Ditte Elschner Kristensen

Baggrund

Du har en baggrund som konkurrencesvømmer i STO og fik din debut til DM/NM Guldborgsund i 2010. Hvordan kom du ind i tri-sporten?

Jeg har i mange år drømt om at komme til tops inden for sport, først var det ballet i 5 år, og siden var det svømning valget faldt på i mange år. Efter et år i Australien i 2005-2006 startede jeg i STO, hvor jeg har svømmet lige siden. Jeg har altid deltaget i mange motionsløb uden at træne, og jeg elsker at løbe. Det vidste min tidligere træner godt, og hun kontaktede Rasmus Henning. I februar 2010 deltog jeg i min første ungdomssamling. Jeg var super klar på at tage tri op! Og ja, så fik jeg min debut i juni 2010 til DM/NM i Guldborgssund. Havde ingen forventninger – det var min 3. tur på en lånt landevejscykel – men endte med at vinde både DM og NM for ungdom! Så var der jo ikke så meget andet for, end at se, hvad det kunne blive til;-).

 

Siden din start i tri-sporten har karrieren virkelig taget fart og allerede i efteråret 2010 blev du en del af DTriF’s udviklingshold. Hvordan var skiftet fra udelukkende at svømme til både at være svømmer og triathlet på højt niveau?

I starten fortsatte jeg min svømmetræning som hidtil i STO, og det var blot løbetræningen, der blev tilføjet. Det føltes meget naturligt for mig, da jeg er lidt af en træningsnarkoman, så lidt ekstra træning gjorde ikke noget. Efterhånden er nogle af svømmepassene blevet udskiftet med cykel- og løbepas, men svømmede i både 2010-2012 ca. 7 gange om ugen. I de første par år, kunne jeg ikke svare folk på, om jeg var svømmer eller triatlet, men efterhånden har det ændret sig. I dag kan jeg vidst roligt kalde mig selv for fuldblodig triatlet! Men der er ingen tvivl om, at springet fra svømmeverdenen til tri-verdenen, har været stort: der er en meget større grad af selvstændighed inden for tri end i svømning, og generelt er atleterne jo ældre. Det er mærkeligt at gå fra at være en af de ældste på STO’s elitehold til at være klart yngst på OTK’s kraftcenter!

 

Du var en del plaget af skader de første par sæsoner. Har du ændret nogle ting i træningen el. lign. for at minimere skadesrisikoen i denne sæson?

Ikke synderligt. De første par sæsoner var præget af uheld (med uanede mængder af brækket og forstuvet tæer og fingre), men nok også af, at jeg havde ”svømmerben”. For mig har det magiske ord været kontinuitet  – og så tålmodighed. Jeg nar haft nogle meget frustrerende perioder, men tror også de har været med til at gøre mig stærkere. Jeg har skulle vænne mine ben til en anderledes form for belastning, og det er nok først her i 2012-2013, at det er ved at lykkes. Løbemængden er blevet øget stille og rolig, (løber pt. 35-40 km/uge) og det er først i slut 2012, at den var tilbage på det antal km den var i 2010! Så det gik nok for hurtigt dengang. Samtidig har jeg også skulle bruge noget tid på at lære min egen krop at kende – og lære, hvornår jeg bør sige stop.

 

Triathlon 2013

 

Med din relativ korte tid i sporten og stormskridt mod den absolutte elite, må der have været meget at lære fx mht cykelreparationer, cykelteknik, race taktik, åbenvandssvømning, væske/energi mv. Hvordan har det været at blive kastet ud i det og hvem har du evt. kunne trække på?

Åh ja, haha! Må indrømme, at jeg nok stadig føler mig lidt nybegynder inden for reparation af cykler! Husker tydeligt første gang jeg stod hjemme i kælderen og skulle pakke min cykel ned i en kuffert – der følte jeg mig lidt dum! Men jeg har jo efterhånden lært det, jeg skal bruge. Noget er delvist selvlært, andet har jeg lært at min træner, klubkammerater eller de andre landsholdsatleter. Åbenvandssvømning har jeg altid haft det fint med, men åbenvands-teknik er jo en helt anden sag! Jeg har altid haft meget lav frekvens som svømmer, hvilket ikke er det bedste i åbent vand. Men det er noget, der er blevet arbejdet meget på, og det har vist sig at jeg faktisk er rimelig god til at svømme i åbent vand – især i våddragt. Men den dag i dag svømmer jeg stadig med noget lavere frekvens i bassin, end jeg ville gøre i åbent vand.

