Anders Lund Hansen

Du var konkurrencesvømmer og det viste sig hurtigt at du også havde et aldeles fremragende løbeniveau. Hvordan kom du i gang med tri-sporten og vidste du med samme at du havde talent for tri?

Jeg havde en del succes med svømning da jeg var yngre, men da jeg ramte 14 års alderen var der ikke længere den store udvikling i min svømning, så jeg overvejede egentlig at stoppe, fordi jeg ikke længere syntes det var sjovt. Men så skete der det, at jeg blev spurgt af formanden i Multiatleterne, Senna Madsen, om jeg ikke ville prøve en 1/8 Ironman i Jels. Jeg havde altid set på triatleter som nogle supermandsatleter, så udfordringen om både at skulle svømme, cykle OG løbe i et rap sagde jeg heldigvis ja til. Jeg fik hverken en god tid eller en god placering (en 2. plads i min aldersgruppe med 2 deltagere), men jeg var bidt dybt og noget så grundigt af sporten. Det var først nogle uger efter hvor jeg deltog i Aabenraa Triathlon 2009, hvor der samtidig blev holdt Nordiske Mesterskaber og jeg fik en sølvmedalje med hjem fra holdkonkurrencen og samtidig var den 2. hurtigste løber i både ungdoms- og juniorfeltet, at jeg fandt ud af jeg måske havde en smule talent.

 

anders_lund_DM serie2013

Foto: Michael Svenningsen

 

I slutningen af 2010 blev det offentliggjort at du var på landsholdet fra 2011. På trods af at du var svømmer havde det ironisk nok været svømningen der ikke var hurtig nok til testene, mens du ingen problemer havde med at opfylde løbekravene. Det må have været en vigtig milepæl for dig at komme på landsholdet?

Som sagt havde min udvikling gået meget i stå i svømningen, hvorimod jeg uden den store løbetræning sagtens kunne komme under løbekravet. Min far og farfar løb meget da de var yngre, så generne har jeg været ekstremt heldig med.

Det har altid været et mål at komme på landsholdet, og det er det fortsat at forblive på. Jeg har altid set op til folk som bærer den rød-hvide landsholdsdragt, så det var selvfølgelig en kæmpe ære selv at få lov til at komme i de flotte farver og repræsentere vort land. Samtidig gav det et boost til selvtilliden, at vide at man var en af de bedste landet kunne stille med, men samtidig følte jeg mig meget ydmyg over for de andre drenge på holdet, som havde dyrket tri i flere år og som jeg dengang stadig ikke kunne måle mig med.

 

2012

 

2012 bød bl.a. på 6. plads til EM duathlon og 10. plads til VM duathlon som førsteårs junior og debutant internationalt. Hvordan var det pludseligt at være med helt fremme internationalt?

Det var lidt mærkeligt. Jeg vidste godt, at jeg var en god løber indenfor tri-kredse, men ikke at jeg kunne følge med den internationale juniorelite. Jeg havde ikke lavet de store resultater inden det, bortset fra en 4. plads til EM i triatlon holdstafet for ungdommere sammen med Mikkel Jensen og Casper Stenderup i 2011, så at kunne gøre noget internationalt og individuelt var meget stort for mig.

Jeg var dog ret bitter ved EM duatlon, da min pedal havde knækket undervejs og jeg således måtte slippe frontgruppen og tage til takke med en 6. plads, hvor det nok ellers havde rakt til en podieplacering. Men disse oplevelser er også sunde at have (dog ikke hver gang ;-) ), da man så opbygger en slags anger eller irritation og et behov for at vise, at man kan mere, og man derved kan bruge dette næste gang man skal i konkurrence. Det gjorde jeg så til VM, hvor den fik en over nallerne og jeg fik en meget tilfredsstillende placering som 1. års junior.

 

 

2013

 

2013 startede med en knæskade i januar og igen i april/maj. Dét kostede bl.a. deltagelse i EM duathlon og 1. afd. af DM-serien. Det så måske nok skidt ud, men sæsonen bl.a. kom til at byde på sejr i en DM afdeling, 4. plads til junior europa cup, sølv til VM duathlon og sølv til NM cross. Hvordan ser du generelt tilbage på sæsonen med både nedture og vandvittige opture?

