Camilla Pedersen

Baggrund

 

Du har svømmebaggrund og startede først med triathlon i efteråret 2009. Siden da har du haft en imponerende udvikling. Hvordan kom du ind i triathlon-sporten?

Rasmus Henning ringede en dag og spurgte om ikke jeg havde lyst til at prøve triathlon, så tænkte tjoooo det kunne jeg da godt prøve så jeg deltog på en ”test” weekend mellem jul og nytår 2009 som Rasmus Henning stod for, hvilket var sjovt og gik super så begyndte derfor at træne triathlon i januar 2010.

 

Sæsonen 2012

 

Du var forsvarende europamester på ITU langdistance fra 2011 og har andre flotte resultater, men man kan vist godt sige at 2012 var dit helt store gennembrud med bl.a. sejre til Half-Challenge Barcelona og Århus – og ikke mindst i din ironmandebut til Challenge Copenhagen, kun 2 uger efter sølvmedaljen til VM ITU langdistance. Alt dette i en sæson hvor du var OL reserve og i først omkring fokuserede på kort distance. Hvordan ser du tilbage på sæsonen 2012?

Når jeg kigger tilbage på 2012 kan jeg ikke andet end være tilfreds, havde egentlig ikke tænkt så meget over hvor mange race jeg havde kørt og hvor godt jeg har klaret mig i dem alle indtil sæsonen var slut. Jeg er både stolt, tilfreds og glad for at have taget 3 Challenge sejre, sølv til VM og 2 danske mesterskaber. Og lidt ekstra stolt over at have endt som nr. 1 ved min debut på både ½ ironman (Challenge Barcelona), lang dist. 4-120-30 (EM 2011) og på den hele ironman i København.

 

Camilla+Pedersen+Challenge+Aarhus+2012+hnEQ1Hdvr30l 

 

Dit ”pludselige” skifte fra kortdistance til langdistance, må have givet nogle ændrede behov på udstyrsfronten. I starten af sæsonen kørte du på Giant og først efter Challenge Århus skiftede du til Specialized Shiv. Senere så vi dig også med pladehjul. Hvordan var det at vende sig til en ny cykel og nyt udstyr midt i sæsonen og i en tætpakket konkurrenceperiode?

Jeg havde faktisk ikke det store problem med at vænne mig til nyt udstyr, jeg er stadig så ny i sporten så jeg ikke har vænnet mig til noget. Jeg havde aldrig sat på en racer eller TT for 2010 så det eneste jeg var vant til  at sidde på var en spinning cykel så det var faktisk på den jeg følte jeg sad bedst og prøvede at indstille mine cykler efter den. I starten brød jeg mig ikke om at sidde på min TT men nu er jeg blevet super glad for min Shiv og vi har efterhånden fået kort nogle gode ture sammen så nu er vi bedre venner end jeg er med min racer. :o)

 

Det forlød at du ville stille op i Challenge Copenhagen, men alligevel kom du først på startlisten relativ sent. Var det for at undgå for meget ”tumult” eller ville I afvente og se hvordan du restituerede efter VM lang blot 14 dage tidligere?

Jeg ville rigtig gerne køre Challenge Copenhagen men jeg havde kørt rigtig mange race i løbet af året og det vigtigste mål for den periode var VM lang så derfor blev jeg enig med coach om at vi holdte fokus på VM og så kunne vi se om lysten stadig var der efter VM til at køre CC, hvilken den jo var.

 

En tidlig morgen søndag d. 12. august 2012. Du står i skiftezonen og klargør det sidste til din ironmandebut, Challenge Copenhagen. Dit pladehjul er punkteret og først kort inden start får du skiftet baghjulet. Du har allerede haft en travl sæson med bl.a. fire ½ ironman konkurrencer på blot 5 uger og kun 14 dage tidligere er du blevet 2’er til VM lang i Spanien – i en sæson der startede med fokus på kortdistance. På det afsluttende marathon falder du og slår hofte. Du bliver senere hentet af Lisbeth Kristensen, efter at have ført hele dagen. Du henter hende igen og løber senere over målstrengen som vinder. Hvordan var din oplevelse af konkurrencen og hvordan fik du mentalt vent udfordringerne undervejs?