Racetaktik er noget man lærer ved erfaring, og jeg lærer hele tiden. Det er også derfor, det er så vigtigt at komme ud og køre nogle internationale stævner. Men i år har jeg da lavet et par brølere, bl.a til EM i Alanya, hvor jeg trak gruppen i modvind de sidste 4 km ind til T2!;-) Det mentale aspekt har også helt sikkert været det sværeste ved at øge mit niveau på så kort tid. At få mig selv til at forstå, at jeg hører til blandt alle de gode piger til de store stævner, har krævet sin tid at vænne sig til. Jeg har da stadig ikke helt forstået, at jeg blev nr. 7 til VM – jeg har jo altid været hende, der altid bliver løbet ned bagfra! ;-)

 

Sæsonen 2012

 

Trods en skadesplaget 2012-sæson fik du mange fine resultater med baggagen og ikke mindst dit vel nok helt store gennembrud da du i oktober vandt en afdeling af Junior Europa Cup’en i Alanya. Du var tidligere blevet nr. 10 i Holten, men hvordan var det pludseligt at stå allerøverst på podiet?

Det var surrealistisk. Trods et lille felt (22 piger), er der bare ingen federe følelse end at stå øverst på podiet. 2012 var noget af et blandet år, med en 31. plads til EM, hvor jeg løb 22.30 afsluttende efter en lang skadesperiode og var meget skuffet. Da jeg blev nr. 10 i Holten var jeg HELT vildt glad, fordi  jeg var skadesfri og det begyndte at gå den rigtige vej. Et par måneders kontinuerlig træning gjorde, at jeg i oktober allerede var meget bedre løbende – hvilket resulterede i sejren i Alanya! Det var så uventet, og det er de uventede sejre, der er de fedeste. At det så også var mit gennembrud, og at jeg fik vist, hvad jeg kan, gav mig også en del selvtillid til vintertræningen.

 

Ditte_win

 

Sæsonen 2013             

 

Du vandt den sidste afdeling af DM serien i Kolding og blev samtidig dansk senior mester som vinder af den samlede DM serie. Hvordan var det at vinde det danske mesterskab og hvad synes du om at DM nu bliver kørt som en serie?

At DM er blevet en serie synes jeg er super fedt. Det giver først og fremmest nogle flere draft-stævner i DK, og så synes jeg det er fedt, at det efterligner VM Serien.

Det var fantastisk at løbe i mål i Kolding som dansk senior mester! Det var selvfølgelig mærkeligt, i og med Camilla (Pedersen, red.) ikke var til start efter sin forfærdelige ulykke, selvom hun vidst ikke skulle være startet pga. en skade. Jeg startede serien ret dårligt i Haslev, hvor jeg ikke havde en god dag, men så er det egentligt bare blevet bedre for hver afdeling. Det var en meget turbulent periode op til stævnet, da Camillas ulykke berørte mig meget, ligesom det gjorde med mange andre. Det var også et stævne, hvor jeg gik ind med en ”træningsmentalitet” – i og med VM kun lå 4 dage efter var jeg nød til at betragte det som et træningspas. Så måtte jeg se, hvad det endte ud i, og det gik jo bare lige efter planen! Det gav mig et kæmpe selvtillids-boost frem mod VM J

 

Du blev en imponerende nr. 7 til junior VM, hvilket er det bedste danske resultat til junior VM siden Marie Overbyes sejre i 90’erne. Hvordan forløb konkurrencen og var det bare dagen hvor tingene for alvor lykkedes?

Man kan vidst roligt sige, at jeg havde mit livs race! Det var en kanon oplevelse og en vild dag. At stå der i silende regnvejr til line-up i 12 grader med et tæppe om sig samme sted, hvor der året før var blevet holdt OL, var lidt syret. Jeg havde ingen anelse om, hvad jeg kunne præstere i det felt! 70 piger til start inkl. alle de gode.  Jeg havde en kanon svømning, holdte mig ude af de værste slåskampe og kom op som nr 8! Lidt langsomt skifte, og var ude i bunden af første gruppe, men fik lukket hullet som sidste pige. Cyklingen var hård og aggressiv, og det silede ned. Vi udbyggede hullet og satte cyklen med – som jeg husker – 1,5 min til anden gruppe. Super ideelt for mig, og jeg løb bare med ud. Vinderen, Tamara Gorman, løb fra til at starte med, og jeg kom til at ligge i gruppe med den dobbelte europæiske juniormester (en englænder), en australier, og en franskmand. Så i det selskab kunne jeg godt mærke at det vidst gik meget godt! Efter de første 2,5 løb englænderen fra og blev 2’er. Jeg løb fra australieren og blev sat af franskmanden, og kunne løbe alene i mål som 7’er! Det er et øjeblik jeg aldrig glemmer, og det var fantastisk at dele med størstedelen af min familie, kæreste, trænere og de andre atleter, der var derovre. En genial dag.