Jeg vil sige at jeg er godt tilfreds, men overhovedet ikke mæt. Selvfølgelig var det skideærgeligt med en knæskade, som nok forhindrede medaljer endnu engang ved EM-du og som også forhindrede overhovedet at få en realistisk chance for at vinde noget til i DM-serien, men sket var sket og så må man flytte fokus til de andre stævner og muligheder man kan benytte sig af til at få en god sæson. Til Junior Europa Cuppen i Irland svømmede jeg elendigt og havnede i 2. gruppe og måtte således løbe fronten ind, hvilket var 7/100 af et sekund var for langsomt til en podieplacering. Til tri-konkurrencerne i år har jeg ikke kunne knække nøden til at få en god svømning, og derfor er resultaterne kommet deraf, hvilket især har været skuffende til EM- og VM-tri.

Den nød fik jeg så for den eneste gang i år knækket til 2. DM-afd., og hvor sejren også kom fuldstændig overraskende. Jeg skulle til VM-du ugen efter, så fokus lå egentlig der, men da jeg kom 6. op af vandet og da vi senere hentede fronten på cyklen, vidste jeg godt at det bare var min dag og den ikke skulle gå til spilde. Det skabte selvfølgelig en kæmpe optur efter de mange dårlige svømmeoplevelser, men også en ny selvrealisering af at jeg ikke længere bare havde potentiale til at kunne være en af de bedste, men potentialet til at være den bedste i Danmark. Optursbølgen red jeg på til Canada, hvor bølgen bare blev endnu højere med VM-sølvet. Herefter var der så lidt skuffelse med 3. afd. af DM-serien, hvor jeg håbede på det kunne blive en gentagelse af 2. afd. og senere et ikke helt optimalt VM-tri, hvor jeg som sagt igen svømmede dårligt. Der var så igen tid til positive oplevelser i efteråret og vinteren, hvor jeg overraskende også klarede mig godt til cross country løbene.

 

Sølvmedaljen til junior VM duathlon (og 3’er i U23) i Canada må være et af sæsonens helt store oplevelser. Hvordan forløb din konkurrence og hvordan var det pludseligt at være med helt fremme internationalt?

Det var et hjernedødt race, hvor 4 mand inkl. Peter Østergaard og jeg laver udbrud på de første 5 km i omkring 14.35, og herefter bliver kørt ind på cyklen af juniorvinderen. Peter og en mand ryger senere af på cyklen, så vi kun er 2 juniorer og 1 U23’er tilbage i fronten og hvor jeg må klemme balderne sammen mere end nogensinde før for at holde mig til. Da vi kommer til de sidste 2,5 km løb ligger jeg så til verdensmesterskabet de første 300 meter, men jeg er så smadret af den hårde cykling at jeg desværre må tage til takke med sølvet.

I Canada syntes det ikke vildt stort at vinde VM-sølv, selvom det var det største resultat for mig i 2013. VM-duet året før i Frankrig var meget større, og publikummet og kulissen i Canada blegnede nok lidt ved siden af, hvad jeg troede var normalen. I Canada syntes det egentlig mere at minde om et setup til et motionsløb end et VM, så det er egentlig først her i efteråret, lang tid efter at jeg at jeg er kommet hjem, at jeg har forstået hvad det egentlig betød og hvor stort det var at blive den anden bedste juniorduatlet i verden.

 

Podiet VM Duatlon Canada

Podiet VM Duathlon 2013, Canada

 

Takket være dine flotte resultater i sæsonens løb fik du tildelt et wildcard til junior VM i triathlon i september. Konkurrencen blev kørt på OL ruten fra 2012. Hvordan var det med kort varsel at blive udtaget og opleve hele VM-cirkusset. Kan du også give et indblik i hvor højt det internationale juniorniveau er pt (du får bl.a. 6. hurtigste løbetid med 15.15(!) på de afsluttende 5 km).