Det kan måske lyde forkert fordi jeg vandt, men det var bestemt ikke min dag til Challenge Copenhagen. Jeg havde haft en lang sæson med en masse vigtige og gode race så CC var mere eller mindre for sjov. Selvfølgelig ville jeg gerne gøre det godt og have en super debut og mentalt var jeg klar, men på at jeg skulle ud og have det ”sjovt” samtidig, da stævnet ikke havde samme betydning som VM 2 uger tidligere. Jeg mødte mange udfordringer undervejs, startende med et flat pladehjul inden start, da jeg kom ud på cyklen var det noget helt galt…min saddel var gået løs så gled hele tiden fremad og bankede mine knæ op i styret så jeg endte med 2 blå knæ. Benene var der bare ikke på cyklen, kunne ikke holde de watt jeg skulle lige meget hvor meget jeg pressede på, og når jeg ser tilbage er det ikke så mærkeligt, min krop var ved at være træt, men jeg kom igennem de 180 km (det længeste jeg nogenside havde cyklet) og stadig med overskud og synes egentlig at det der ironman var meget sjovt selvom benene ikke lige var der.

Ud på løbet hvilket føltes rigtig godt. Efter 3 km gik det op for mig at jeg faktisk var i gang med at løbe et marathon…et helt marathon! Det længste jeg nogensinde havde løbet var 30 km, til VM 2 uger før, så et marathon var da egentlig lidt langt, men det var netop også det der gjorde jeg synes det var fedt! Fandt en god rytme og synes bare ironman var det fedeste i verden…det gjorde da ondt og benene løb ikke af sig selv men det var fedt…lige indtil jeg faldt! Da jeg lå der og havde så ondt, kunne jeg slet ikke forestille mig hvordan jeg skulle kunne løbe 17 km mere men jeg havde til gengæld heller ikke lagt i front og arbejdet i små 8 timer for at min debut skulle ende sådan. Efter 7 min prøvede jeg at løbe men det gik slet ikke…græd, skreg og bandede i smerte og frustration og husker især en episode hvor jeg ude ved langelinie på et tidspunkt satte mig på havne kanten og kiggede ud over vandet et minut eller 2 for at samle mig. Det var der jeg besluttede at jeg ville gennemføre, om jeg så blev sidst så var der ikke nogle der skulle have æren af at sige at jeg ikke kunne klare at køre en ironman. Så jeg løb, gik, humpede videre og da Lisbeth så hentede mig og jeg ikke kunne se hende mere, gjorde det at miste sejren mere ondt end mit ben så jeg lukkede alt ude og husker ikke de sidste 8 km af løbeturen.  Kan huske da jeg løber forbi Lisbeth men ellers intet før jeg står inde over målstregen og alle følelserne vender tilbage, smerten, glæde, lettelse…og total overvældelse af de mange tilskuer og først da jeg så min mor og hvor rørt, glad og stolt hun var gik det op for mig hvad der virkelig var sket og jeg faktisk havde vundet. Det er netop de følelser fra situationer som disse jeg bruger når jeg moder modgang og det bliver mentalt hårdt.

 

 

Træning

 

Du er kendt for at træne meget og hårdt. Flere af konkurrencerne i år kørte du tilmed uden nedtrapning. Fungerer det bedst for dig når du ikke trapper for meget ned, eller er det for at få mere kontinuitet i træningen gennem sæsonen?

Jeg elsker at træne og har altid trænet meget selvom jeg ikke har dyrket noget konkurrence sport. Vi har nogle få store mål i løbet ar sæsonen og det er her det primære fokus ligger. Jeg kører mange race som træningsløb hvor jeg ikke trapper ned, dels fordi det fungere rigtig for mig med en stor og hård træningsmængde op til et race…så tager jeg 2-3 rolige dage med små korte intevaller og så er jeg klar. Og selvfølgelig også for at få kontinuerlighed i træningen hen imod de større mål.

