Men så røg motivationen og du valgte at indstille karrieren som pro-triathlet efter IM Lanzarote. Hvad gik forud for den beslutning?

Ja, jeg kan ikke helt forklare hvad der skete. Jeg havde trænet som aldrig før igennem vinteren og var helt overbevist om at 2012 ville blive ”mit” år. Men midt i det hele glemte jeg måske at holde fast i det, der oprindeligt var min motivation, nemlig livsstilen og det gode sociale sammenhold jeg havde haft i min klub OTK. Selvom der jævnligt var rigtig gode atleter at træne med på Lanzarote, så følte jeg mig ikke helt tilrette i en hverdag så langt fra mine venner både i og uden for triatlonmiljøet. Man kan vænne sig til mange ting, heriblandt en 30 timers træningsuge, men mit resultat i Melbourne vidnede om, at jeg ikke var på den rette hylde som omrejsende triatlonbums.

Espen-Hovgaard-swim

Efter beslutningen om officielt at være stoppet virkede du ret lettet. Hvordan var det at vende tilbage til en ”almindelige hverdag” og var nogle afsavn der skulle rodes bod på?

Jeg havde ikke overvejet særlig grundigt hvad jeg nu skulle tage mig til, så jeg fik lavet en hel masse ingenting i sommeren 2012. Jeg fik dog trænet en smule i og med, at jeg fungerede som træner for nogle af FitnessDK’s atleter frem imod Challenge Copenhagen det år. Jeg havde egentlig ikke noget sort behov for at skeje ud eller noget i den retning, men jeg fik mulighed for at se min familie og venner en smule mere, og det havde jeg savnet.

 

2013

 

Men hov pludselig var du tilbage igen. Måske nok ikke som officiel fuldtidspro, men resultaterne vidnede om at du ikke helt havde ligget på den lade side. Hvor længe var du i virkeligheden stoppet og hvad fik dig til at starte igen? Var din tri-karriere ver. 2.0 på nye præmisser sammenlignet med tidligere?                                        

 Jeg holdte mig en smule i gang, men det var ikke noget seriøst før starten af 2013. Jeg startede egentlig mest fordi jeg savnede det sociale sammenhold i en klub, og alle de mennesker jeg kender i miljøet i almindelighed. Jeg fik den ide, at jeg måske kunne være med til at bygge et godt elitemiljø op i København og startede således med at træne sammen med TriTeamCopenhagen. Jeg så mig selv, og det gør jeg egentlig stadigvæk, som en der kan hjælpe de yngre atleter i gang.

Jeg havde ingen konkret plan for 2013, da jeg ikke vidste, om arbejdet ville tillade træning på højt plan. Jeg havde derfor tilmeldt mig til stort set alle race i DK, hvilket, set i bakspejlet, nok ikke var så gennemtænkt.

Mine præmisser er i høj grad anderledes særligt pga. arbejde, men det virker åbenbart for mig. Jeg træner langt fra så meget som tidligere, men jeg nyder til gengæld at have en daglig rutine med faste pas og en god gruppe af træningskammerater i TriTeamCopenhagen.

 

 esben_hovgaard-225x300

 

Sæsonen 2013 bød på flotte resultater bl.a. podieplaceringer til TriSmile Estonia, DM ½ ironman, Ironman Copenhagen og Challenge Århus. Hvordan tænker du tilbage på sæsonen og var en fordel at der måske var mindre forventninger til dig end tidligere?

 Jeg startede 2013 med meget lave forventninger, så da jeg fik en plads på podiet til Challenge Aarhus var jeg meget overrasket, og det gav mig helt sikkert blod på tanden. Som nævnt havde jeg planlagt at deltage i stort set alle stævner, så da tiden var kommet til årets højdepunkt Ironman Copenhagen, havde jeg nok allerede toppet for den sæson. Dermed ikke være sagt, at jeg ikke var tilfreds med mit resultat, men jeg tror det er meget vigtigt for mig i år at lægge vitaminerne i de store race, og derfor helt holde mig væk fra de mindre. Uanset hvordan man vender og drejer det, så koster det lidt både mentalt og fysisk hver gang man stiller op til en konkurrence, uanset om det er Ironman eller motionstriatlon, og når jeg samtidig skal passe sæsonen ind efter mit arbejde, så er det endnu vigtigere at prioritere sine kræfter.