Efter VM-du, Europa Cuppen i Irland og DM-afdelingssejren, skrev vi til ITU omkring et Wildcard, men fik ikke svar før 2 uger inden konkurrence. Min træner, Kasper Gejl, og jeg havde dog hele tiden haft VM-tri i planen, så det var ikke fordi der var noget der blev lavet om på træning eller planlægning. Jeg havde også længe haft VM-tri i ønskekikkerten fordi det netop var så specielt at ruten var den samme som ved OL 2012, så da jeg endelig kom på startlisten var jeg overlykkelig. Selvfølgelig havde jeg regnet med at et VM-tri ville være stort, men at se hvor stor hele kulissen bag og apparat omkring det var, kom lidt bag på mig. Der var kæmpe tribune, mediecenter og stor EXPO, hele Hyde Park i det centrale London var lukket ned og der var stor interesse for stævnet, så der var rigtig mange tilskuere.

Selvfølgeligt er der et højt niveau ved et verdensmesterskab, men især når nummer 1, 2 og 3 både er de tre hurtigste løbere (sub 15 på 5 km afsluttende) og samtidig er i top 5 oppe af vandet (sub 9 min på 750 m OW), siger det noget om hvor skarp man bare skal være i alle discipliner, og ikke bare være supergod til fx at løbe, og håbe på at de andre har en virkelig dårlig dag i vandet og omvendt. Man skal bare være med i det hele. Niveauet udmærker sig også ved at juniorernes bronzevinder blev 3’er i en World Cup med seniorer og OL-deltagere, så bare fordi man er junior betyder det ikke at man slipper for at køre mod de hårde drenge.

Anders_lund_cross

1. afd DAF Cross Challenge 2013

 

Du fik ikke lov at nyde meget off season før du blev udtaget til NM cross på Island, takket være en 2. plads til Cross Challenge i Middefart. Der var ikke meget tid til tune formen inden NM, men alligevel lykkedes det dig at vinde sølv til NM Cross i et drabeligt spurtopgør. Det så helt vildt ud med en muskuløs triathlet blandt de spinkle løbere. Det må have været noget af en overraskelse for både dig selv og dine konkurrenter at du kunne være med helt fremme til NM (ikke mindst med den korte forberedelse). Senere blev du også udtaget til EM Cross(!). Kan du beskrive hvordan dine oplevelser har været på cross landsholdet?

Muskuløs og muskuløs… Der skal jo ikke meget mere til end at spise lidt knækbrød for at være større end dem.. J

Cross country løbene i år har hele tiden været tænkt som ren skær sjov og ballade, da vintermåneder tit synes meget lange, når programmet kun står på hård træning og der er langt til sæsonen starter. Derfor var der heller ikke de store forventninger til løbene, som man jo alligevel godt kunne bruge til en god omgang træning. Jeg blev meget overrasket over min placering til NM, da jeg havde været syg ugen op til og jeg endda også var det under konkurrencen, men alligevel følte mig flyvende på dagen. På forhånd havde jeg tænkt mig at holde mig til fronten så lang tid som muligt, da der nok ville komme et ryk på et tidspunkt, men da der halvvejs inde i det 6 km lange løb ikke skete noget som helst, måtte jeg selv øge og splitte feltet. Desværre holdt der en nordmand på, så det individuelle guld var 1 sek væk. Til gengæld vandt jeg sammen med Jacob Simonsen og Jakob Dybdahl holdguld til Danmark, så det er jeg meget mere glad for og stolt af end NM-sølvet.

Anders_lund_EM Cross Country

EM Cross Country 2013

 

Pga. af NM, blev jeg så også udtaget til EM cross i Serbien, hvor jeg denne gang var lidt mere nervøs og forventningsfuld, også pga. at der nu var forventninger til mig fra andre. Dette løb kunne man godt perspektivere til tri, da der også var en del slåskamp i starten og der bestemt blev givet med albuerne, men det er en triatlet jo vant til så der blev bare givet igen. Jeg kom helt smadret ind på en 30. plads, hvilket ikke er en god placering, men heller ikke dårligt for en triatlet, selvom en fransk tri/duatlet blev 16’er.