 

Hvordan ser en typisk træningsuge ud for dig her i vinterperioden?

En typisk træningsuge for mig i vinterperioden når jeg er i Danmark består af:

5-6 gange svømning…ca. 25-30 km om ugen

5 gange løb, heraf 2 gange interval, én længere tur og 2 rolige/jævne (gerne én gang kombi om ugen)

6-8 spinning timer

1-2 gange på TT cyklen med min. én gang interval…evt på turbotrainer.

2 gange pump og attack

2 gange core/stabilitets træning

 

Mine sæsoner har de sidste 2 år allerede startet i begyndelsen af feb. (sluttet i okt/november) så jeg har derfor ikke haft så meget off-season hvilket passer mig rigtig fint.

 

Udover svømning, cykling og løb, indeholder din træning ofte alternative træningsformer fx fitnesshold. Er det fordi du selv er instruktør og en del af dit job, eller er det for at tilføre træningen andre elementer?

Der er flere ting i det, det er en del af mit job og en måde at tjene penge på. Derudover elsker jeg at undervise og det har en stor social værdi for mig da det ofte er de samme medlemmer der deltager på min hold og har gjort det de sidste 6 år. Det er mit andet hjem og den opbakning og støtte jeg får fra medlemmer og kollegaer er uundværlig.

Derudover tror jeg en af grundene til jeg har haft succes på så relativ kort tid bunder i at jeg altid har været aktiv med en masse forskellige træningsformer, min krop har været vant til at blive udfordret på kryds og tvær hvilket har gjort mig til en meget alsidig atlet. Derfor holder jeg fast i disse alternative træningsformer som f.eks. ishockey, crossfit, TRX osv. da det er med til at gøre mig stærkere og bedre rustet til uventede situationer. Jeg kunne dog ikke finde på at spille ishockey lige op til vigtige race, jeg har stadig hovedet med og er velovervejet.

 

Flere triathleter med svømmebaggrund har i starten udfordringer med løberelaterede skader, fx træthedsbrud, ”skinnebensbetændelse”, achillessener mv. Hvordan har din situation været?

I og med jeg altid har dyrket en masse forskellige ting og spillede meget ishockey da jeg var lille hvor vi ofte løb som opvarmning, løb 3-5 km med mine forældre en gang om ugen da jeg var lille og jeg havde 2 år i USA hvor jeg ofte løb, plus de mange timer i fitness har gjort at løb ikke er nyt for mig og har derfor ikke haft de famøse ”krystal” ben som svømmere ofte har.

Jeg fik dog et mindre træthedsbrud i lægbenet i efteråret, vi fandt dog ud af at grunden til dette var at da jeg ved mit styrt ved CC havde trukket hele lægbensknoglen ned og det havde jeg løbet videre på i 5 uger. Team Danmark lægen blev ved med at sige det bare var inflamation ved senen, men da smerten kun blev værre fik jeg foretaget en MR skanning, hvor man kunne se hele knoglen var forskubbet hvilket selvfølgelig havde forsaget forøget stress omkring knoglen og hele området i underbenet når man havde trænet på 100% volumen frem mod Ironman Cozumel.

 

 

Træningsmiljø

 

Har du overvejet at flytte til fx Farum, eller har du et tilfredsstillende træningsmiljø i Esbjerg? Har du nogen der kan matche dig eller træner du primært alene?

Jeg elsker at bo i Esbjerg, det er her jeg har hele min familie og venner og de er vigtige for mig og giver mig en enorm opbakning. Jeg ville sagtens kunne flytte til Farum og har også overvejet det men har et perfekt træningsmiljø i Esbjerg.

Svømmer med elite svømmerne så får ikke bedre forhold der, har nogle fantastiske klubkammerater i ETOM som kan presse mig og nyder deres selskab samt jeg har mit fitness som har en stor betydning for mig.

 

Tidligere i december var du i Californien. Var det træningslejr, et afbræk fra det kolde Danmark eller hvad var formålet med turen?