 

IMG_3992

 

September var en hæsblæsende måned for dig med DM hold, finale i DM serien, VM og ligeledes debut i World Cup’en. Du blev nr. 33 i Alicante og fik dermed dine første senior rangliste point. Hvordan var det at konkurrere med de helt store og hvordan adskiller det sig fra når du kører Junior Cup’en?

Ja, det var en MEGET travl måned, men også uden tvivl den vildeste i min karriere. I Alicante fik jeg virkelig oplevet, hvad det vil sige at få tæv i svømningen! Av av… Det, der selvfølgelig var mest anderledes, var distancen. At køre OL distance føltes VIRKELIG meget længere end sprinten… især på løbet! Cykelniveauet er ikke så meget anderledes, seniorerne er blot noget mere teknisk dygtige end juniorer. Der hvor forskellen helt klart er størst, er på løbet – der er mange flere seniorer, der har et meget højt løbeniveau – og jeg blev også virkelig sat på de sidste 5 km løb. Jeg gik også forfærdelig klam (split 18.50-22.0:-) Svømmeniveauet er også lidt bedre for seniorerne – især blandt de bedste – men ikke så meget som løbeniveauet.

 

For os almindelig dødelig kan det været svært at forstå hvor højt niveauet er indenfor kortdistance tri. Kan du give et indblik i hvor hurtig man som kvinde skal være på fx 1500m svømning eller de 10 km afsluttende løb, hvis man skal være med helt fremme?

Sporten er jo både nationalt og internationalt set i eksplosiv udvikling, hvilket betyder at niveauet hele tiden bliver løftet. Til junior VM i London løb vinderen 17.00 afsluttende – og det er vel og  mærke en 17 årig pige! Kigger man på VM serien, løber de hurtigste kvinder 32-34 minutter afsluttende på 10 km, lidt afhængigt af ruten. Det er altså rimelig hurtigt! De hurtigste kvinder internationalt på 1500 m svømmer 18.45-19.15 i åbent vand vil jeg skyde på (våddragt), mens vi i juniorracene normalt ligger på 9.20-10.0 på 750 m, meget afhængig af ruten. Til sammenligning har jeg svømmet 9:31 min på 800 m i bassin, og var oppe som nr. 8 i London i våddragt og som nr.-et-par-og-20 til EM i Alanya uden våddragt.

 

1381487_408689595921164_439080234_n (1)

 

Træning

 

Hvordan er en typisk træningsuge for dig i sæsonen. Svømmer du fx stadig med STO, deltager du i OTK’s klubtræning og laver du dry-land eller styrketræning?

Efter at Tri Team SDU er blevet oprettet foregår al min træning med dem, udover nogle få løbe- og cykelpas alene. Svømmepas foregår sammen med OTK’s kraftcenter og Tri Team SDU, som træner sammen. Herudover er der fælles cykeltræning med alle OTK’ere både onsdag og søndag. Her i efteråret bestod min træningsuge af 6-7 gange svømning (á 4-5 km), 4-5 gange løb (i alt ca. 40 km), og 2-4 cykelpas. Jeg cykler herudover 20-30 km hver dag på min bycykel for at transportere mig rundt. Effektiv træningstid (udover transport) har ligget på 15-20 timer/uge i sæsonen.

Jeg har i sæsonen ikke lavet hverken ret meget core og ingen styrketræning, men vi er faktisk lige gået i gang med et helt nyt core- og styrketræningsforløb, der forhåbentlig skal gøre os til hurtige og spændstige løbere!

 

Der er jo mange dygtige triathleter i OTK. I hvilken grad har træningsmiljøet bidraget til din udvikling som triathlet?

Det har givet mig helt vildt meget. Miljøet betyder meget, især i en meget individuel sport som triatlon. Både i starten af min karriere, hvor der var meget grundlæggende, der skulle læres – sådan som at lægge på hjul osv. Men også nu, hvor jeg altid er sikker på at jeg har nogen at træne med til OTK’s klubtræninger. Der er altid nogen til at presse en – og man kan både trække på eliteatleterne, men også motionisterne, der tit er rigtig gode til én af sportsgrenene. Det er er super fedt.

 

Du har Kasper Gejl som træner. Fortsætter I også samarbejdet i den kommende sæson?

Ja, Kasper vil også i den kommende sæson lave træningsprogrammer til mig og flere af dem på Tri Team SDU. Mange af mine pas foregår med Rasmus Stubager på kanten, og træningen foregår derfor også i samarbejde med Rasmus. Men det er rammen, der bliver lagt af Kasper, og det er med ham, at størstedelen af dialogen foregår.

 

 

Fremtiden

Du er i gang med 3. år af 4-årig Team Danmark gymnasium. Det må jo være ret perfekt for dig at DTriF’s elitesatsning ”Tri Team SDU” netop er flyttet til Odense. Hvilke perspektiver ser du i det for dig personligt?