Helt igennem var det en stor og sjov oplevelse at være med crosslandsholdet rundt i 2013, hvor jeg har fået mange gode nye bekendtskaber og vise erfaringer, og så har jeg endda fået lokket nogle af dem til at prøve DM i duatlon her til foråret.

 

Anders_lund_DM 3_ afdeling

DM 3. afd. 2013

Du har eksperimenteret med nedtrapning op til konkurrencer og opvarmning inden konkurrencen. Hvilke erfaringer har du gjort dig i år?

Man bliver ikke bedre end man allerede er, hvis man ikke nogle gange prøver noget nyt. For mig har det bl.a. været at starte hvert vigtigt race med en koffeinpille og noget intensivt løbeopvarmning lige inden konkurrencen for at komme i gear, da jeg flere gange på året har været meget sløv især i svømningen. Det har ikke altid virket 100 %, men til 2. afd. i DM-serien virkede det perfekt. Derudover er jeg stoppet med at bruge mit tunge alu-tristyr, da det både vejer og det alligevel ikke er svært at lave en aerodynamisk position i de få sekunder man tager en føring. Dog skal det siges at jeg godt kunne genoverveje at installere et nyt, men lettere styr, men det er kun for blærens skyld J Derudover har der været en del omkring et flyvende hop på sadlen, som mere eller mindre har lykkedes fint. Der har været noget omkring en mere aggressiv tilgang på cyklen ind mod T2 ift. positionering, hvilket jeg rigtigt har lært og båret frugt af i år og så har jeg optimeret min svømning en hel del.

Til EM i Alanya lærte jeg også at det ville være en idé med bredere dæk, da min bike rack ikke ville holde på min cykel, da den blev ved med at trille ud, og jeg derved skulle bruge lang tid på at stille min cykel på plads. Derudover lærte jeg også i Alanya, at det ikke var smart at bruge glatte dæk på en glat teknisk rute, da jeg røg i asfalten og driftede et par gange i svingene, så nu har jeg fået installeret nogle S-Works Turbo dæk med en del mere greb i, så jeg står bedre fast i svingene.

 

Anders_lund_Junior Europa Cup Irland

Junior Europa Cup Irland

 

2014

 

Hvordan er din race plan for den kommende sæson? Kommer du fx til at køre for en udenlandsk klub?

Jeg har ikke nogen konkret plan endnu, men jeg regner med at skulle køre EM og VM duatlon, samt nogle sprint stævner i Europa. I Danmark regner jeg med at køre så mange DM-stævner, som jeg kan komme med til uden at det ramler sammen med det internationale. Der er blevet snakket lidt om en Bundesligaklub i 2. division, men det er slet ikke på plads endnu.

 

Til næste år rykker du op i U23. Det betyder bl.a. længere distancer og endnu højere niveau. Denne sæson må have givet masser af selvtillid. Hvordan er dine forventninger til den kommende sæson?

Jeg har ingen høje forventninger til sæsonen, da jeg ved den bliver monsterhård og at den bliver erfaringsfuld med en hel del tæsk på menuen. Dog ved jeg nogenlunde hvor jeg står ift. de andre U23-duatleter, men i triatlon ved jeg ikke rigtig hvad der venter mig.

 

 

Træning

 

Hvordan ser en typisk træningsuge ud for dig i sæsonen og hvordan indpasser du træningen ift skolearbejdet?

Jeg svømmer med Esbjerg Svømmeklub 7-8 gange a 1-2 timer + dryland/landtræning.
Cykler alene eller med Parkvej Cykelsport 2-4 gange a 1.30-3 timer.
Løber alene 4-5 gange a 30-60 min.
Styrker alene 3 gange a 30-60 min.

Så en uge på omkring 18-25 timer.

Jeg tager gymnasiet over 4 år, så der er en del frimoduler og halve fridage, hvor der er masser tid til træning.

 

Hvor mange km løber du om ugen for at være med helt fremme blandt løberne i DK/Norden?