 

 

Du blev tidligere trænet at Michael Krüger. Har du en træner nu og hvordan træner du nu ift tidligere?

Jeg lærte rigtig meget af Michael, så selvom jeg længere ikke har en personlig træner, så arbejder jeg ud fra de samme principper som jeg gjorde da Michael stod for planlægningen. I virkeligheden er der ikke så meget at planlægge, for arbejdet dikterer jo som regel hvordan jeg træner. Desuden er jeg meget opmærksom på, hvor meget det sociale betyder for mig i min daglige træning. Jeg tilrettelægger oftest min træning efter fællestræning i TTC og i min klub KTK86. Jeg tror meget på, at det den motivation jeg trækker fra fællesskabet er medvirkende til at gøre min træning mere kontinuerlig, simpelthen fordi jeg glæder mig til at komme afsted.  Så gør det ikke så meget, om jeg lige præcis kører med et bestemt antal watt eller løber et bestemt intervalpas, så længe jeg synes det er sjovt, så kommer resultaterne åbenbart helt af sig selv. 

 

 

2014

 

 

I 2014 er du igen tilbage på landsholdet. Lever du igen som fuldtidspro eller hvordan er dine betingelser?

Ja, Dtrif har valgt at lave reglerne om, således at man nu også anerkender Ironman og Challenge events. Jeg kom derfor i den situation, at jeg helt utilsigtet kvalificerede mig med podieplads både i Challenge Aarhus og Ironman København. Det er naturligvis et luksusproblem, for jeg er naturligvis meget stolt af at være udtaget til landsholdet igen. Jeg lever dog langt fra som fuldtidspro! Jeg arbejder som fuldmægtig i økonomiafdelingen i Frederiksberg Kommune, så jeg kommer nok desværre ikke til at rejse så meget rundt og vise Dannebrog frem ude i verdenen, men forhåbentlig bliver det til et enkelt stævne eller to i udlandet i 2014.

 

Hvordan er dine planer for 2014-sæsonen?

Jeg vil jeg meget gerne køre Ironman Copenhagen igen, så der stiller jeg helt sikkert op! Derudover er der jo 70,3 stævner i DK og DM ½ Ironman er nok også på listen.

 

 

 

 Fremtiden

 

Har du langsigtede tri-planer eller tager du en sæson af gangen?

Ja, jeg må nok hellere tage en sæson ad gangen. Men jeg håber da, at jeg har mange gode år i mig endnu, selvom det nok bliver i lidt kortere sæsoner og mest på den danske scene. Jeg nyder virkelig at køre i Danmark, fordi jeg kan dele oplevelsen med venner og familie, noget som jeg nok ikke var så opmærksom på før i tiden.

 

 

Tidligere har du sagt at når du var slidt op som triathlet ville du gå ind i politik. Hvordan er dine fremtidsplaner nu?

Tjaa, jeg var nok lidt ung og naiv, da jeg kom med den udtalelse J Meningen var den, at når nu jeg havde udlevet mit egotrip i triatlonsporten, ville jeg bruge mine kræfter på noget mere konstruktivt, som måske også kom nogle andre til gode. Alene tanken afslører jo, at jeg dybest set stadig er et ærligt fæ fra det mørke Jylland og derfor jo fuldstændig diskvalificeret som politiker. Men jeg er nu også meget godt tilfreds med at holde styr på pengene på Frederiksberg rådhus i stedet.

 

(Februar 2014)

 

Go to Top