Ja, det er jo perfekt, at alle de andre er kommet til mig! Ej det er dejligt, at vi har fået et SÅ stærkt træningsmiljø, som vi har nu. Det kunne især mærkes i sæsonen, hvor der virkelig blev svømmet nogle hurtige pas, hvor vi fik presset hinanden til kanten.

Ingen tvivl om, at jeg gerne vil læse på SDU efter at jeg er blevet student, så jeg fortsat kan være en del af miljøet her. Men om det bliver lige efter gym eller efter et sabbatår, at jeg starter på uni, kan jeg ikke fastslå. Jeg elsker at rejse og opleve nye steder, og jeg vil måske gerne ud og opleve verden når jeg ikke længere er bundet til gymnasiet – men tage tri med mig. Jeg tror, at det kunne give mig rigtig meget både som person og som triatlet at komme ud og træne i et andet miljø – f. eks. i Australien eller England. Men nu må vi se hvad der sker – det er jo ikke til at vide, hvor jeg står om knap to år.

 

Hvilke planer har du for den kommende sæson og har du nogle specifikke ting du vil arbejde med frem mod 2014-sæsonen?

Mit fokus kommer selvfølgelig til at ligge på både junior og senior Europa Cups, samt de store juniormesterskaber, EM og VM.  Herudover har jeg lavet en aftale med en tysk 1. Bundesliga klub, så jeg skal køre et par stævner i Tyskland næste år! Det bliver fedt, og forhåbentligt vil det bidrage til min udvikling. Herudover bliver der DM serien, og måske nogle andre stævner også. Mit største specifikke mål er at løfte mit løbeniveau, da det er det der kræver, hvis jeg vil være med der, hvor det er sjovest. Men ellers handler det jo stadig om at jeg samler erfaring, og bliver en generelt dygtigere triatlet. Jeg vil gerne løfte mit svømmeniveau endnu mere, så jeg kan være med i front hver gang.

 

Har du overvejet en europæisk klub i fremtiden på samme måde som fx Line Thams?

Som sagt skal jeg køre for en tysk klub i 1. Division næste år (navnet vil jeg ikke offentliggøre endnu), som bl.a. nogle australiere og andre gode piger også skal køre for. Herudover har jeg overvejet lidt at se, om jeg kan komme til at køre nogle enkelte stævner for en fransk klub – men om det bliver i 2014 eller 2015, det vil vise sig.

 

Hvilke drømme og mål har du for fremtiden. Ser vi dig evt. allerede i kvalifikationen mhp OL i Rio 2016 jvf din debut i World Cup’en i september?

Min drøm er selvfølgelig at køre OL i de danske farver. Men OL er ikke alt, og jeg vil gerne gøre det godt på den internationale scene – først i senior Europa Cups, herefter World Cups og så forhåbentligt også i VM serien. Herudover er der for mit vedkommende fra 2015 også U23 mesterskaber. Men det tager tid at blive god nok til at være med blandt verdens bedste. Næste år skal jeg jo lige udnytte mit sidste junior år inden jeg tager steppet op til seniorerne J

Min debut i World Cup’en var mest for at samle erfaring, og få nogle seniorpoint, så jeg kan køre nogle senior Europa Cups i 2014. OL i Rio er ikke længere så lang tid væk. Kvalifikationsperioden starter allerede i sommeren 2014, og pt. synes jeg at det ligger lidt langt væk at kvalificere sig i 2016. I 2020 er jeg stadig ”kun” 25! Men det er jo ikke til at vide, hvad der sker – jeg har udviklet mig meget det sidste stykke tid. Men DTriF vil være en stor del af kvalifikationen til OL, og det er derfor også dem, der er med til at tage beslutningen om, hvem der skal satses på.

 

Og her til sidst har du nogle bud på hvem vi for alvor skal holde øje med de kommende år, såvel danske som udenlandske triathleter?

Nu går jeg ud fra at vi snakker kort-tri J Jeg tror da, at Tri Team SDU vil avle nogle store talenter! Der er jo mange på vej op, og tiden vil jo vise, hvem der for alvor formår at udvikle sig. Jeg håber da, at vi alle formår at løfte i flok. Men der er jo også mange af de nye ungdomslandsholdsatleter, der nok skal gøre det godt de næste par år. Kigger man internationalt tror jeg at dette års junior vinder hos pigerne til VM, Tamara Gorman, er en, der i fremtiden vil kunne lege med de allerbedste. Hun var meget overlegen – både på svøm og cykling. Generelt er det australierne, franskmændene og englænderne der sidder tungest på junior triatlon. Det bliver nogle spændende år  – sporten udvikler sig jo hurtigt!

 

Læs mere om Ditte her:

www.dittekristensen.com

 

(oktober 2013)

Go to Top