Jeg løber ikke meget ift. til de andre løbere i Danmark. Jeg har lige været oppe og toppe med en træningskilometermængde på 51 km, hvor de fleste ligger og træner mindst det dobbelte. Til gengæld får jeg trænet kredsløbet meget mere, og fordeler belastningen ud over flere muskelgrupper, fx ved svømning og derved er jeg heller ikke ligeså udsat for skader.

 

Ændrer det noget for dig i træningen, at du i den kommende sæsonen skal konkurrere på OL-distancen?

Jeg kommer til at øge mængden, især i løb, hvor mine ben skal vende sig til at løbe dobbelt så langt som jeg er vant til uden at gå i stykker. Dog kommer jeg stadig til at køre en del stævner på sprintdistancen, så det ikke bliver en kæmpe omvæltning for mig.

 

Fremtiden

 

Kan du give nogle bud på hvilke unge triatleter vi for alvor skal øje med internationalt i de kommende år?

Nu er det kedeligt ikke at nævne nogen navne, så jeg vil vove pelsen og prøve at spå på nogle som jeg har forventninger til. Herhjemme har vi ikke mange talenter, men få store. På kvindesiden har vi allerede set Ditte Kristensen bevise at hun er med hvor det sker, og hun har stadig et år tilbage som junior, hvor hun i år blev 7’er til VM-tri. Derudover kan Alberte Kjær (Fredericia) blive farlig, da hun har et sindsygt højt løbeniveau, men halter på svømningen ligesom mig. På drengesiden forventer jeg meget af lille Emil Deleuran (Fredericia) som har en rigtig højt løbe- OG svømmeniveau, men til gengæld tit er skadet, hvilket gør at han stadig har mange gode evner til gode som han kan vise i fremtiden. Vi har også en anden Emil, Emil Holm fra Stevns, som også har et godt svømmeniveau og et højt løbeniveau, og som rykker op i juniorkategorien næste år, hvilket nok skal blive spændende. Derudover har vi i Danmark også fået et bedre talentudviklingsprogram i det senere år, og jeg er kun positiv i forhold til Danmarks fremtid i sporten med den store tilstrømning som er til sporten. Dog skal klubberne være skarpe i forhold til ungdommen, da det ikke er mange klubber i Danmark, som har et reelt ungdomstræningsmiljø.

Hvis vi kigger internationalt kan man jo bare tage top 10-15 i juniorkategorien til VM, hvor nogle allerede for alvor har slået igennem i nogle seniorløb. Det skal nok blive vildt med udviklingen og den øgede tilstrømning til sporten, så der går nok ikke lang tid før vi får flere Brownlee’er og Gomez’er at se.

 

Du står i en situation hvor du reelt kan være med helt fremme både i løb, du-, triathlon. Vil du i fremtiden fortsat både satse på duathlon, triathlon og måske ovenikøbet løb eller hvordan vil du prioritere?

Min førsteprioritet er og har altid været triatlon, da det er det som jeg brænder for og som jeg i bund og grund finder sjovest, sejest og mest alsidigt at dyrke. Jeg har lige nu mest talent for duatlon, men det ligger jo heller ikke så langt fra tri, at man bliver nødt til at fravælge det ene eller det andet for at kunne dyrke det på højt plan. Løb er kun for sjov og kommer som sidste prioritet, da det ikke er noget som jeg vil satse professionelt på, da jeg hverken er sort eller fra Afrika og det derved vil være meget usandsynligt at komme helt til tops i verden, som er mit mål med en sportslig karriere.

 

Hvordan er dine planer for fremtiden. Flytter du fx til Odense for at blive en del af Tri Team SDU når du er færdig med gymnasiet?

Jeps. Planen er at flytte til Odense og studere, og samtidig slutte mig til det fantastiske træningsmiljø som er derover og som forhåbentlig vil forbedre mig endnu mere, så i en dag kommer til at se mig til OL.

 

Læs mere om Anders Lund Hansen på denne Facebook Fanpage

 

(Januar 2014)

Go to Top