Turen til Californien var planlagt som en del af en 2 måneders tur med race i Miami og  Cozumel, men da turen gik i vasken 36 timer før afgang pga foden blev jeg rigtig ked af det for havde glædet mig så meget. Besluttede at tage derover alligevel og ikke snyde mig selv for den oplevelse. Jeg rejste dog senere end først planlagt da jeg ville være sikker på foden var helet inden jeg rejste derover og påbegyndte forberedelserne til 2013.

 

Har du planer om træningslejre under varmere himmelstrøg eller bliver du hjemme i Danmark gennem vinteren og foråret?

Jeg har lige været en uge i Tampa, Florida inden sæsonens første race ved IRONMAN 70.3 Panama, for at vænne mig til tidsforskellen og varmen. Lige nu er jeg på vej til Washington DC hvor jeg bliver et par dage for at besøge noget familie og venner fra da jeg boede herovre og derefter står den på 2 ugers træningslejr i Miami med elitesvømmerne fra Esbjerg hvor jeg så har min cykel og løbesko med:-).

 

Sæsonen 2013

 

Hvordan er dine planer for sæsonen 2013. Er det slut med kortdistance triathlon på højt plan og er du permanent skiftet til langdistance eller vil du fortsat kombinere de kort- og langdistance? Er OL i 2016 et mål for dig?

Det primære for mig vil være langdistance, men jeg vil kombinere det med nogle kortdistance race for at bygge videre på min fart og derved langsigtet forbedre mine muligheder på langdistance. OL i Rio er på nuværende tidspunkt ikke et mål for mig, men man ved aldrig.

 

Ser vi dig på Hawaii i 2013 eller på længere sigt?

Et af målene for 2013 er at komme til Kona og få prøvet det, men det er ikke alfa omega. På længere sigt har jeg dog store mål for Kona.

 

Du er blevet trænet af landstræner Michael Krüger. Fortsætter I samarbejdet i 2013?

Jeg er super glad for vores samarbejde, Michael er en rigtig dygtig og kompetent træner som jeg har 100% tillid til. Han siger tingene som de er, han er hudløs ærlig og det sætter jeg stor pris på. Han ved hvad jeg kan, selvom jeg ikke altid selv er klar over det, hvilket giver en enorm ro og tryghed.

 

Hvilke erfaringer (på godt og ondt) vil du tage med dig fra din fantastiske 2012-sæson?

Jeg har lært enormt meget om mig selv, flyttet grænser og ved der er endnu flere grænser at flytte. Derudover har jeg mødt en masse fantastiske mennesker på min vej, men også fundet ud af at man nogle gange skal holde kortene tæt til kroppen og ikke være for naiv og tro alle vil en det bedste.

 

Modsat en del af dine konkurrenter, har du arbejdet ved siden af træningen og en tætpakket konkurrenceplan. Skal du være fuldtidsprofessionel fremover eller fortsætter du med at arbejde ved siden af sporten?

Jeg stoppede med at arbejde i okt. men har dog stadig beholdt mit arbejde i fitness da det er meget mere end et job for mig. Derudover er jeg stadig tilknyttet mig gamle arbejde og har en masse små projekter i gang. Jeg kan godt lide at arbejde og synes det er dejligt og vigtig at bruge hovedet og have fokus på andet and triatlon 24 timer i døgnet.

 

Med dit store gennembrud i 2012 må du stå i en god position mhp på sponsorer og samarbejdspartnere. Er der nye sponsorer på banen til den kommende sæson eller fortsætter du med de hidtidige?

Jeg har haft nogle fantastiske samarbejspartnere i 2012, primært lokale og er glad for alle har valgt at forsætte på Team Camilla i 2013…der er muligvis noget nyt og spændende på vej på den side som jeg ikke kan afsløre endnu J            

 

Har du andre spændende nyheder:-)?

Ikke andet end at 2013 bliver endnu et fantastisk år;-)

 

Læs mere om Camilla Pedersen her eller på Facebook.

(Januar 2013)

Go to Top